Den regnes som invasiv og uønsket og nu vil EU erklære krig mod muntjac
EU erklærer krig mod muntjac
Tekst: Henning Kørvel
Med Konventionen om biologisk mangfoldighed af 13. januar 2020 og en EU-forordning fra 2014 om invasive vildtarter erklærer EU muntjac for uønsket, fordi den truer planter og skove, og det desuden viser sig, at den i nogle tilfælde kan fortrænge råvildt. Den kinesiske Reeves muntjac undslap fra fangenskab i England i 1901, og fra nogle få er bestanden vokset til cirka 147.000 og findes i hele Syd- og Midtengland samt Wales. Med erfaringerne fra England slår EU alarm, fordi muntjac er konstateret i Irland, Frankrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Holland (og Japan). I Holland har regeringen vedtaget nultolerancepolitik over for muntjac, men den skattes uagtet af trofæjægere, der synes godt om den som jagttrofæ.
Hvornår skal der på nationalt plan ageres på EU-Konventionen om biologisk mangfoldighed af 13. januar 2020?
Det skal der, når invasive arter kan påvirke naturlige vildtarter og/eller økosystemer.
Af ikke-hjemmehørende vildtarter har vi i Danmark sikavildt, muflon og dåvildt, men fordi kun store bestande af dåvildt har negativ indvirkning på råvildt, er der dog ikke indledt en kampagne imod Cervus. d. dama, mens sikavildt og muflon ikke er uønskede, fordi de ikke fortrænger eller optager plads for andre vildtarter.
Noget andet er det med Reeves muntjac (Muntiacus r. reevesi).
I Europa blev arten indført til Woburn Estate i Bedfordshire i England i år 1901, og fordi nogle dyr undslap fra fangenskab, har den bredt sig til hele det centrale og sydlige England samt Wales, men ikke Skotland, og den står opført på EU’s liste over invasive ikkehjemmehørende vildtarter, som er problematisk på EU-plan.
Læs mere:
Muntjak – invasiv og uønsket i dansk natur
Arten æder vegetationen op til over sin højre på cirka ½ meter, og fuglearter der yngler i lave buske og træer, mangler således redemuligheder, og den menes endvidere at kunne fortrænge råvildt.
I 1995 blev det ifølge Springerlink anslået, at bestanden af muntjac i England og Wales talte omkring 50.000. Udover i England er muntjac forsøgt introduceret i flere europæiske lande med skiftende held. Arten findes således i svingende antal i Irland, Frankrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Holland samt Japan.
I 2018 blev bestanden nu anslået til imellem 115.000 og 147.000, og selv om den er uønsket af EU, så er den eftertragtet blandt jægere i Europa, der har taget den lille kinesiske hjorteart til sig som trofæ-vildtart.
Højland afværger invasion i Skotland
I England er muntjac gået 8,57% frem fra 2002 til 2005, herefter nåede fremgangen endda op på 12% pr. år i nogle år, indtil bestanden begyndte at gå 2-3% tilbage pr. år.
Hvis muntjac ikke kontrolleres og reguleres på kontinentet og Irland, tyder den britiske erfaring på, at bestandene vil stige, og folk vil sandsynligvis fortsætte med at udsætte muntjac på nye steder, men muntjac vil ikke kunne sprede sig særligt godt i områder med lave vintertemperaturer.
Læs mere om:
Muntjac og jagt: 10 ting du bør vide
I England er der konstateret høj dødelighed blandt muntjac i den kolde vinter 1962-1963. Men det globale klima ventes at ville ændre sig, idet Europa menes at ville opleve en generel nordlig forskydning af bioklimatiske zoner inden udgangen af dette århundrede, men det tørre klima i Spanien vil fortsat kunne være til ulempe for muntjac, hvis den indføres til den iberiske halvø, og Pyrenæerne udgør sandsynligvis en geografisk barriere for spredningen af muntjac fra Frankrig. Fravær af muntjac i højlandet i det nordlige England ved grænsen til Skotland vil efter al sandsynlighed kunne forhindre muntjac i at indtage Skotland.
I Irland blev muntjac først rapporteret iagttaget i 2009, og i 2020 meldes om 133 iagttagelser. Muntjac blev introduceret i Frankrig i 1891 på forskellige lokaliteter inkluderet Chateau de Chambord, men udsætningen mislykkedes, og i IUCNs rødliste blev den i 2013 anset for ikke eksisterende, hvilket ydermere underbygges af, der frem til 2017 af og til blev spottet single muntjachjorte.
I Belgien er der blevet meldt om muntjac siden 2008, og i perioden fra 2010 til 2020 meldes om iagttagelse af 448 forskellige individer, og der gættes på, at muntjac i landet stammer fra ulovlig udsætning, foretaget fra en privat bestand i fangenskab.
I Holland rapporteredes om muntjac tilbage i 1997-1998, hvor der fandtes en bestand i Gelderland, men siden 2000 har handel og besiddelse af levende muntjac været forbudt, og zoologiske haver skal have licens til at have muntjac i deres samling. Siden 2019 meldes om 42 observationer af muntjac, og i 36 tilfælde blev der tages fotos af de små hjorte, der oprindelig kommer fra Kina og også er hjemmehørende i Taiwan.
Kerneområdet i England fyldt op
I Danmark meldes der om ynglende muntjac i det centrale Jylland i 2015, som muligvis er undsluppet fra en farm, hvor arten angiveligt blev avlet.
Tre-fire muntjac blev spottet i Tyskland i 2004, og et kranium fra en død muntjac blev fundet for nogle få år siden i Hildesheim i Niedersachsen.
I Østrig rapporteres om iagttagelse af muntjac i 2018 nær Altenfelden, hvor der fandtes en farm, der havde muntjac under hegn.
Hvorvidt store rovdyr som ulve vil kunne påvirke bestande af muntjac i det kontinentale Europa, har vi til gode at se.
Tyskland har ved flere lejligheder vist sig effektiv til at regulere både mindre bestande af muntjac og enkeltindivider, og Irland, Nordirland og Belgien overvejer kontrolsystemer for muntjac. Andre lande som Østrig, Danmark, Tyskland, Frankrig og Holland har mulighed for at vedtage en nultolerance-politik, der matcher gennemførelse af EU-direktivet om invasive arter.
I England har muntjac fyldt kerneområdet og nået syd- og østkysten, mens evnen til nå de vest- og nordlige regioner er ikke lykkedes fuldt så godt, fordi boniteten er mindre gunstig i disse regioner.
Vegetationen i Kina er sandsynligvis forskellig fra forholdene i Europa til, at man vil kunne gisne om artens spredning, selv om dette ikke er undersøgt.
Efterhånden som det fremadrettet bliver varmere og tørrere vil Middelhavsområdet blive mindre attraktivt for muntjac, og omvendt vil store dele af Nordeuropa og især landene langs den nordvestlige Atlanterhavskyst – Nordfrankrig og Skandinavien – blive mere gunstige, især hvor øgede gennemsnitstemperaturer og nedbør fortsat fremmer stærk vækst i skove.
Muntjacs præcise reaktion på kontinentaleuropæiske miljøer er imidlertid usikker, fordi al europæiske rækkeviddemodellering til dato kun har inkluderet landdækkevariabler fra Storbritannien og ikke fra andre dele af verden med bestande af muntjacs, herunder deres oprindelige udbredelsesområde, hvor forholdene er anderledes end i Europa.
Ulves prædation en ukendt faktor
Ikke desto mindre giver den genetiske struktur af muntjac-bestande i Kina klare beviser på muntjacs reaktioner på klimaændringer gennem årtusinder, og vi bør således forvente, at muntjac reagerer ved at ændre deres globale tilpasningsevne i fremtiden.
Hvorvidt rovdyr vil kunne hindre spredning og vækst af muntjac ved vi stadig ikke noget om. Den grå ulv findes i store dele af Europa, og fordi det vides, at ulve kan regulere bestande af råvildt, anses det for givet, at de også vil kunne regulere bestande af muntjac.
En større forståelse af ulves reaktioner på den stigende tilstedeværelse af muntjac, og muntjac-bestandes reaktion på ulves tilstedeværelse og prædation vil kunne give indsigt i arten af rovdyrmedierede kaskader, når de påvirkes af en invaderende ikke-hjemmehørende vildtart, og den potentielle rolle som rovdyr spiller for invasive pattedyr, hvad enten de jages eller er fredet.
Måske giver det kontinentale Europa muntjac bedre mulighed for at bide sig fast under klimaforandringer end i Storbritannien på trods af artens reaktioner på rovdyr.
De potentielle konsekvenser af at have muntjac i det kontinentale Europa vil kunne aflæses på erfaringerne i England.
Læs mere om jagt i England
Netnatur.dk/ENGLAND
I 1970-erne betragtede man muntjac som interessant og et godt supplement til den britiske natur, men i 1980-erne hørtes de første kritiske røster, fordi indvirkningen på planter af bevaringsbetydning og skovområder kan være ekstremt alvorlige, og det forekommer sandsynligt, at muntjac under visse omstændigheder konkurrerer med indfødte arter og udkonkurrerer råvildt.
Disse og andre overvejelser har motiveret den skotske regering til at gennemføre lovgivning med nultolerance over for muntjac i den skotske natur.
I Danmark har Naturstyrelsen anbefalet, at muntjac bliver skudt, når jægere støder på dem i naturen.
Fordi muntjac er problematisk for planter og skovområder blev den tilbage i 2015 i EU opført på den oprindelige liste over invasive ikke-hjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan.
Kernen i det europæiske udbredelsesområde er det centrale og sydlige England, og muntjac ekspanderede hurtigt her og i Wales. Fra 1972 til 2002 steg bestanden med 8,57% pr år indtil 2007, hvor stigningen øgedes til 12%. Sidenhen er den faldet med 2-3% pr. år, men desuagtet blev bestanden i 2018 estimeret til cirka 147.000.
Et stigende antal statements i den videnskabelige og populære presse indikerer, at muntjac nu findes på det europæiske kontinent. Med England som forbillede kan de berørte regeringer drage fordel af og forstå, i hvilken grad muntjac kan vokse og sprede sig og deres potentiale for spredning i hele Europa i fremtiden.
