En hollandsk forsker lykkedes med at afkode, hvordan de mørke bølger opstår i de store stæreflokke
Mørke bølger i sort sol
Af Redaktionen
Fænomenet sort sol er et helt fantastisk syn, som rigtig mange danskere har haft fornøjelsen af at opleve.
Når man betragter de mange fugle, så vil man også kunne opleve, at der nærmest går en mørk bølge igennem flokken ind imellem.
Disse bølger – eller linjer – kaldes også for agitationslinjer, og opleves ofte, når en rovfugl kommer for tæt på flokken.
Hvordan opstår linjerne?
Det har dog indtil nu ikke været kendt, hvordan disse linjer rent faktisk opstår.
Det har en hollandsk biolog imidlertid løst, blandt andet ved hjælp af en et stykke software, som har kunnet simulere, hvordan linjerne skabes.
Når en flok bliver angrebet af en rovfugl, så vender de enkelte fugle siden til, og på sekunder kopierer hele flokken denne bevægelse.
Professor i biologi, Charlotte Hemlrijk, fortæller i tidsskriftet Behavioral Ecology and Sociobiology:
“Fra jorden vil de, som ser flokken, i et splitsekund se det største vingeareal på fuglene, når den har vendt sig 90 grader sidelæns”, fortæller hun og fortsætter:
“Denne midlertidige udvidelse af den mørke overflade fra vingerne, får os til at opleve et mørkt bånd, der bevæger sig væk fra rovdyret, når fuglene gentager hinandens manøvrer”.
Fænomenet sort sol kan netop i september opleves mange steder i Danmark.