Det vil nok overraske de fleste, men Limfjordsøen Fur var i mere end 50 år genstand for en ret udbytterig jagt på grouse

Grouse i Danmark i 50 år

I en tid, hvor udsætning af fasaner og gråænder er på dagsordenen, er det fra en historisk vinkel værd at se på udsætning af andre arter. I slutningen af 1800-tallet blev grouse således forsøgt udsat på heden i Midtjylland, og på øen Fur i Limfjorden blev grouse også sat ud. I 1911 blev der nedlagt op til 100 fugle, men i 1927 opgav Dansk Jagtforening at støtte udsætningen. Helt frem til 1948 fandtes grouse på Fur, men de forsvandt helt året efter. Dermed uddøde grousen i Danmark, og et gensyn er ikke sandsynligt, fordi udsætning af fremmede vildtarter er forbudt i henhold til Lov om Jagt og Vildtforvaltning.

Tekst: Henning Kørvel

I en tid, hvor udsætning af fasaner og gråænder til jagt i Danmark er under pres, er det fra en historisk synsvinkel værd at se tilbage på en tid, hvor udsætning af selv fremmedartede vildtarter ikke blev mødt med skrigen og skrålen, som den nutidige udsætning af fasaner og gråænder bliver mødt med fra nogle sider, men grænser derimod blev prøvet af.

Kun få af nutidens jagtudøvere ved således, at vi i cirka 50 år har haft grouse i Danmark.

Grouse eller rettere rød dalrype (Lagopus l. scotica), der er knyttet til hedeområder i Scotland, Wales, det nordlige England og Irland med anslået 250.000 i Storbritannien og op til 5.000 i Irland, blev i slutningen af 1800-tallet skønnet egnet til udsætning i Danmark.

Ifølge en artikel i Dansk Jagttidende (4/1973) blev de første grouse udsat i Danmark i slutningen af 1800-tallet. På foranledning af Dansk Jagtforening blev der indkøbt nogle fugle fra Skotland, men på grund af, at nogle døde undervejs, blev der kun udsat nogle få af disse.

Udsætningen skete på midtjyske hedeterræner nær Hjøllund og Thim. Fuglene formerede sig ikke særligt hurtigt, og de var tilbøjelige til at trække vestpå. Omkring århundredskiftet fandtes grouse således i Ejstrup nær Nørre Snede i omtrent samme antal som urfugle.

Efterfølgende udsætninger fandt sted nær Palsgaard nord for Nørre Snede, og her ser det ud til, at fuglene må have formeret sig helt godt. I 1911 blev der om vinteren nedlagt helt op til 100 fugle, og i 1912 kunne der også berettes om ”ret mange” grouse fra andre egne af området.

Baron Rosenkrantz var drivkraft

Plantøren på Fasterholt i Arnborg sogn kunne i 1911 oplyse, at der var set et kuld af grouse omkring Fasterholt. Der blev samme år observeret et kuld i Brande sogn.

I årene fra 1919-1925 blev der efter al sandsynlighed skabt en større levedygtig bestand i trekant-området Brande-Herning-Silkeborg. Denne egn bød fuglene på gode betingelser. Der var ganske vist anlagt ret store plantager, men der fandtes også betydelige områder med mose- og hedearealer, der gav grousene gode fødemuligheder, og tranebær, tyttebær og revling er som for urfugles vedkommende foretrukne emner.

Denne grouse er en af de sidste, der er skudt i Danmark. Den findes på Naturhistorisk Museum i Århus. Et andet eksemplar på Herning Museum blev stjålet kort efter artiklens offentliggørelse i Dansk Jagttidende i 1973.

 

På grund af en antagelig større bestand af rovfugle, og grousen først i 1922 fik en fredningstid i Jagtloven af 1922, kunne fuglene ikke holde stand alle steder.

Nye udsætninger blev forsøgt, og det var Dansk Jagtforenings mangeårige næstformand, baron Herluf Rosenkrantz, der var drivkraften, men det ser ud til, at man til sidst opgav forehavendet.

På repræsentantskabsmødet i København i 1927 lød dødsklokken over indførelse af grouse i Danmark. Det blev oplyst, at der var indført 15 fugle fra Skotland, men en tredjedel af dem var imidlertid døde ved ankomsten. De resterende var blevet udsat i Midtjylland. Anstrengelserne havde trods alt ført til et meget magert resultat.

 

Grousen fandtes imidlertid som ynglefugl i 1932. Det år blev der nemlig indleveret en gammel han fra Ikast til udstopning hos konservator H.P. Hansen, Herning.

Forbi var det dog ikke for grousen i Danmark, for på øen Fur i Limfjorden blev der i 1932 indført og udsat grouse. Der var tale om 20 fugle, der blev indkøbt i Skotland. Tre af fuglene var desværre døde ved ankomsten.

Blot et par tilbage i 1948

Fuglene blev udsat i et løvtræsområde med flere kildevæld. Det mentes, at man med dette sted havde fundet den rette biotop, der mindede om den natur i Skotland, som grousen lever i, men det var kun i teorien, for året efter var alle fuglene flyttet ud på Færkøodde, hvis natur bestod af fugtige og vandfyldte lavninger. Men heller ikke her trivedes fuglene.

Der blev ganske vist op igennem 1930-erne og 1940-erne hvert år nedlagt grouse. I 1948 var der kun et enkelt par tilbage  på hele øen, og i de følgende år forsvandt de sidste grouse.

Artiklen rejser spørgsmålet, om grousen i fremtiden kan blive en dansk ynglefugl. Forsøgene med udsætning har jo vist, at grouse er yngledygtig i Danmark, når fuglene udsættes på de rigtige biotoper, hvilket vil sige hedearealer.

 

Der findes i dag ret store hedeterræner, nemlig Borris Hede og Randbøl Hede. På disse arealer fandtes der i 1973 endnu urfugle, og hvis grouse blev udsat her, menes det, at den nok ville blive en konkurrent til urfuglene.

Noget andet er, hvis urfuglen, som jo mange steder har svært ved at klare sig, helt forsvandt, og der kunne blive tale om at erstatte dem med grouse. De klimatiske ændringer i de sidste 25 år med meget milde vintre må absolut være til gavn for grousen, mener artiklens forfatter, Poul Kr. Jørgensen, der skrev dette for præcist 50 år siden.

I henhold til Jagtloven må ingen fremmede vildtarter udsættes i Danmark, men i 1973 var begrebet invasiv næppe udbredt.

Grouse er i øvrigt ikke den eneste vildtart, som man i tidens løb har forsøgt indført i den danske natur, fordi man har forsøgt at udsætte både urfugl, tjur, bob-white vagtel, rødbenede agerhøns og kongefasan. Disse forsøg har lidt nogen lunde samme skæbne som grousens.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version