Svaner og gæs i fremgang opsøger nye spisekamre

De senere år er arter som bramgås, grågås, blisgås og sangsvane vokset markant i antal i det danske vinterlandskab, der også har budt på flere pibesvaner.

De voksende flokke af gæs og svaner har resulteret i en øget udbredelse af flere af arterne i Danmark. Med andre ord er der nu om dage gæs og svaner stort set over det meste af landet. For få årtier siden kunne der være langt mellem lokaliteterne for vinterflokke af gæs og svaner.

For eksempel var kortnæbbet gås og bramgås stort set udelukkende knyttet til Vestjylland om vinteren. I dag opsøger de i stigende grad lokaliteter østpå i Danmark.

– Syv arter har øget deres udbredelse markant i det danske landskab de seneste årtier, fordi bestandene har været i kraftig fremgang. Det betyder, at man nu ser bramgås, grågås, kortnæbbet gås, tundrasædgås, blisgås, pibesvane og sangsvane på mange ’nye’ lokaliteter, hvor fuglene ikke tidligere opholdt sig i vintermånederne, siger Henning Heldbjerg, der er biolog PhD på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet (AU).

12 arter undersøgt gennem 20 år

Sammen med kollegerne Preben Clausen, Tony Fox og Rasmus Due Nielsen fra AU samt Timme Nyegaard fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife har han i det internationale tidsskrift IBIS, der bringer nyt om fugleforskning, skrevet en artikel om gæssenes og svanernes fremgang og øgede udbredelse i Danmark.

De mange data om gåse- og svaneflokkenes størrelse og udbredelse er bragt til huse via DOFbasens mange daglige indrapporteringer i samspil med den statslige, landsdækkende NOVANA-overvågning af vandfugle.

– Vi har undersøgt udviklingen om vinteren i antal og udbredelse for 12 arter af gæs og svaner i perioden fra 2003 til og med 2022. Flere end 150 trænede observatører deltager hvert år i den målrettede NOVANA-tælling af vandfugle i januar, og flere end 3.000 ornitologer indtaster hvert år flere end to millioner observationer i DOFbasen. Vi har så brugt data fra DOFbasen i vintermånederne til at undersøge arternes udbredelse. NOVANA-tællingerne har givet os mulighed for at lave estimater over antallet af de pågældende fokusarter i midvinteren, siger Henning Heldbjerg.

Udsigt til nye græsgange for gæs

Det generelle mønster er, at bestandene af de arter, som har gavn af at fouragere på afgrøder, vokser i antal og udvider deres danske vinterudbredelse. Derimod har en art som lysbuget knortegås, der er knyttet til lavvandede fjordområder med ålegræs og enge, reduceret sin udbredelse i Danmark. Desuden er bestanden af canadagås gået tilbage i det danske vinterlandskab og har siden 2003 opholdt sig på færre lokaliteter end tidligere.

Forskerne bag undersøgelsen forventer, at flere af de undersøgte arter vil fortsætte deres talmæssige fremgang de kommende år og som en effekt af fremgangen bogstaveligt talt søge nye græsgange.

– Danmark bliver tilsyneladende stadigt vigtigere som vinterland for flere arter af gæs og svaner, og vi må forvente, at deres øgede antal vil resultere i, at større områder af landet bliver udnyttet af de voksende flokke. Det vil så resultere i potentielt større konflikter med landbruget, når flokkene slår sig ned og fouragerer på ’nye’ lokaliteter med afgrøder, siger Henning Heldbjerg.