Svensk bukkejagt på bagkant: Hvilke muligheder er der efter de første, hektiske dage efter den svenske sæsonstart medio august
Af Redaktionen
Bukkejagt i Sverige omtales ofte som Europas bedste, og blandt danske jægere har den svenske bukkejagt da også en meget stor stjerne. Den korte afstand fra Danmark til det svenske bukkeparadis, og det faktum, at bukke kan jages i sensommeren, hvor der ikke er mange jagtmuligheder her til lands, er med til at gøre jagten i broderlandet populær.
Bukkejagt i Sverige er dog mere end blot jagt medio august og vi har spurgt Manfred Isberg fra jagtkæden Interjakt om hvordan man ser på bukkejagten, når man bor i Sverige og har et bankende hjerte for de smukke og stærke, svenske rådyr.
Læs også:
Nyt og gode råd om svensk bukkejagt
Netnatur: Hvis man ikke fik nedlagt en råbuk i de første dage af den nye augustsæson, hvornår vil du så anbefale, at man evt. prøver igen? (er der forskel på den “bedste tid” efter brunsten alt efter om det er skovjagt eller markjagt?
Lad være med at stresse, hvis den rigtige buk ikke dukkede op i august. Pust ud, tag det roligt og læg en ny strategi for efteråret.
Jeg plejer personligt at jage de første 3-4 dage efter premieren. Hvis det ikke lykkedes mig at finde den eller de bukke, som jeg leder efter, venter jeg til midten af september, hvor bukkene har fået tid til at hvile ordentligt ud efter brunsten og er begyndt at komme mere ud i det åbne terræn igen.
Nogle år varer brunsten helt ind i efteråret, selvom det er meget sjældent. I de år, finder jeg i reglen bukkene i dagens sidste lyse time, gerne midt på reviret, hvor bukken kan ses til en sidste og afsluttende inspektionsrunde inden mørket sænker sig.
Dette gælder frem for alt i områder med åbne arealer med diger og marker etc. I skoven synes jeg altid, det er værd at prøve lokkekaldet, selvom brunsten er klinget af. I nogle tilfælde kan lokketonerne vække nysgerrigheden hos en territorialt anlagt efterårsbuk …
Læs også:
Netnatur.dk/BUKKEJAGT
Netnatur: Hvordan ser man i Sverige generelt på jagt på svagere etårige bukke i perioden efter brunsten?
Der er sikkert mange, der jager svagere årsbukke efter brunsten. Det gør jeg personligt ikke, men tilrettelægger altid min jagt ud fra dyrets alder eller helbred.
Vil du have store bukke på dit terræn, skal de unge bukke naturligvis have mulighed for at blive gamle. Bukkeforvaltning tager tid, og fjerner man de forkerte, unge dyr ødelægger man det langsigtede mål i forvaltningen.
Vil du skyde meget, anbefaler jeg jagt på krager …
Læs også:
Sverige indfører forårsjagt på råbuk
Netnatur: Er der relationer omkring grej og udstyr samt beklædning, som er anderledes i perioden efter brunstjagten?
Klæd dig efter årstid og jagtbegivenhed. Hvis du klæder dig efter det miljø, du er på jagt i, er lidt sund fornuft som regel nok til at komme i den rigtige retning. Det vil sige: Hvis jeg er på jagt i nærheden af kornmarker, klæder jeg mig lysere end hvis jeg er i skoven, hvor jeg prøver at klæde mig mørkere.
Mange går ind for bladcamouflage fra top til tå.
Personligt synes jeg man bliver klodset og jager dårligere jo mere tøj man har på.
Hvis man vælger at sidde på anstand samme sted under hele seancen, kan det selvfølgelig være godt at ligne en bunke blade. Og naturligvis er meget lækkert tøj i 3D-camouflage, der bryder omridset af jægeren.
Hvis du altid tænker på vind, sol, kontur og kontrast – er tøjvalget normalt ikke det afgørende under jagt på råbukke. Det er det vigtigere at klæde sig rigtigt på i forhold til regn, kulde og varme.
Når først psyken begynder at blive presset, hvis du fryser, er våd eller sveder, holder du ikke længe og derfor er rette påklædning naturligvis vigtigt …