Det er ofte en helt naturlig forklaring på, at jægerne kan snakke forbi hinanden, når de taler råvildtets trivsel og udvikling
Råvildt: Derfor kan jægerne snakke forbi hinanden
Af Redaktionen
Jæger og jæger imellem kan der være forskellige opfattelser af råvildtets udvikling målt i antal. Nogle oplever vigende bestande. Ander det stik modsatte.
Det kan virke besynderligt, men kan ofte forklares med, at man iagttager forskellige lokale områder indenfor f.eks. en kommunegrænse. I et område trives råvildt godt, mens det i andre områder udviser den modsatte tendens.
Det kan der komme mange spændende debatter ud af. Ikke kun indenfor snakken om råvildt. Mere også når der snakkes og skrives om f.eks. den danske harebestand.
Men … det er ikke kun lokale bestande, der kan udvikle sig forskellig inden for kommunegrænsen. Se f.eks. på Brønderslev kommune. En kommune som udover store opdyrkede områder også rummer den Jyske Ås (højderyg) og Dronninglund Storskov.
Her tegner der sig et billede af råvildtudbyttet, som ser helt anderledes ud end det man kan aflæse for landet som helhed. (se herunder)
Hvis vi starter med at se på hele Danmark tegner udbyttet en meget trist tendens. I forhold til sæsonen 2008/2009 nærmer udbyttet sig en halvering.
Årsagen til udviklingen fremstillet herunder er der flere forskellige forklaringer på og alt i alt står spørgsmålet stadig ubesvaret. Nævnes bør det dog, at nedgangen starter omtrent samme år, hvor store landbrugsarealer med brak igen tages under plov.
LÆS mere om:
For landet som helhed er bestanden af råvildt – aflæst ud fra udbyttet – gået meget tilbage.
KILDE til grafisk fremstilling: DCE
På DCE’s hjemmeside er det muligt at aflæse mere end blot det samlede udbytte. Kommune for kommune kan man faktisk se, hvordan udbyttet har udviklet sig i de forskellige kommuner. Og det er lidt interessant. Her kan man faktisk få delvis forklaring på hvorfor der er så forskellige oplevelser af udbyttets udvikling jæger og jæger imellem.
Som det ses herover tegner udbyttet af råvildt i Brønderslev-Dronninglund kommune en helt anden tendens end landsgennemsnittet. Faktist har der siden 2009 være en meget stabil bestand målt ud fra vildtudbyttet.
End ikke den store omlægning i landbruget, hvor brakmarker med skjul og et alternativ fødegrundlag til de dyrkede marker, ser ud til at slå igennem på udbyttet.
LÆS også:
Hvad sker der lige med bukkene i Nordjylland?
Flyttes fokus fra Brønderslev lidt længere mod nord mod Hjørring ses en udvikling, der også afviger fra landsgennemsnittet. Her stiger udbyttet frem mod 2021, hvor bestanden ser ud til at falde til niveau med 2010.
Heller ikke i Thisted kommune er udviklingen af råvildtudbyttet på linje med resten af landet. Efter fem, seks år med stabil udvikling tegner bestanden – målt ud fra udbyttet – dog et mindre fald i sæsonen 2021. Men 2020 sæsonen var trods alt bedre end 2007 sæsonen. Det kan man jo prøve at sætte i forhold til landsgennemsnittet udbytte i de tilsvarende to år.
Det er altså muligt at fremstille forklaring på den store uenighed, der kan spores i jægernes oplevelse af udviklingen via den information, der rent faktisk er frit tilgængelig på DCE’s hjemmeside.
Når det meste af Nordjylland har oplevet en ret stabil udvikling må andre dele af landet jo opleve et fald endnu mere markant end det fremstillede landsgennemsnit. Der er jo tale om et gennemsnit, og da den del af Nordjylland, der er placeret nord for Limfjorden trækker op på fremstillingen, må store dele af det øvrige Danmark jo trække tendensen den modsatte vej.
Ikke underligt at det indimellem kan være svært at finde fælles fodslag om hvor slemt det egentlig står til med den danske bestand af råvildt.
LÆS også:
