Foder tilgængeligt for fasaner og rådyr, er også tilgængeligt for rotter, lyder det fra DN, som her ser på rotteplagen samt de nye og mere lempelige regler for anvendelse af gift
Af Emilie Palm Olesen, Danmarks Naturfredningsforening (DN)
Rottegift kommer længere ud i naturen, og private får lov at bruge gift på egen hånd.
Det er virkeligheden efter nytår, når regeringen lemper en række regler for bekæmpelse af rotter.
Ifølge Miljøstyrelsen betyder det en mere effektiv bekæmpelse. Men lempelserne risikerer samtidig at blive farlige for andre dyr. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der har lavet et høringssvar til handleplanen.
– Vi er glade for Miljøstyrelsens initiativ for at skærpe indsatsen over for rotterne, som jo er skadedyr. Men handleplanen risikerer at blive for effektiv. Så effektiv, at det går ud over mange andre dyr også, siger Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.
Landmænd må selv bruge giften
For eksempel får landmændene nu lov til selv at lægge rottegift ud, så længe de gennemfører et endagskursus.
Bo Håkansson er bekymret for, om landmændene får endnu lettere ved at være for rundhåndede i deres udlægning af gift.
Alligevel mener Danmarks Naturfredningsforening, at det er at gå på kompromis med sikkerheden.
– Rottegift er også giftigt for mennesker og dermed farligt, hvis man ikke kan bruge det ordentligt, og noget går galt. Som privat må man i alle andre sammenhænge betale autoriserede professionelle for konsulentbistand, hvor sikkerhedshensyn gør det nødvendigt. Det gælder for eksempel el-installationer og skorstensfejere. Det bør man fortsat gøre med rottebekæmpelse, siger Bo Håkansson.
Giften forgifter rovpattedyr og fugle
En anden lempelse går ud på, at landmændene også får lov til at lægge gift ud mere end 10 meter fra en bygning. Det har ellers indtil nu været hovedreglen for at sikre, at giften ikke kom for langt ud i naturen og blev farlig for andre dyr end de rotter, giften er tiltænkt.
– At ændre 10-metersreglen er skadelig for dyr som mår, brud og lækat. Rotterne kan nu blive forgiftet og dø længere ude i naturen, hvor dyrene nemmere kan komme til dem. Så bliver de selv forgiftet og risikerer at dø, siger Bo Håkansson.
En rapport af Danmarks Miljøundersøgelser viste i 2010, at op mod 60 procent af de danske rovpattedyr og op mod 80 procent af fugle, som musvåger og tårnfalke, havde to eller flere slags rotte- og musegifte i kroppen.
Forgiftede dyr er lette ofre
Dyrene ændrer adfærd og bliver langsommere, når de får rottegift i systemet, hvilket gør dem til lette byttedyr. På den måde kan det også gå ud over deres unger.
Ifølge Sonja Canger, der er kontorchef i Miljøstyrelsen, vil det fortsat kun være i særlige tilfælde, at bekæmperne – og fremover også autoriserede landmænd – kan lægge gift ud mere end 10 meter fra bygninger.
– Man skal kunne dokumentere over for det kommunale tilsyn, at de rotter, som udgør problemet, bor mere end 10 meter væk. Samtidig skal man have forsøgt at fjerne rotterne ved ikke-giftige metoder inden, man lægger gift ud i aflåste foderstationer. Og de autoriserede bekæmpere skal også fortsat kunne dokumentere, at de har lavet en kontrol- og overvågningsplan.
På den måde er det en ligeså kontrolleret proces, som det var før, bemærker Sonja Canger og tilføjer:
– Bekæmpelsen kan bare sættes hurtigere i gang, fordi man ikke skal have dispensation fra Miljøstyrelsen.
Paradoks i rotteplanen
Bo Håkansson påpeger, at man gør det lettere at lægge gift ud langt væk fra bygninger, men samtidig undlader at adressere et stort problem for rotter i det åbne land, nemlig jægernes foderstationer til jagtfugle og hjortevildt.
– Foderet medfører et enormt rotteproblem i det åbne land. Og det eneste, rotteplanen lægger op til for at imødegå det er, at Danmarks Jægerforbund skal lave en vejledning om fodring. Men er foderet tilgængeligt for fasaner og rådyr, er det også tilgængeligt for rotter, fastslår Bo Håkansson.
