Fra status af dansk ynglefugl til betegnelsen invasiv og uønsket i den danske natur. Henning Kørvel hævder, at DOF er vendekåbe i forhold til fasaner
Synspunkt af Henning Kørvel
DOF er vendekåbe i forhold til fasaner, som foreningen nu betegner som uønskede, fordi de er ”invasive”. Men i ”Oversigt over danske fugle 1978” anerkendtes fasanen og canadagåsen som danske ynglefugle. Fasaner blev udsat i Danmark første gang med succes i henholdsvis 1840 og 1875 og har således været i landet i enten 183 eller 148 år, og vel fordi arten i det åremål har vundet indfødsret, blev den medtaget i oversigten i 1978. Når DOF senere kovender, mener jeg det skal ses i lyset af, at det matcher DOFs modstand imod, at fasaner, gråænder og agerhøns udsættes med jagt for øje. I stedet for bør DOF være glade for dette, fordi biodiversiteten er højere på steder med fasanudsætninger end på steder uden.
Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt.
Jens Otto Krag (S), der fik stemt Danmark ind i EF (EU) i 1972, er berømt for dette citat, der imidlertid matcher mange andre personer end den tidligere statsminister.
Det matcher nemlig også Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Foreningen har ved sin seneste kampagne imod udsætning af ”skydefugle” i Danmark, som er krakeleret, fordi DOF med støtte fra DN, DB og Friluftsrådet kun havde held til at få aflivet udsætning af gråænder om fem år (2029), mens udsætning af fasaner fik sin levetid forlænget med 10 år indtil 2034, som til den tid vil blive forlænget med endnu 10 år, og så videre, har udtalt – med negativ ladning – at fasanen er en invasiv uønsket vildtart.
Naturligvis er den invasiv. Det ved vi skam godt, fordi Asien er fasanens naturlige udbredelsesområde. Alligevel ved jeg ikke, om jeg skal le eller græde over DOFs agens. Men jeg vælger imidlertid at trække på skulderen, fordi man i DOF åbenbart enten ikke kender til, eller ignorerer foreningens ”Oversigt over danske fugle 1978” af Tommy Dybbro.
I denne oversigt er der medtaget 35 nye arter i forhold til oversigten fra 1963 af Finn Salomonsen, og blandt de nye arter i 1978 var fasanen og canadagåsen.
For 45 år siden har DOF med andre ord blåstemplet fasanen som dansk ynglefugl, men i 2023 vendes tommelen nedad. Nu er den pludselig invasiv, og skal nærmest kastes på porten.
Foreningen har åbenbart konkluderet, at når man krævede udsætningsstop for fasaner, agerhøns og gråænder, alene for at lave rav i den, ser det mest troværdigt ud, at man vender tommelen nedad til fasanen, og således ser stort på, at den blev anerkendt i fugleoversigten som dansk ynglefugl i 1978.
DOF har dermed demonstreret, at foreningen har det ligesom kamæleonen, der skifter farve alt efter ”vindretningen”.
Læs mere på netnatur.dk/FASANJAGT
“Danskerne kan lide at se fasaner omkring sig” skriver Henning Kørvel, der mener, at udsætninger af fasaner spreder glæde uden for jagtmiljøet
Fasanen må have vundet indfødsret
Oversigten over fugle i Danmark i 1978 omfattede 382 arter. I oversigten fra 1963 nævntes fasanen og canadagåsen i et appendix, før begge arter i 1978 blev anerkendt som danske ynglefugle.
Da DOF anerkendte fasanen som dansk ynglefugl, havde den været jagtfugl i Danmark siden 1840, hvor den første udsætning i Kongelunden på Amager lykkedes med succes.
Det er altså 183 år siden, fasaner udsattes første gang i Danmark. Nogle godser forsøgte herefter at gøre Kongelunden kunsten efter, men først i 1870-erne fik man fat på egnede fugle, der kunne tåle det danske klima. Og så gik det derudaf.
Tages udgangspunkt i 1875, så har fasaner altså været i Danmark uafbrudt i 148 år, men i 183 år, hvis man regner fra 1840.
Hvad enten man vælger 148 eller 183 år, så har fasanen været i Danmark i så mange år, at den må have vundet indfødsret, hvilket vel også er den logiske forklaring på, at Tommy Dybbro tog både fasanen (og canadagåsen) med i oversigten i 1978?
De første fasaner kom imidlertid til Danmark allerede i 1562, hvor Frederik II fik nogle for indfangning af falke, men de blev holdt som prydfugle, indtil udsætningen af fasaner i Kongelunden i 1840, og fasanen herefter blev en dansk ynglefugl, som i vor tid er blevet det mest populære jagtobjekt, som der skydes flest af (800.000-900.000) årligt.
Fasanens naturlige udbredelsesområde går i et bælte fra Sortehavet i vest igennem Asien til Kina, Korea og Taiwan i øst. Den findes i 31 geografiske racer.
Længe før år 1000 f.Kr. har grækerne sandsynligvis stiftet bekendtskab med fasanen, idet de første skal være hjemført til Grækenland af Perikles, der døde i år 429 f.Kr. Herfra kom den et par hundrede år senere til Italien, og med romerne videre til England omkring Kristi fødsel.
Inden år 1000 var fasanen almindelig i både England og Frankrig. Fasanen har en enestående evne til at tilpasse sig nye steder, og den findes foruden i Asien og Europa i USA og New Zealand. Alle steder, hvor den er introduceret, har den etableret store bestande.
Ynglebestanden af fasaner i Danmark er faldet siden 1980-erne. På det tidspunkt ynglede op imod 300.000 fasaner i Danmark. I dag vurderes ynglebestanden til cirka 110.000. Usikkerheden er dog stor på grund af, at der i Danmark udsættes op imod 1,5 million fasaner årligt til jagt.
Denne volumen efterlader ingen tvivl om, at fasanen er den mest populære jagtfugl i Danmark, og danskerne kan lide at se fasaner omkring sig. Når den alligevel udsættes for hetz fra DOFs side med støtte fra DN, DB og Friluftsrådet, er det, fordi man her virkelig har øje for, at man kan chikanere mange jagtudøvere, fordi de fleste danske jagtudøvere jager fasaner i større eller mindre omfang.
Ingen saglige argumenter imod fasaner
Ingen af jagthaderforeningerne har imidlertid evnet at argumentere sagligt imod fasanudsætning, men er blot enøjede modstandere af, at fugle udsættes for at blive skudt. Og hvad så?
DOF ser det som sit hellige mål at chikanere jagt og jagtudøvere mest muligt. Og man må lade DOF, at foreningen i modsætning til jagtsiden – der næsten er usynlig og ofte har fokus på andre emner end jagt – er dygtige til at pege på internationale undersøgelser og rapporter som løftestang til at få jagt i Danmark forbudt eller begrænset.
Se blot på fredning af taffeland, havlit og fløjlsand. Havlitten findes på verdensplan i over syv millioner styk, og så fredes den i Danmark, fordi der her ses færre på grund af vel sagtens klimaændringer, som ændrer trækruterne, bliver skudt under 1.000 stk., hvilket DCE siger, ikke betyder det fjerneste. Havlit burde simpelt aldrig nogen sinde være fredet i Danmark.
Miljøministeriet har valgt DCE til fortsat at stå for danske vildtundersøgelse og rapporter, men hvad hjælper det, når miljøministeren ikke retter sig efter deres rådgivning? Er det så ikke bare at smide jagttegnsmidler ud af vinduet?
Kuglerne til jagtindgreb støbes i Vildtforvaltningsrådet (VFR), der rådgiver miljøministeren i jagtlige anliggender.
Jeg undrer mig ikke over, at DOF ikke er tilhænger af udsætning og jagt i øvrigt. Men jeg undrer mig over, at DOF er klædt så dårligt på, at afskaffelse af udsætning af Danmarks mest populære vildtart – fasanen – overhovedet kommer ud over rampen.
Har DOF ikke juridiske eksperter, som kunne have fortalt deres folk i VFR, at kravet er dødfødt, fordi udsætningsstop for fasaner vil kræve mega erstatningsbeløb, idet mange godser har udlejning af dagjagt som driftsgren. Og når man tager brødet ud af munden på en branche, så skal det erstattes fuldt og helt. Erstatninger er imidlertid ikke et anliggende for VFR, men derimod for Folketinget, som jeg er sikker på, ikke vil bruge milliarder for kun at tilfredsstille nogle fuglekiggeres jagthad.
Jeg vurderer, at de 19 milliarder, som staten skal hoste op med af skatteborgernes penge for at aflive det danske minkerhverv, kan være peanuts i forhold til de erstatninger som godserne vil kræve, hvis de havde mistet fasanudsætningen og dagjagter.
Og til hvilken nytte? Hverken DOF, DN, DB eller Friluftsrådet har begrundet kravet imod udsætning med andet end snik-snak. DB endda med direkte løgn og latin, som man har endda har fået presseomtale på, hvilket dog ikke siger noget om DN, men om dansk dagspresse.
Afvikler VFR sig selv?
Pilen peger også ind imod Vildtforvaltningsrådet. Den, der udarbejder dagsordener for møder i VFR, må have vidst, at et udsætningsstop er så stort et anliggende, at det ikke kan behandles af VFR, som ikke har noget økonomisk ansvar. Kravet burde derfor være afvist. Kort og godt.
Selv om udsætning af fasaner er sikret i 10 år frem til 2034, kan det meget vel ske, at udsætning af disse vil blive overført til Landbrugsloven, sådan som ego har foreslået, og en jagtorganisation stillet krav om over for miljøministeren.
Ved at overføre fasanudsætning til Landbrugsloven tages dette emne for altid ud af hænderne på jagtkritiske foreninger i VFR. Og skal der herefter tales om forbud imod udsætning, så bliver det ministeriet for landbrug og fødevarer, der skal tage sig af dette, men det vil næppe blive let for DOF at overbevise landbrug & fødevarer om rimeligheden af et sådant forbud, fordi fasanudsætning er en del af landbrugs- og skovbrugserhvervet.
Hvis jeg var miljøminister, ville jeg hviske i øret på VFR, at rådet fremadrettet bør tage sig af de opgaver, som det er sat i verden for at løse i stedet for at bruge tig og energi på at danse efter DOFs, DNs og andres piber for at få begrænset jagt. Rådet skal forvalte, men ikke afvikle jagt.
Da VFR blev oprettet, var det intentionen, at parterne her kunne slibe kanterne af i stedet for, at ministre og udvalg i Folketinget først skulle høre på jagtudøvernes standpunkt og dernæst DOFs, DNs m.fl.
Men det har aldrig været tanken, at rådet kun skulle behandle jagtkritikernes ønsker om beskæring af jagt, sådan som det ofte har været tilfældet i de senere år.
Hvis det er den stil, vi skal se fremadrettet, så har VFR reelt nedlagt sig selv, og dets opgaver bør overtages af biologer i Miljøministeriet. Det kan det ikke blive dårligere af.
Men tiden arbejder måske for, at Biodiversitetsrådet et stykke hen ad vejen vil overlappe VFRs opgaver, og på et tidspunkt vil overflødiggøre VFR. Biodiversitetsrådet har allerede peget på fredning af flere arter dykænder, og tager således brødet ud af munden på VFR.
Hvad mon VFR (og jagtsiden) i rådet mener om det?
Synspunkter, læserbreve eller andet indhold, der ønskes optaget på Netnatur, kan sendes til info@netnatur.dk
Artikler mærket som læserbreve eller synspunker er holdningsbaserede indlæg, som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med Netnatur-redaktionens standpunkter.
