De danske rovfugle har aldrig haft det bedre, hævder René Rask Bruun, som afviser behovet for det han kalder “PET-ornitologer” og “Skærpet overvågning af vandrefalkene”
Læserbrev af René Rask Bruun, fmd Dansk Falkejagt Klub
I enhver krig er sandheden som bekendt det første offer, det står lysende klart når man har læst historien om ”Skærpet overvågning af vandrefalkene på Møns Klint”.
Læs artikel her:
Historien føjer sig til en kedelig perlerække af manipulation, som DOF igennem en årrække har fremført med det overordnede formål at kaste smuds på falkonerer og rovfugleopdrættere.
Når en i øvrigt seriøs organisation kaster sig ud i den slags udokumenterede påstande, bringer den sin troværdighed i frit fald og den ”skærpede overvågning ” bør rettes i en helt anden retning.
Jeg vil derfor tage udgangspunkt i det vi rent faktisk ved med sikkerhed, selvom det bryder med den trend, der hersker lige nu i dansk vildtforvaltning, nemlig at man i de grønne organisationer mere hælder til ”tro og gætteri ” end til pålidelige data.
Rovfuglene i almindelighed og vandrefalkene i særdeleshed har aldrig haft det bedre i Danmark end lige nu.
Vandrefalken vendte tilbage til Danmark i 2001 og de første falke der etablerede sig på Møns Klint var begge fangenskabsopdrættede fugle, udsat i henholdsvis Sverige og Tyskland. Afkommet af det første par kom til at danne udgangspunkt for vandrefalkens succesrige genindvandring i Danmark .
I begge projekter var falkonerer helt afgørende bidragsydere og initiativtagere, bl.a. har Allan Petersen fra Nordjylland alene bidraget med ca. 170 vandrefalke til projekt Pilgrimsfalken i Sverige.
Professor Christian Saar der står for det tyske vandrefalkeprojekt, som har bidraget med over 1000 vandrefalke, er højt estimeret videnskabsmand og falkoner, og begge projekter har haft så stor succes, at de nu nærmest har overflødiggjort sig selv.
Fra år 2001 til i dag er vandrefalkebestanden i Danmark steget fra 0 til 19 par, i år med en ungeproduktion på 29 .
Som en yderligere understregning af falkonerernes positive interesse, var det 3 medlemmer af Dansk Falkejagt Klub, der opdagede og udpegede den første vandrefalkerede for Naturstyrelsen.
DFK tilbød endvidere, at vi gerne ville stille opdrættede vandrefalkeunger til rådighed, hvis det første falkepar viste sig at være goldt. I Sverige har man nemlig haft held med at placere fangenskabsopdrættede unger i reder hos golde falkepar, og på den måde skabe en familie ud fra adoption.
På den baggrund virker det nærmest surrealistisk at Niels Peter Andreasen og DOF nu – uden skyggen af bevis – ser ud til at beskylde netop de falkonerer, der hele tiden har leveret varen , for at være en direkte trussel imod Danmarks vandrefalkebestand.
Det er forunderligt at DOF ”glemmer”, at krage, ravn, ræv, mår m.m. er de mest sandsynlige falkerøvere i denne sag.
Jeg har selv stået sammen med Niels Peter Andreasen og set en vandrefalkerede blive plyndret af en krage.
De år, hvor der har været flest ynglende vandrefalke på Møns Klint, har de brugt så meget tid på indbyrdes territoriekampe, at deres forladte reder blev tømt af krager .
Når påstandene fremsættes nu, hænger det naturligvis sammen med, at Vildtforvaltningsrådet, som rådgivende institution, er kuldsejlet.
Alle holder vejret og venter på hvad der vil ske efter hjortevildthøringen på Christiansborg. Selv politikere langt ind i oppositionen kan godt se, at jagtpolitiske byttehandler i et rådgivende organ sætter demokratiet helt ud af kraft .
Når Vildtforvaltningsrådet stædigt opretholder et forbud imod den jagtform, som rigtig mange helt almindelige danskere finder allermest naturlig, nemlig jagten med en rovfugl, så opfattes det af befolkningen, som et uforklarligt svigt hos beslutningstagerne.
Jagtformen er tillige anbefalet af det dyreetiske råd og anerkendt af UNESCO som verdenskulturarv, og det gør det bestemt ikke mindre aktuelt. Det er indlysende, at vi som samfund burde passe på denne lille minoritetsgruppe og formidle den bæredygtige brug af naturen til kommende generationer.
Det vil DOF for alt i verden undgå
Så selvom deres egen verdensorganisation Birdlife International anerkender jagt med rovfugle, så er propaganda-kanonerne kørt i stilling og biologer i DOF arbejder på højtryk for at miskreditere falkejagt og rovfuglehold .
De er dog gået langt over grænsen for hvad der er anstændig opførsel, når de forsøger at søsætte et helt unødvendigt overvågningsprojekt, simpelthen fordi de ikke selv magter den opgave, som de allerede modtager mange penge for at løfte for Naturstyrelsen.
Fakta er, at der har været hele kuld af vandrefalkeunger der er fløjet fra reden på Møns Klint inden den planlagte ringmærkning, simpelthen fordi DOF ikke har styr på overvågningen !
Derfor ønsker DOF sig noget nyt og spændende elektronisk legetøj betalt af skatteyderne eller velmenende fonde! Men de benytter åbenbart ”truslen fra falkonererne” til at begrunde ønsket om finansiering af deres ”eget projekt”. I samme arbejdsgang forsøger de så også at give falkonererne et” kærligt puf udover kanten”.
Personlig finder jeg begge dele usympatisk og helt ude af proportioner.
Tænk hvis virkeligheden i et af Danmarks smukkeste og mest besøgte naturområder skal ende op i potentiel overvågning af 300.000 intetanende skovgæster, motionister, lystfiskere, unge elskende, mountainbikers, ryttere m.m. , kun for at forebygge noget man ikke i nyere tid har dokumenteret .
Det er uendelig fjernt fra den måde vi ellers forvalter vores natur på Møns Klint.
Vores sjældne orkideer står frit fremme og folk bliver oplyst om hvor de er. Det respekterer 99,9 % af gæsterne og passer på dem så alle får en fantastisk naturoplevelse.
Hvorfor skal det være anderledes med rovfugle end med resten af naturen ?
Vi har i de sidste år registreret de største og mest livskraftige rovfuglebestande i Danmark nogensinde, så hvorfor skulle vi nu lave overvågning ?
Tænk hvis vi aldrig mere kan være sikre på hvornår vores sorgløse færden i naturen pludselig bliver foreviget og nærstuderet på videoskærme af nogle ”PET-ornitologer” med stor lyst til at optræde i rollen som naturens ”højesteretsdommere.”
Hvis vi skeler til Sverige, hvor der i dag er op imod 300 par vandrefalke, så er det bestemt ikke rovfugleholdere der er problemet.
I de sidste 10 år er der ikke registreret nogen hændelser og man ser det slet ikke som en trussel, fordi der i dag bliver opdrættet rigtig mange falke i fangenskab.
Falkonererne har ganske enkelt ikke noget incitament til at stjæle falke i naturen, idet man kan erhverve sig en eller flere helt lovligt for en ganske beskeden pris.
Den største fare for falkene i Sverige udgøres af dumdristige klatrere, der om sommeren kravler på klippevægge og derved skræmmer ynglefuglene.
Dernæst kommer kollisioner med vindmøller og el-ledninger samt ikke mindst forskellige miljøgifte som blandt andet findes i brandhæmmende materialer. Disse trusler er langt større, og særlig den kemiske trussel er det vigtigt at forholde sig til.
Den kemiske trussel kan komme som lyn fra en klar himmel og nedbringe vilde bestande på kort tid.
Derfor er den bedste måde samfundet kan fremtidssikre de vilde rovfugle på at opretholde den ekspertise, der ligger hos falkonererne og udnytte deres velfungerende falkeopdræts-muligheder til genudsætning, ligesom man bør benytte sig af deres evner til at rehabilitere tilskadekomne rovfugle.
Endelig kan falkejagt i formidlingsmæssig sammenhæng give befolkningen et spændende indblik i rovfuglenes jagt og livsforløb, og blive et vigtigt omdrejningspunkt for fremtidens naturforståelse og bæredygtige jagtudøvelse.
Kun på den måde kan samfundet effektivt forsikre sig imod fremtidige uforudsigelige miljøpåvirkninger, og samtidig skabe modvægt til elitære gruppers natursyn.
Falkonererne har mange steder med stor succes genskabt vilde falkebestande efter forgiftning og forfølgelse og de kan naturligvis gøre det igen.
Det er derfor afgørende, at vores politikere ikke hopper på DOF´s propaganda og tror at alle problemer forsvinder, bare man forbyder rovfugleopdræt og falkejagt , og i øvrigt forgylder DOF med endnu flere penge og magt til at udføre ” PET –lignende ”natur overvågning.
Det er aldrig klogt at lægge alle æg i én kurv!
