Udsætningsforliget i Vildtforvaltningsrådet støttes ikke af Danmarks Naturfredningsforening (DN), som fastholder et ubøjeligt standpunkt i forhold til jagt på udsat vildt
Tekst: Henning Kørvel
Danmarks Naturfredningsforening – DN – der mener, at al udsætning af fuglevildt til jagt, skal udfases, deltager ikke i Vildtforvaltningsrådets forlig om udsætning, der indebærer, ar udsætning af gråænder udfases om fem år, og adgangen til at sætte fasaner ud er blevet forlænget 10 år frem til 2034. Dyrenes Beskyttelse – DB – og Dansk Ornitologisk Forening – DOF – der begge går und for udfasning af fuglevildt til jagt, støtter dog i modsætning til DN – forliget, der er indstillet til miljøminister Magnus Heunicke (S). Danmarks Jægerforbund støttede også forliget, men holdt ikke er forsvarstale om, at duen udsætning sættes haglbøssejagt i Danmark på vågeblus.
Udsætningsforlig betegner Vildtforvaltningsrådet – VFR – den aftale, som parterne har indgået vedrørende den fremadrettede udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder til jagt.
Spørgsmålet er imidlertid, om aftalen overhovedet kan betegnes som et forlig, fordi det viser sig, at Danmarks Naturfredningsforening – DN – der er Danmarks største grønne organisation, ikke er med i forliget.
Ifølge referatet redegjorde Birgitte Marcussen fra DN for, at foreningen har en vedtaget politik om udfasning af udsætning al fuglevildt, da ”udsætning af især fasaner og gråænder ikke er bæredygtigt for naturen”.
Derfor har DN valgt ikke at deltage i udsætningsudvalget og indstillingen (til miljøministeren, red.), men hilser et stop for udsætning af gråænder velkomment.
Birgitte Heje Larsen, Dyrenes Beskyttelse – DB – fremhævede, at foreningen har et politisk ønske om udfasning af al udsætning, men anerkendte i modsætning til DN forliget, fordi det indebærer en udfasning af udsætning af gråænder om fem år. Hun fandt, at det ville være en gevinst, hvis hele VFR kunne stå bag indstillingen, men her sprang DN altså i målet.
Derimod støttede Egon Østergaard, DOF, forliget på trods af DOF’s generelle politik om, at al udsætning skal udfases. Han fremhævede dertil vigtigheden i kontinuerlig evaluering af udsætningen af fuglevildt.
Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen undlod at forklare, at uden udsætning af fasaner og til dels gråænder er der stort set intet vildt at gå på jagt efter med haglbøsse i hverken skove eller det åbne land, men bakkede op om forliget og fremhævede det positive i kravet om mere uddannelse til jagtudøvere, der sætter fasaner ud, fordi dette nu kræver kompetencer til dette.
Flemming Torp fra Friluftsrådet fandt det vigtigt, at forligsteksten holdes kort, og nævnte, at DN kunne vælge at anerkende de positive ting i teksten uden at bakke om det samlede forlig. Han fremhævede dertil vigtigheden i, at opdræt og udsætning kontrolleres, så der bliver klarhed over antallet af opdrættede fugle og antallet af fugle, som der sættes ud.
Bekendtgørelsen om udsætning bliver delvist ændret, fordi de der udsætter fasaner og agerhøns forpligtes til at levere natur til gengæld for udsætningen. Dertil skal de, der sætter fugle ud, have faglige kompetencer, som kan opnås gennem særlige kurser.
Lodsejere skal anmelde udsætningen, og alt skal registreres. I forhold til kontrol og opsyn skal der samarbejdes med Fødevarestyrelsen om opdræt af fugle til udsætning, og der således opstår overensstemmelse imellem antallet af udsatte fugle og antallet af opdrættede fugle.
Set fra jægerside kræver dette, at indberetningssystemet i Miljøministeriet virker, og er opdateret, og der således ikke går kuk i indberetningerne af antallet af udsatte fugle.
Læs også:
Bombe i udsætningsforlig: Miljøministeriet erkender IT-problemer
