Efter endnu et mislykket forsøg på at indføre arealbegrænsning, lyder kendt debattørs spørgsmål: – Vil Claus Lind Christensen give håndslag på, at han og HB ikke vil gå ind for yderligere arealkrav ?
Af Redaktionen
Vildtforvaltningsrådets ønske om at indføre arealbegræsning i relation til jagt på dåvildt faldt ikke i god jord hos landets miljø- og fødevareminister Jakob Elleman-Jensen. Det gjorde det iøvrigt heller ikke, da samme Vildtforvaltningsråd foreslog arealkrav i forbindelse med jagt på kronvildt. Også dette blev afvist af den daværende minister på området.
Det kunne man læse her på siden d. 16. januar 2019
Men hvordan reagerer jægerne på, at endnu et forsøg på at indføre arealbegrænsning er afvist af landets minister på området?
Det er måske lidt for tidligt at tage pulsen, men en af landets mere markante skikkelser på de sociale medier benyttede allerde få timer efter nyheden lejligheden til at sende Claus Lind Christensen en opfordring. Og på Facebook skriver Ejner Gubi:
Har Vildtforvaltningsrådet snart fattet, at arealkrav er en død sild og ikke et acceptabelt- og brugbart redskab til at regulere jagten i Danmark.
Nu mangler vi bare at få at vide af Jægerforbundets hovedbestyrelse, om de vil arbejde FOR eller arbejde IMOD arealkrav ifm. kommende forvaltningsplaner på hjortevildt i Danmark.
At Djursland konstant plaprer op om indførsel af arealkrav, ved enhver efterhånden, men se bare hvordan det gik netop Djursland, som var de første til at indføre lovgivning om fredning af spidshjort i deres forvaltningsområde på krondyr. Fiasko fra ende til anden og de var blevet advaret utallige gange.
Vil Claus Lind Christensen give håndslag på, at han og HB ikke vil gå ind for yderligere arealkrav og vil Claus Lind Christensen give håndslag på, at han og HB, i VFR går imod enhver indførsel af yderligere arealkrav?
Vi har kun et år til næste gang vi skal forholde os til, hvem der som formand for Jægerforbundet skal repræsentere jægerne i diverse forhandlinger, så det er på høje tid at melde klart ud.
Ejner Gubi er en af de mere markante skikkelser i spørgsmålet om jagtens fremtid i Danmark. Og da han i marts 2018 meddelte, at han trak sig med øjeblikkelig virkning fra alle tillidsposter i Danmarks Jægerforbund, blev denne nyhed læst med meget stor interesse. Faktisk blev artiklen en af de 10 mest læste artikler om hjortedebat på Netnatur.dk i hele 2018
Endnu ikke svaret
Claus Lind Christensen har endnu ikke svaret Ejer Gubi, men da Jægerforbundet senere d. 16. januar uploadede deres version af den store nyhed, skrev formanden:
En god udmelding fra ministeren, som giver plads til reel lokal/regional forvaltning af dåvildtet.
En udmelding der er i tråd med Danmarks Jægerforbunds politik, hvor der er plads til at tage et regionalt ansvar for vildtets tarv.
Altså ikke et ord om arealbegrænsning. Men derimod udtryk for, at man i Jægerforbundet er glad for den mulighed, der også fremover vil gælde for lokal forvaltning af dåvildtet.
Forbundets udmelding er da også helt i tråd med de udspil, der tidligere er set fra forbundet.
Og i artiklen – Foreningsfrihed vejede tungest, hvor Netnatur.dk kunne påvise, at man ikke kan tvinge folk til medlemskab af en forening for at opnå særlige rettigheder, kan man læse følgende:
” Vi skal se ud over ejendomsniveauet og i stedet arbejde på et bestandsniveau, der dækker større områder. Vi vil belønne jægere, der tager del i det ansvar, med øgede jagtmuligheder. Tager man ikke del her, må man følge den almindelige jagtlov, som kan give dårligere vilkår.”
Jægerforbundet fik ikke gennemført ønsket om de såkaldte “tvangslaug”, der skulle sætte dem, der var medlem i en bedre situation, end dem som valgte at stå uden for den kollektive forvaltning.
Dertil var modstanden for stor og efterfølgende har det været vanskeligt at afkode forbundets reelle holdning til det helt centrale emne arealbegrænsning.
I Vildtforvaltningsrådets fremsendte udspil om samme, som ministeren nu har afvist, har Jægerforbundet valgt at vedhæft en fodnote, hvor de oplyser, at de støtter planen, dog undtaget arealkravet.
Men bemærkes skal det, at Jægerforbundet alligevel står bag indstillingen, der indeholdte forslag om arealkrav og dermed et forslag om et markant kursskifte i dansk jagtadministration.
Derfor skal Ejner Gubbis åbne spørgsmål næppe ses i lyset af det, som der er skrevet, men derimod i lyset af hele den lange sag om fremtidens forvaltning om hjortevildt. En sag, der startede, da der blev sået frø til kvoter, licenser og arealbegræning, da Jægerforbundet åbenlyst tilsluttede sig tankerne i den adaptive forvaltning.
Men den adaptive vildtforvaltning og de mange stormløb mod den private ejendomsret er indtil videre endt i ingenting.
Jægerforbundet og Vildtforvaltningsrådet er nu der, der hvor det hele startede. Alt tyder nemlig på, at man også fremover skal forvalte vildbestandende efter nationale, lokale og fremfor alt inteligente jagttider.
Og kan man ikke få den man elsker, må man elske den, som man kan få.
I den omtalte skrivelse, der er udgået fra Jægerforbundet, citeres Torben Schulz Jensen, som er forbundets forholdsvis nye mand på området for hjortevildt, bl.a. for følgende:
– Vi tror ikke på arealkrav, da det kun gælder for hjortene. Vi vil hellere forvalte dåvildtet på bestandsniveau og fastsætte lokale fredningstider.
Deler også vandene
Der er næppe tvivl om, at partiet Venstre har fået endnu en stjerne i store dele af det danske jagtmiljø, hvor der p.t. befinder cirka 240.000, hvis alle med ret til at indløse jagttegn tælles med.
Partiet har – så vidt vides – som det eneste parti en decideret ordfører på jagtområdet og har derudover knyttet deres jagtpolitik op på udtrykket “Mest mulig frihed til den enkelte jæger”
Når det er nævnt, er der heller ikke tivl om, at mange jægere gerne havde set regler for hvor meget vildt man kan nedlægger pr. hektar. I Holland skal der. f.eks. 40 ha til før man må gå på jagt. 10 jægere, der går sammen om et jagtområde, skal råde over mindst 400 ha.
Debattør Michael H Søby, der står bag læserbrevet Sprossefredning og godt naboskab fører til voksne hjorte skriver i et opslag på Facebook:
Vi skal bruge en begrænsning for hjort. Så må vi jo bare have 1 uge jagttid, hvor vi må se, hvor mange vi kan skyde. Frem for 3 mdr og så kun skyde en…. Ved godt hvilken jeg vil fortrække. 🙄
Søby og andre med ham frygter, at de lokale jagttider må kortes ned for at komme i mål med de formuleringer, der er udarbejdet af Vildtforvaltningsrådet, der ønsker en bedre fordeling af alder og køn i bestanden.
Og der er da heller ikke tvivl om, at de lokale hjortevildtgrupper kommer på arbejde for at finde frem til den jagttid, der skal sikre, at man lokalt kommer i mål – samtidig med at man sikre mest mulig frihed til den enkelte jæger, som er et udtrykt ønske fra landets folkevalgte politikere.
Men om Ejner Gubbi får sit ønskede håndslag fra Claus Lind Christensen, som skal sikre, at der fremover bliver harmoni mellem det sagte og det gjorte, kan kun fremtiden vise. Indtil videre står nedenstående spørgsmål fra den vestjyske debattør stadig ubesvaret:
Vil Claus Lind Christensen give håndslag på, at han og HB ikke vil gå ind for yderligere arealkrav og vil Claus Lind Christensen give håndslag på, at han og HB, i VFR går imod enhver indførsel af yderligere arealkrav?
