Sektion kun om dåvildt
Adaptiv forvaltning med licenser og arealbestemt afskydning har ikke bremset nedturen for den svenske elgbestand, som nu er historisk lav
Dødtrætte dåhjorte i naturen aflives? Men bør de det og hvordan hænger det sammen med, at tamme husdyr bag hegnede nationalparker bør dø naturligt?
dåvildt - nyheder og aktuelt
I løbet af de sidste par uger er der indrapporteret rigtig meget faldvildt blandt dådyr…
Vi har modtaget denne spændende historie fra Christian Vraa, skydeinstruktør og ansat hos Falck i…
De 20 stykker dåvildt, der slap ud i det fri på E39 Hirtshalsmotorvejen forbliver på…
En transportbil med 20 stykker dåvildt væltede torsdag aften ved 22.30 tiden på Hirtshalsmotorvejen …
Mange steder i Danmark har dåvildtet haft en særfredning. Men her fra den første december er denne ophævet flere steder …
En ting er at kollidere med et rådyr – men et dådyr er en…
Afbarkede blommetræer og afgnaskede højbede. Dåvildtet har gjort sin entre i entreprenør Jens Pedersens have…
Fire uheldige eksempler bør ikke rykke en hel jæger-stands omdømme ned, men eftersom der endnu er nedlagt et stykke fredet nordjysk dåvildt, denne gang med riffel, tyder det på, at der skal slås på trommer for at skærpe opmærksomheden i de områder, hvor der er udsat dåvildt.
Fortielsen af de lokalfredede dådyr, der blev nedlagt med hagl, har mere end en…
Efter et langt og spændende forarbejde er det endelig lykkes at stifte Midtvendsyssel Hjortelaug dækkende området mellem de 2 motorveje i Vendsyssel og afgrænset mod nord af hovedvejen mellem Hjørring og Frederikshavn
– Vi vil gerne bevare landets mest sunde bestand målt på forholdet mellem køn og…
Det var frygtet at en stor del af de op mod 100 dådyr der blev…
dåvildt udvalgte artikler
Den danske bestand af dåvildt er i voldsom vækst og udbytteoversigt afslører ny rekordstor afskydning
Vildtet tilhører ikke alle, når staten udlejer jagt. Det tilhører især dem, der vil betale omkring 1.000 kroner i timen for en måske resultatløs jagtoplevelse
Dåvildt
Bemærk: Nyheder og oversigt over artikler om dåvildt, starter efter denne korte introtekst
I lighed med kronvildt og råvildt er historien om det danske dåvildt historien om en succes. Bestanden er nærmest eksploderet over de sidste årtier. Godt hjulpet på vej af massive udsætning fra visionære jægere og naturfolk, der mente, at dåvildtet kunne udnytte nogle af de lommer i det danske landskab, som ikke allerde blev anvendt af råvildt og kronvildt.
Det er nemlig almindelig antaget at dåvildt (dådyr) i udpræget grad er dagaktive modsat f.eks. krondyr, der især udnytter de mørke timer til at søge føde uden for skove og plantager.
Dåvildtet har sat sig på områder, hvor der før kun var sporadisk forekomst af andre hjortevildtarter. Men den voksende bestand er også vokset ind i nogle af de områder, der allerede bruges af landets oprindelige arter. Så meget at man flere steder taler om, at bestanden er blevet så stor, at den er en udfordring for landets oprindelige vildtarter.
Historisk er det et åbent spørgsmål om dådyrene er en oprindelige dansk vildtart. Faktum er dog at arten, som vi kender den i dag, først blev introduceret til landet omkring 1200 tallet. Den gang udsat på øen Romsø, hvor dyrene kunne være i fred for ulve.
Som vildtart er dåvildtet vanskelig at jage og dyrene lærer hurtig at tilpasse sig efterstræbelser. Flere steder er dyrene slet ikke så dagaktive, som der står i lærebøgerne. Ligeledes kommer de for i en samlet flok( ruddel), når der de udsættes for drivjagt. Dette gør det vanskeligt at finde den då, kalv eller hjort, der skal nedlægges.
Dette er lidt nemmer på pyrsch og anstand, men selv i områder, hvor der optræder meget dåvildt, skal der i reglen arbejdes for at få en spidshjort – eller halvskuffel eller fuldskuffel hjort på skudhold. Især hvis man går efter en medaljehjort, som der i sagens natur er længere imellem. Også selv om nogle af de danske godser er verdensberømte for deres stærke dådyr.
