Sektion kun om dåvildt
Adaptiv forvaltning med licenser og arealbestemt afskydning har ikke bremset nedturen for den svenske elgbestand, som nu er historisk lav
Dødtrætte dåhjorte i naturen aflives? Men bør de det og hvordan hænger det sammen med, at tamme husdyr bag hegnede nationalparker bør dø naturligt?
dåvildt - nyheder og aktuelt
Et dyr nedlagt ved Holmstrup havde en pil siddende i halsen, men dyret er…
Billeder anvendt på Netnaturs Facebook side er blevet anmeldt til Facebook for “grafisk vold”. Anmeldelsen…
– Utroligt den lever, lyder det fra vildtbiolog og skovejer, der har fotograferet en levende…
Det er højsæson for påkørsel af hjortevildt, så sænk farten og undgå et dyrt bekendtskab. Særligt…
To forskellige billeder viser, at en hel hvid dåhjort formår at passere den hegnede og…
Dåvildtbestanden er nu så stor, at den allerede i kommende sæson vil overgå den danske…
Et forslag om at tillade regulering af nyfødte kron- og dåvildtkalve bringer sindene i kog.…
Udkast til ny forvaltningsplan er sivet til de sociale medier, hvor tanker om arealbegrænsning og foreningstvang er kommet i kraftig modvind
Udlejning af de nuværende kongelige jagtområder hilses velkommen af jagtforeningerne, der ønsker flere dagjagter og som tror på, at de nye jagtområder vil være særlige attraktive pga af områdernes vildtbestande og bynære beliggenheder …
En dansk jæger er anklaget for omfattende krybskytteri på svenske toptrofæer. De mange nedlagte…
Vildtglade danskere kan gøre et godt efterårskøb, når vildt fra Lille Vildmose bliver sat til salg…
Naturstyrelsen vil snart komme med en revision af jagttidsbekendtgørelsen, der udkom i maj måned…
dåvildt udvalgte artikler
Den danske bestand af dåvildt er i voldsom vækst og udbytteoversigt afslører ny rekordstor afskydning
Vildtet tilhører ikke alle, når staten udlejer jagt. Det tilhører især dem, der vil betale omkring 1.000 kroner i timen for en måske resultatløs jagtoplevelse
Dåvildt
Bemærk: Nyheder og oversigt over artikler om dåvildt, starter efter denne korte introtekst
I lighed med kronvildt og råvildt er historien om det danske dåvildt historien om en succes. Bestanden er nærmest eksploderet over de sidste årtier. Godt hjulpet på vej af massive udsætning fra visionære jægere og naturfolk, der mente, at dåvildtet kunne udnytte nogle af de lommer i det danske landskab, som ikke allerde blev anvendt af råvildt og kronvildt.
Det er nemlig almindelig antaget at dåvildt (dådyr) i udpræget grad er dagaktive modsat f.eks. krondyr, der især udnytter de mørke timer til at søge føde uden for skove og plantager.
Dåvildtet har sat sig på områder, hvor der før kun var sporadisk forekomst af andre hjortevildtarter. Men den voksende bestand er også vokset ind i nogle af de områder, der allerede bruges af landets oprindelige arter. Så meget at man flere steder taler om, at bestanden er blevet så stor, at den er en udfordring for landets oprindelige vildtarter.
Historisk er det et åbent spørgsmål om dådyrene er en oprindelige dansk vildtart. Faktum er dog at arten, som vi kender den i dag, først blev introduceret til landet omkring 1200 tallet. Den gang udsat på øen Romsø, hvor dyrene kunne være i fred for ulve.
Som vildtart er dåvildtet vanskelig at jage og dyrene lærer hurtig at tilpasse sig efterstræbelser. Flere steder er dyrene slet ikke så dagaktive, som der står i lærebøgerne. Ligeledes kommer de for i en samlet flok( ruddel), når der de udsættes for drivjagt. Dette gør det vanskeligt at finde den då, kalv eller hjort, der skal nedlægges.
Dette er lidt nemmer på pyrsch og anstand, men selv i områder, hvor der optræder meget dåvildt, skal der i reglen arbejdes for at få en spidshjort – eller halvskuffel eller fuldskuffel hjort på skudhold. Især hvis man går efter en medaljehjort, som der i sagens natur er længere imellem. Også selv om nogle af de danske godser er verdensberømte for deres stærke dådyr.
