Fra 1905-1915 blev Husqvarna haglbøsser produceret med sidelås, men i 1916 introducerede fabrikken et helt nyt låsesystem, som i dag omtales som legendarisk
Hofskovfoged lagde navn til haglbøsse
I cirka 400 år producerede Husqvarna Vapenfabriks AB haglbøsser af høj kvalitet på fabrikken i Husqvarna, der i 1970-erne imidlertid solgtes til Carl Gustav Geværfabrik, Eskiltuna. Fra 1905-1915 blev Husqvarna haglbøsser produceret med sidelås, men i 1916 blev den legendariske 310 med bokslås introduceret, og i 1918 fulgte luksusmodellen, der var udviklet i samarbejde med hofskovfoged og hovjägmästare Erik von Eckermann fra adelsslægten, der sad på Edeby Gods i Ripsa i 150 år.
Tekst: Henning Kørvel
I 1689 flyttedes en del af våbenproduktionen fra Jönköping Geværfabrik til Husqvarna, og i 1800-tallet fik fabrikken navnet, Husqvarna Vapenfabriks AB.
Sideløbende med skydevåben producerede fabrikken husholdnings- og have/parkmaskiner. Cykler, motorcykler og knallerter blev også produceret her, og fra 1977-2006 blev maskinfabrikken ejet af Electrolux, men i 1970-erne blev geværproduktionen solgt til Carl Gustav Geværfabrik, Eskiltuna.
I dag visualiserer Husqvarna Fabriksmuseum den over 400-årige historie, og interessant er det, at Husqvarna haglbøsser blev produceret med sidelås fra 1905-1915, men den findes derimod ikke på senere modeller.
I 1916 blev den legendariske Husqvarna model 310 med bokslås introduceret, og hofskovfoged og hovjägmästare Erik von Eckermann (1858-1920) fra Edeby Gods i Ripsa var involveret i udviklingen af den, og fra 1918 blev den markedsført med navnet Husqvarna Model 310/Eckermann.
Den var en luksusudgave af den legendariske Husqvarna haglbøsse, men uden graveringer, og den fandtes i modeller fra A til D, der kostede fra 240-540 kroner.
Det luksuriøse islæt bestod i, at basculens overside var gjort blank med en hamringsteknik.
Haglbøssen, der kunne fås med 65-75 cm løb, og endnu længere løb mod ekstra betaling, blev især solgt i kaliber 12, men fandtes også i kaliber 16 og 20.
Eckermann-slægten ejede Edeby i 150 år
I årene fra 1904-1914 blev der fremstillet 5.000 model 310 haglbøsser om året.
Ifølge Wikipedia ejes den første model 310/Eckermann stadig af familien, der både har stenrige og ludfattige medlemmer.
Eckermann-familien stammer oprindelig fra Mecklenburg i Tyskland, og den ældste kendte forfar til den svenske gren var doktor i filosofi, Anton Eckermann, som boede i Hamburg i midten af det 18. århundrede.
Hans søn, Anton Günther Eckermann (død 1820) blev oberst i den russiske hær og blev adlet i 1785. Han boede på en ejendom uden for Narva i Estland.
Familien kom første gang til Sverige i 1839 med deres søn, Ture von Eckermann (1812-1867), som giftede sig ind i den svenske adelsslægt, Lewenhaupt, idet han i 1843 giftede sig med grevinde Ulrika (Ulla) Eleonora Amalie Lewenhaupt, og fik således straks en høj social status i Sverige.
I 1843 blev Ture von Eckermann ejer af herregården, Edeby i Ripsa i Södermanland, en gammel gård, som forblev i Eckermann-familiens eje i 150 år, før den i 1992 blev solgt ud af familien, og den nuværende ejer er forretningsmanden Melker Schörling.
Hovjägmästare og hofskovfoged Erik von Eckermann, der var den første hofskovfoged i Sverige, lagde navn til luksusudgaven af Husqvarnas haglbøsse, var søn af Ture von Eckermann, og han boede på Edeby Gods.
På grund af sit store røde fuldskæg blev han i jagtkredse kendt som Waldteufel (Skovdjævlen), og på sin 60-års fødselsdag fik han en dobbeltriffel kaliber 9,3x74R af Husqvarna Vapenfabriks AB, som han især anvendte på elgjagt.
Eckermann var en både kreativ, dygtig og initiativrig familie, hvis medlemmer har bestridt flere ledende stillinger.
I dag gør konkurrencerytteren Henrik von Eckermann (født 1981) familien stor ære, fordi han vandt guld ved OL i Tokyo i 2020. Han har desuden deltaget i OL i 2012, 2016 og 2024.
Henrik von Eckermann er søn af Hans Erik Harry von Eckermann (født 1948) og Kerstin Maria Berglöf (født 1950), og blandt familiens forfædre er både Erik XIV og Gustav Vasa, samt Christian IV (1577-1648, ligesom den danske adelsslægt Marsvin, som slottet Marsvinsholm uden for Ystad i Sverige har fået navn efter, er blandt slægtens aner.
Fra en kongejagt i Sverige ses Erik von Eckermann yderst til højre. På grund af sit store røde skæg, blev han kaldt for Waldteufel (Skovdjævel). Kongen står som nummer fire fra venstre i forreste række. Dengang var det almindeligt, at jægere poserede med lukket haglbøsse, og selv om det må formodes, at våbnene var afladt, kunne ingen med sikkerhed vide det.
Den berømte Husqvarna model 310. Erik von Eckermann deltog i udviklingen af luksusudgaven, der var uden gravering, men var hamret blank på basculens overside.
Her ses Erik von Eckermann i uniform og forrest til venstre Husqvarna model 310/Eckermann, og ved siden af denne dobbeltriflen i kaliber 9,3x74R, som Eckermann fik i 60-års gave af Husqvarna Vapenfabriks Aktiebolag. Den første model 310/Eckermann er stadig i familiens eje.
Plakette på skæftet af dobbeltriflen med den informative tekst, at den blev givet til Erik von Eckermann, da han rundede 60 år.
Hovedbygningen på Edeby Gods, der i 150 år tilhørte Eckermann-slægten, før godset i 1992 blev solgt til en forretningsmand. Mange danske jægere har jaget elg og dåvildt på godsets jorder.
Et kig ind i jagtrummet på Edeby Gods. Rifler og haglbøsser stod på den tid frit fremme, men i dag skal de heldigvis opbevares i våbenskab. I Danmark har jagtvåben skullet stå i våbenskab siden 1996.
S også om VERDENS STØRSTE SCI- bukkeopsats
 |
 |
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker.
Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol
Mange danskere har jaget her
Både mens von Eckermann-familien ejede Edeby Gods, og efter ejerskiftet i 1992. har et stort antal danske jægere jaget på stedet.
Selv var jeg i oktober 1983 med i en gruppe på 11 danske jægere, der jagede elg på Edeby Gods, der dengang havde 56 elge på licens fordelt på 28 voksne dyr og 28 kalve.
Jeg har skrevet artikel om mine oplevelser i ”Dansk Jagt”, og de går kort ud på, at jeg på den tre dage lange elgjagt (drivjagt) skød tre elgtyre. Andre medlemmer af gruppen nedlagde herudover seks elge, så udbyttet af elge i alt nåede op på ni stk.
Før og efter elgjagten jagede vi råbuk og dåhjort. For fuldstændighedens skyld skød jeg en 100-points råbuk. To andre råbukke blev herudover skudt af andre medlemmer af gruppen, og det samme gælder for en dåhjort.
Totalt udbytte: Ni elge, tre råbukke og en dåhjort.
Ud af gruppens 11 medlemmer oplevede to intet at nedlægge, men alle fik set elge. I alt spottede ego 11 elge med den første, en tyr i en ung granbeplantning, da vi kørte ind til hytten i skoven, hvor vi skulle bo under opholdet.
Den første elgtyr – en femtakker med lange spir – skød jeg på første jagtdags andet drev, og i dagens sidste drev skød jeg en ”pindtyr”, og da det næsten var bælgravende mørkt, skød jeg fra et tårn 100-pointsbukken, der skød op på en lucerneeng i skoven.
Jeg skød med min FN Browning kaliber .300 Winchester Magnum med 180 grains Remington Core Lokt.
Før elgjagten på anden jagtdags morgen sagde godsejeren (Hans von Eckermann), at vi skulle forbi slagterummet. Her hang de to elgtyre, som jeg havde skudt dagen før, nu afskindet, og han pegede på tre indgangshuller på bladet af min første elgtyr. Kuglerne sad med få centimeters spredning, og mens godsejeren pegede på dem, sagde han til mine jagtkammerater: ”Sådan skal I skyde”, mens jeg krummede tæer.
