Ulvebestanden i Danmark vokser kraftigt, og i følge overvågningsprogrammer er bestanden af hvalpe steget med 150 procent sammenlignet med sidste år

Ulve i Danmark: Stigning på 150%

Af Redaktionen

Ulvebestanden i Danmark vokser kraftigt, og i år er der kommet 35 nye ulvehvalpe til verden,

Det skriver Naturhistorisk Museum, der står bag ulveovervågningen i Danamrk  …

Ulvene overvåges med vildtkameraer

Forskerne fra Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet overvåger ulveparrene via vildtkameraer i samarbejde med Miljøstyrelsen. Observationerne er med til at kortlægge ulvebestanden og følge med i, hvor mange hvalpe der bliver født hvert år.

Ulvene i Danmark er primært lokaliseret i Vestjylland, Midtjylland og Sydvestjylland, hvor de etablerede par lever og formerer sig. På Sjælland er der ikke observeret ulve og mistanke om en ulv i Dyrehaven nord for København udløste straks tilladelse til regulering.

LÆS MERE

Seks ulvepar har fået hvalpe

Ifølge Naturhistorisk Museums pressemeddelelse er det indtil videre bekræftet, at seks af de kendte ulvepar har fået hvalpe i år.

Det drejer sig om ulveparrene i Klosterhede, Ulfborg, Skjern, Oksbøl, Hovborg og Nørlund. Der er stadig usikkerhed om, hvorvidt parret i Lønborg også har fået hvalpe.

Forskerne kan dog fastslå, at ulveparret i Lille Vildmose i Nordjylland ikke har fået hvalpe i år.

150 procent stigning i forhold til sidste år

Med 35 ulvehvalpe født i år er der tale om en markant stigning sammenlignet med de 14 ulvehvalpe, der kom til verden sidste år. Denne stigning på 150 procent viser, at ulvene trives i Danmark, hvor de fortsat formår at få levedygtige kuld.

Bidrag til overvågningen af ulvene

Naturhistorisk Museum opfordrer alle, der mener at have set en ulv, til at indsende billeder eller observationer til den nationale ulveovervågning. Dette kan hjælpe forskerne med at indsamle værdifulde data, herunder dna fra ulvene, når de ved, hvor de skal lede.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version