Det kostede jagtvåben anno 1929

Henning Kørvel har bladet i et historisk katalog fra en våben- og ammunitionshandler og her fandt han opslag, som i dag vil overraske de fleste

Tekst: Henning Kørvel

Jeg har bladet i kataloget fra våben- og ammunitionshandler Petersen Bach i Aalborg fra 1929-1930. Den billigste haglbøsse kostede 52 kroner og den dyreste 325 kroner, svarende til henholdsvis 2.141,20 og 13.794,20 2024-kroner. Den evigklassiske halvautomatiske FN Browning kostede i kaliber 16 160 kroner (6.583,30 2024-kroner). En østrigsk Mannlicher-Schønauer jagtriffel i kaliber 6,5×54 med sigtekikkert kostede 325 kroner, og en halvautomatisk salonriffel blot 31 kroner. 100 Rottweil haglpatroner kostede 17 kroner i kaliber 12 og 16 kroner i kaliber 16, og 100 riffelpatroner (6,5×54) kostede 30 kroner, og prisen var den samme for 100 patroner i kaliber 8×56.

Tekst: Henning Kørvel

Hvad kostede jagtvåben og jagtartikler for cirka 100 år siden?

Vi har bladet i kataloget for 1929-1930 fra Petersen Bach, handelshuset ”Royal” i Jernbanegade 21 i Aalborg, der i 1929 var en stor aktør med dengang 40-års erfaring i branchen.

Ser man på priserne, så kostede et strandjagtgevær (sortkrudt) med haner og underlukke i kaliber 12 med 90 centimeter løb 105 kroner, og i kaliber 10 med 100 cm løb 125 kroner, hvilket svarer til henholdsvis 4.323,60 og 5.147,10 kroner i 2024.

En enkeltløbet strandjagtbøsse ligeledes til sortkrudt i kaliber 8 med 100 cm løb og dobbelt underlukke kostede 155 kroner (6.382,40 kroner i 2024). En tung sag var det, for bøssen vejede 5,8 kg.

Haglbøsser større end 12 blev imidlertid forbudt med jagtloven af 1931, hvilket bl.a. ramte skubkanejagten i Vadehavet, men ”dunderbøsser” blev også ¨brugt andre steder i landet.

Den ”jordløse bonde” (Tage Petersen), Vordingborg har således fortalt, at han under udøvelse af skydepramjagt i 1970-erne ofte hørte brag fra dunderbøsser i Ulvsund, og han skønnede, at de stammede fra enten kaliber 8 eller 10.

En hanebøsse af mærket Husquarna med underlukke kostede i kaliber 12 og 16 115 kroner (4.735,30 2024-kroner). En belgisk Pieper Bayard med 72-75 centimeter løb kostede henholdsvis 125 kroner i kaliber 12 og 16 og 130 i kaliber 28, svarende til 5.147,10 og 5.353,00 2024-kroner.

Samtidig med, at Petersen Bach solgte hanebøsser solgte firmaet hammerless fra Husquarna og Suhl til røgsvagt krudt, sidstnævnte med ejector.

I kaliber 12, 16 og 20 var prisen for en Suhl 335 kroner (13.794 2024-kroner). En Pieper Bayard i kaliber 12 og 16 med 70-74 cm løb kostede 155 kroner (6.382,40 2024-kroner) og en Husquarna i kaliber 12, 16 og 20 300 kroner (12.353 2024-kroner).

Den evigklassiske halvautomat fra Browning kostede i kaliber 16 med 70 og 75 centimeter løb 160 kroner (6.583,30 2024-kroner).

100 haglpatroner til 17 kroner

En ny halvautomatisk Browning fås i dag for 14.299 kroner. En Benelli koster næsten det samme, mens Beretta fås for cirka 18.000 kroner, og en Winchester koster cirka 10.000 kroner.

En tysk bock büchflint i kaliber 16/9,3×72 mm kostede 275 kroner (11.323,60 2024-kroner), og en ligeledes tysk drilling med løb af Krupp-stål 455 kroner (18.735 2024-kroner). Den fandtes i kaliber 16 og 20 og blev leveret med 4x sigtekikkert af mærket Carl Zeiss eller Busch Parvisar.

En østrigsk Mannlicher-Schønaur jagtriffel med snelle kostede uden sigtekikkert 165 kroner og med Carl Zeiss sigtekikkert 325 kroner, svarende til henholdsvis 6.794,20 og 13.382,40 2024-kroner.

En belgisk Bayard halvautomatisk salonriffel kostede 31 kroner (1.276,50 2024-kroner).

100 Rottweil-haglpatroner kostede 17 kroner (823,50 2024-kroner), men fordi der på den tid blev genladt flittigt, solgte Petersen hylstre, der for 100 stk. kostede 5,50-8,50 kroner.

100 riffelpatroner i kaliber 6,5×54 kostede 30 kroner (700 2024-kroner), og en Carl Zeiss håndkikkert kostede 85 kroner, svarende til 3.500,00 2024-kroner.

Firmaet forhandlede alt, hvad der relaterede sig til jagt, således også trædesakse (tallerkensakse), der først blev forbudt med jagtloven af 1967. De kostede 1,75-7,00 kroner stykket. Dyrest var ”svanehalsen” til 44 kroner.

En lukkemaskine til haglpatroner kostede 25 kroner (1050 2024-kroner), håndlukker 1.00 krone, ladepind 0,25 kroner, hættetang, 2,00 kroner.

Også rensegrej til jagtvåben, og Ballistol våbenolie kunne fås for 1,50-2,00 kroner. Kastemaskiner og danske lerduer blev også udbudt, og det samme gælder for sortkrudt, der solgtes pr. kg for 6,00 kroner, og røgsvagt jagtkrudt for 16,00 kroner pr. kg. Endvidere solgte firmaet krudt- og haglmål til imellem 0,50 og 1,25 kroner.

I sortimentet indgik endvidere jagtknive, skæftekapper, kompas, jagt- og patrontasker op til 25,00 kroner (1050 2024-kroner), rygsække, galger og foderaler til jagtvåben. En skinke kostede 32 kroner (1344 2024-kroner), og en Ravndugskuffert 75 kroner (3151 2024-kroner), hundesnore, jagtstokke til imellem 25 og 40 kroner og støvler.

”Fabrikatløse” haglvåben

Bortset fra, at nogle våben i kataloget var af mærkerne Pieper Bayard og Husquarna, og andre igen var fra byen Suhl uden angivelse af, om de var Simson & Co. eller J.P. Sauer & Son.

Firmaet markedsførte endvidere Geco Sauer i kaliber 12 og 16 til 175 kroner (7.353 2024-kroner) og pyrschriffel fra J.P. Sauer & Son, rifler fra Mannlicher-Schønauer, salonrifler fra FN Browning, skiveskydningsrifler fra Mauser, samt salonrifler fra Otterup til konkurrenceskydning.

Karakteristisk for den tid blev der solgt flere ”navnløse” jagtvåben. Der kan have været tale om ”sekundavarer”, som etablerede våbenfabrikker ikke ville lægge navn til, men som alligevel skabte omsætning og gjorde god fyldest under jagtudøvelse.

Jeg kan tilføje, at min første haglbøsse, da jeg begyndte at gå på jagt i 1958, var en ”navnløs” 12-er hanebøsse til røgsvagt krudt. Prøvestemplerne fortalte, at den var af belgisk fabrikat, og jeg kan have en mistanke om, at det samme var tilfældet med andre navnløse haglbøsser, som Petersen Bach solgte for snart 100 år siden.

Jeg brugte hanebøssen til 1960, hvor jeg af en dengang kendt hard core strandjæger købte hans Simson & Co. med 75 cm løb af Krupp-stål for 350 kroner, og den blev i 1968 skiftet ud med en 12-er AYA Guldmann Ambassador, der har fulgt med lige siden, og trods sine nu 56 år stadig fungerer perfekt og tegner sig for tusinder af stykker nedlagt vildt.

Tiden er dog ikke gået sporløst hen over den, for den er blevet bruneret tre gange og har fået ny hovedbolt samt en ny aftrækkerfjeder og ejectorfjeder, men når en haglbøsse bliver brugt, så er det de ting, man kommer ud for.

Strandjagtbøsser til sortkrudt med hane og underlukke, den etløbede havde dobbelt underlukke. Doubletten fandtes i både kaliber 12 og 10, mens den etløbede kun fandtes i kaliber 8, men det var ikke en landtidsinvestering i 1929-1930, for allerede med jagtloven af 1931 blev større haglkalibre end 12 forbudt.

En belgisk Pieper Bayard i kaliber 12 og 16 til 125 kroner og nederst et Husquarna hanegevær med 75 cm løb. Venstre løb var fuldt trangboret og højre løb svagt trangboret. Af teksten fremgår det, at kvaliteten er den samme som for jagtvåben før 1914 – noget, som kun eksisterede for Husquarna.

Hammerless fra Pieper Bayard med 70-74 cm løb fandtes i kaliber 12 og 16 til 155 kroner. Nederst en Husquarna i kaliber 12, 16 og 20 til 300 kroner. Der var tillæg for aftrækkerbøjle af horn, specialstål og ejector. Sidstnævnte kostede et tillæg på 150 kroner.

Geco Sauer (J.P. Sauer & Son) i kaliber 12 og 16 til 175 kroner. Nedenunder halvautomatisk FN Browning i kaliber 16 og 12 til 160 kroner. Mange fiskere i indenskærs farvande i Danmark havde en Browning liggende i deres både. Nederst en etløbet haglbøsse med ejector til 38 kroner.

Suhl Bock büchflint i kaliber 16/8 mm) til 275 kroner. Den midterste hammerlessdrilling fandtes i kaliber 12 og 16 med løb af Kruppstål. I kaliber 16 fandtes den med to kugleløb henholdsvis 9,3×72 og 8 mm med rand. Nederst en hammerlessdrilling med toplukke i kaliber 12, 16, 20 og 28. Kugleløbet var henholdsvis 6,6 og 8 mm, og prisen gik op til 455 kroner.

Fordi denne jagtriffel var med snelle, må det antages, at den var østrigsk. Den kunne fås i tre kalibre: 8 mm, 9,3×62 og 10,75×63 til priser fra 85 – 185 kroner. Den midterste Mannlicher-Schønauer fandtes i 6,5×54 og 8 mm, og nederst en J.P. Sauer & Sob knæklåsriffel i kaliber 9,3×72 til 85 kroner.

Alt til hjemmeladning: Lukkemaskiner, randerer, håndlukker, ladeapparat, ladepind, hættetang og proppresser.

Fra ”rædselskabinettet” ses her tallerkensaksen ”Svanehalsen”, der kunne fås i to størrelser til henholdsvis 44 og 48 kroner. Mindre tallerkensakse kostede 1,75-7,00 kr. Selv om de alle var (er) uhyggelige, så blev sakse først forbudt i Danmark med jagtloven af 1967.

LÆS også synspunkter, kommentarer og læserbreve om jagt og natur
– herunder også adskillige indlæg om udsætning af vildt