Helt hvidt og broget råvildt hører ikke til dagens orden, men dukker alligevel af og til op i Danmark
Af Henning Kørvel
Det ligger i sagens natur, at hos vildt der efterstræbes så intenst som råvildt, vil en hvid farve, der afviger markant fra omgivelserne, ikke være særlig udbredt. Selv om der i Danmark af og til alligevel forekommer helt hvidt råvildt eller individer med større eller mindre hvide partier på kroppen, så findes arveanlæg for albinisme så vidt vides her i landet kun i råvildtbestande på Silkeborgegnen.
Noget tyder imidlertid på, at hvidt råvildt engang har været mere udbredt nogle steder i landet end nu.
I en artikel i februarudgaven i 1894 af „Dansk Jagttidende”, tidsskrift for Dansk Jagtforening, berettes i det mindste, at der 40-50 år tidligere fandtes hvidt og broget råvildt i en vis mængde på Frijsenborg.
Den unavngivne forfatter af artiklen skriver, at han havde denne information fra en af den tids store jagtskribenter, skovrider Carl Weismann, Boller Skovdistrikt. Af Weismann havde han desuden fået at vide, at det hvide råvildt svandt ind i antal på Frijsenborg på grund af krybskytters hærgen. I løbet af 1850’erne var det hvide og brogede råvildt her helt forsvundet, skriver han. Inden det kom så vidt, blev fire hvide stykker råvildt indfanget på Frijsenborg ved at drive dyrene ud i en sø.
De blev herefter sendt til Jægerspris Slot i Nordsjælland, antagelig efter anmodning fra Frederik 7, der residerede her indtil sin død 1863. I artiklen henvises til, at det hvide og brogede råvildt på Frijsenborg omtales i godsets forst- og jagtstatistik fra 1842. Selv om hvidt og broget råvildt op til 1850’erne havde hørt mere til reglen end undtagelsen på Frijsenborg, så må det have været noget nær enkeltstående. I andre egne af landet blev hvidt og broget råvildt i det mindste betragtet som en sjældenhed, som blev bevaret for eftertiden ved at blive præpareret.
På Dansk Jagtforenings første hunde- og jagtudstilling i Rosenborg Have i København i 1886 udstillede greve Brockenhuus-Schack fra Giesegaard på Midtsjælland således en fuldmonteret hvid rå, skudt i 1848. Hvidt råvildt er enten totalalbino eller partiel albino. Pelsen er helt hvid hos totalalbinoen, og huden er lyserød, fordi blodet skinner igennem. Snuden og klovene er blegrøde. Totalalbinisme skyldes manglen på farvestof, pigment. Manglen herpå betyder også, at totalalbinoer har røde øjne og iris.
Da totalalbinoens øjne er „gennemsigtige” og dårligt beskyttede mod lys, er de ofte lyssky.
Partielalbinoer har som følge af mindre farvestof enten en gullig ensfarvet pels eller hvide pletter på den normalfarvede dragt. En ensfarvet partiel albino vil i reglen få en isabellafarvet sommerdragt, men til gengæld bære hvid vinterdragt.
Den grå tegning fra opsatsen og ned over panden til snuden vil dog mangle, hvorimod snuden vil have den normale sorte farve. Partielalbinoen har normalfarvede øjne, hvorimod klovene er blegrøde som den ægte albinos. I spektret fra hvid over rød og brun til gul og det helt sorte råvildt i Nordvesttyskland og Nordøstholland optræder råvildt altså i ligeså mange farvevariationer som dåvildt. Måske endda i flere.
I artiklen fra 1894 nævnes i det mindste en blygrå tysk variant, velsagtens linket til den helt sorte udgave. En anden tysk variant skulle om vinteren have haft en rødgrå vinterdragt og en gullig sommerdragt. Sidstnævnte er dog ikke en sjældenhed, men ses ofte i en dansk råvildtbestand, og med hundred procents garanti: Oftere end helt hvidt og broget råvildt.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 133)
