Regulering af vildt kan udløse politianmeldelser

– Seks ud af ti kontrollerede tilladelser er tilbagekaldt, lyder det fra Naturstyrelsen, der ikke udelukker, at politianmeldelser kan forekomme

Regulering af vildt kan udløse politianmeldelser

Af Naturstyrelsen

Naturstyrelsens kontrol med tilladelser til regulering af vildt, som gør skade på markafgrøder, fortsætter i 2024. I 2023 blev seks ud af ti kontrollerede tilladelser tilbagekaldt, fordi ansøgerne ikke overholdt forudsætninger og vilkår.

Vildt, som gør alvorlig skade på markafgrøder, kan reguleres med en særlig tilladelse fra Naturstyrelsen, men lodsejere og jægere har tit meget svært ved at overholde de forudsætninger og vilkår, som altid er knyttet til tilladelsen.

Det dokumenterede Naturstyrelsens kontrol i 2023: Seks ud af ti tilladelser blev tilbagekaldt, fordi forudsætninger eller vilkår ikke var overholdt. Kontrollen fortsætter i 2024, og målet er at etablere en permanent ordning med stikprøvekontrol, som kan skærpe ansøgernes opmærksomhed på reglerne.

Politianmeldelser kan forekomme

Landmænd og andre lodsejere, som søger reguleringstilladelse på grund af vildtskader i en afgrøde, skriver under på tro og love på, at deres oplysninger om afgrøden og skaderne på den er korrekte. Hvis det ikke er tilfældet, har de derfor ikke alene overtrådt vildtskadebekendtgørelsen, men også straffeloven.

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen vurderer løbende karakteren af overtrædelserne og vejleder ansøgere, som for eksempel har misforstået noget i reglerne eller deres tilladelse. Hvis der er tale om klare og bevidste overtrædelser af tilladelserne, vil de pågældende sager blive videregivet til Politiet.

LÆS også: Regulering af ræv

Alle de 95 reguleringstilladelser, som blev kontrolleret i 2023, var givet for at undgå markskader, men i mange tilfælde viste kontrollen, at der slet ikke var en afgrøde på det areal, som var angivet i ansøgningen.

”Jeg blev temmelig overrasket over, hvor dårlig moralen er hos mange ansøgere i forhold til at opfylde forudsætningerne og overholde vilkårene,” siger en af kontrollørerne, vildtkonsulent i Naturstyrelsen Vadehavet Rasmus Ahlmann.

”Hvis man har søgt om tilladelse til at regulere ringduer i en hvedemark og oplyser, at man har sat fugleskræmsler op for at afværge skaden, så er det jo helt galt, når vi kan konstatere, at der hverken er hvede eller fugleskræmsler på marken,” siger han.

”Man er naturligvis også helt på vildspor, hvis man søger om tilladelse til regulering af kronvildt på en brakmark eller i en mose, bare for at nævne to andre eksempler, vi har oplevet. Der bør man kunne sige sig selv, at der ikke er tale om skade på en afgrøde,” siger Rasmus Ahlmann, som håber, at kontrollen i løbet af 2024 vil øge ansøgernes motivation for at overholde forudsætninger og vilkår.

Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk

LÆS mere på netnatur.dk/LÆSERBREVE

KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol

Regulering af vildt i Danmark – kort fortalt

Regulering af vildt kan spille en central rolle i forvaltningen og omfatter kontrol af bestande af vilde dyr for at sikre en bæredygtig balance mellem dyrelivet, landbrug, skovbrug og menneskelige aktiviteter. Vildtregulering er nødvendigt for at forhindre skader på afgrøder, skove og indbyggernes ejendom samt for at beskytte truede arter og bevare økosystemernes sundhed.

Historisk baggrund og lovgivning

Danmark har en lang tradition for jagt og vildtforvaltning, som går flere hundrede år tilbage. Moderne regulering er dog baseret på et omfattende lovgrundlag, hvor jagtloven og vildtskadebekendtgørelsen er centrale elementer. Disse love fastsætter rammerne for, hvordan og hvornår vildt kan jages, samt hvilke arter der kan reguleres.

Metoder til vildtregulering

Der anvendes forskellige metoder til regulering af vildt i Danmark, afhængigt af de specifikke arter og situationer. De mest almindelige metoder inkluderer:

1. Jagt:Traditionel jagt er en væsentlig metode til at kontrollere bestande af visse vildtarter. Jægere skal have jagttegn og følge de fastsatte jagttider og kvoter for at sikre bæredygtig jagtpraksis.
2. Fælder:Til visse arter, såsom mårhund og mink, anvendes fælder for at reducere populationer, der kan have skadelige effekter på økosystemet.
3. Selektiv afskydning:For at beskytte truede arter eller økosystemer kan myndighederne tillade selektiv afskydning af problematiske individer eller bestande.
4. Biologisk kontrol:I nogle tilfælde anvendes biologiske metoder, såsom introduktion af rovdyr eller konkurrenter, til at regulere vildtbestande.

Økologiske og samfundsmæssige overvejelser

Regulering af vildt er samfundsmæssig balancegang. På den ene side er det nødvendigt at beskytte landbrug og skove mod skader forårsaget af visse arter. På den anden side er det vigtigt at bevare biodiversiteten og beskytte truede arter. For eksempel er dåvildt og kronvildt populære jagtarter, men deres bestande skal kontrolleres for at undgå markskader, overgræsning og skade på skove.

Konflikter og samarbejde

Vildtregulering kan ofte føre til konflikter mellem forskellige interessegrupper, herunder jægere, landmænd, naturbeskyttere og offentligheden. For at håndtere disse konflikter er samarbejde og dialog afgørende. Myndighederne, herunder Miljøstyrelsen, spiller en central rolle i at koordinere indsatsen og sikre, at reguleringen sker på en videnskabeligt baseret og retfærdig måde.

Ny udfordringer

Med klimaforandringer og ændringer i landskabsforvaltningen står Danmark overfor nye udfordringer inden for vildtregulering. Nye arter kan indvandre, og eksisterende populationer kan ændre deres adfærd og habitatkrav.

Det kræver løbende overvågning og tilpasning af reguleringsstrategierne for at sikre en bæredygtig og effektiv forvaltning af landets vildtbestande.

Alt tyder dog på at regulering af vildt i Danmark vil forblive en kompleks, men nødvendig opgave for at sikre en bæredygtig balance mellem menneskelige aktiviteter og naturbeskyttelse.

LÆS også:

Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk

LÆS mere på netnatur.dk/LÆSERBREVE

KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol

Del gerne artiklen hvor du ønsker...