DCE har i denne sæson modtaget det laveste antal indsendte vinger til deres vingeundersøgelse i de seneste 22 år
Af Redaktionen
” Resultatet af sæsonens vingeundersøgelser blev desværre kun 8.973 vinger. Og det er ikke helt rart at se, da vi skal helt tilbage til 1998 for at finde et lavere tal”
Sådan lyder det fra DCE, der netop har udsendt takkebrev til jægere, der indsender vinger fra nedlagte ænder, gæs og vadefugle etc.
Det er dog ikke kun det samlede antal vinger, der ligger lavt. Antallet af jægere, der har indsendt vinger i 2019/20 ligger også lavt, hvilket det dog har gjort de seneste 3 år.
DCE forklarer det lave antal indsendte vinger med et faldende antal af jægere. Det er snarre dette, der er forklaringen end det er antallet af vinger indsendt per jæger.
DCE mener, at analyserne af de indsendte vinger, der afspejler årets udbytte, er vigtig for de rette forvaltningsmæssige tiltag.
Derfor opfordrer de jægerne til at støtte projektet og i skrivelsen lyder det bl.a.:
” Hvis de vigtige informationer vi får fra vingeundersøgelsen skal være solide og brugbare i forvaltningen af jagten, er der dog ingen tvivl om at vi gerne skal have lidt flere jægere til at indsende vinger fremover.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 131)