Hvor klemmer snabelskoen?

Hvert år nedlægges der hjortevildt med såkaldte snabelsko, men hvorfor de opstår, er der delte meninger om

Af Redaktionen Aktuel- arkiv-artikel

Der er flere teorier om hvorfor hjortevildtet til tider udvikler ekstremt lange klove. Ofte peges der på blød bund som årsag idet klovene ikke slides i tilstrækkeligt grad. Men denne teori tror konservator Kim S. Hansen ikke på.

– Det er mere reglen end undtagelsen, at de snabelsko, som jeg ser, ikke er deforme på alle klovene. Er det manglende slid, der er årsag til problemet, skulle man formode, at dyret udviklede lange klove på flere af benene.

Desuden peger konservatoren på, at snabelsko er et forholdsvist sjældent fænomen. Især set i forhold til, at mange dyr lever på forholdsvis blød bund, hvor slitagen må antages at være minimal. Spørgsmålet er dog om snabelsko opstår, når dyret af en eller anden årsag ikke er i stand til at anvende et eller flere ben.

F.eks. kan man forestille sig, at et skadet forløb medfører, at dyret ikke støtter på dette ben. Dermed slides dette ikke. Manglende slid betyder måske, at kloven begynder at vokse opad. Og dermed er skaden sket.

Dyrets klov slides ikke tilstrækkeligt og dag for dag bliver gangen mere og mere besværet og måske også smertefuldt. En ond cirkel er startet.

Måske slår dyret sig ned i et område, hvor det med meget lidt aktivitet kan dække sit fødebehov. Inaktiviteten kan måske betyde, at også et eller flere af de øvrige ben udsættes for manglende slitage og dermed begynder at udvikle de deforme klove, vi kender som snabelsko.

Men det er alt sammen mere eller mindre hjemmestrikkede filosofi.

Derfor kontaktede vi biolog og hjortevildteksperten Carsten Riis Olesen fra Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) – i dag ansat i Danmarks Jægerforbund. Måske kan han give et svar på fænomenet.

Carsten Riis Olesen oplyser, at der er skrevet meget om forskellige former for snabelsko, men endnu ikke noget videnskabeligt underbygget om hvorfor, at hjortevildtet udvikler disse.

– Måske skyldes det en forstyrrelse i mineralbalancen. Måske er der tale om et genetisk fænomen.

– Jeg har f.eks. netop fået indleveret tre dyr med udprægede snabelsko fra et område ved Horsens. Det kan tyde på, at fænomenet også kan være arveligt. Men at snabelsko især skulle forekomme hos dyr, der lever på bund, hvor klovene ikke slides, tror jeg ikke rigtig på. Men skal man konkludere på det vi ved, kan der kun siges, at årsagen til lidelsen endnu er et åbent spørgsmål, slutter Carsten Riis Olsen.

Geerth Pedersen, Hogg gruppen har gennem sit arbejde med vildt- og terrænpleje på en række danske ejendomme han er ofte stødt på problemet med forgroede klove hos hjortevildtet.

Geerth Pedersen har heller ikke skudfaste teorier om årsagen til problemet, men peger på, at tre ting syntes at spille ind på den mærkværdige udvikling.

– Dels er det individbestemt, da kun enkelte dyr i en lokal bestand udvikler snabelsko. Dels kan det være regionalt betinget. Der har f.eks. altid været forholdsvis mange dyr med snabelsko i området omkring Fredericia.

– Og blandt landmand taler man om det fede Lillebælt-ler i området og jeg har en formodning om, at de forholdsvis mange deforme dyr, skyldes foderet, siger Gert Pedersen, der som den tredje forklaring peger på netop foderet.

– Især på ejendomme, hvor der fodres meget aggressivt, har jeg set en klar sammenhæng mellem fodersammensætning og udvikling af snabelsko. Foder, der traditionelt giver store horn, kan således også udvikle snabelsko. Men det er den samlede foderbalance, der gør udslaget.

– I nogle områder kan et bestemt sammensat foder give snabelsko, hvor anvendelsen af den samme slags foder i et andet område, ikke giver problemer, slutter den danske jagtterrænarkitekt.

Skulle læserne af denne artikel have supplerende erfaringer med snabelsko, håber vi, at I vil skrive disse i direkte tilknytning til denne artikel.

Netnatur.dk og Niels Kanstrup har spurgt Olof Liberg, Grimsö Wildlife Research Station om han kender til årsagen til snakebelsko hos hjortevildt. Vi takker for svaret, som kan læses herunder…

– Nej, jag vet inte säkert vad detta tillstånd med förvuxna klövar beror på.

– Karl Borg nämner fenomentet i sin bok ”Viltskjukdomar” från 1975. Han anger att orsaken till tillståndet är gåtfullt. Han anger att det finns misstankar om selen-förgiftning som orsak, men är ändå tveksam. Det tycks nämligen vara så att inte alla fyra klövarna är drabbade, vilket han fann märkligt om det vore en allmän påverkan från t.ex. selen. Är det också din erfarenhet att inte alla fyra klövar är missbildade.

Jag skulle misstänka att det är fråga om någon rubbning i ämnesomsättningen, vad den nu än kan ha orsakats av. Möjligen kan det finnas en genetisk bakgrund.

Bollar frågan vidare till Torsten Mörner på Statens Veterinärmedicinska Anstalt i Uppsala. Har du några idéer Torsten?

Bästa hälsningar

Olof