Set på nettet

Nyheder set på nettet – om jagt, fiskeri, fugle og meget mere

Af Redaktionen

Laksesæson er skudt i gang

Det danske Lakseeventyr har åbnet endnu et kapitel …

“Jakob with a 19,5 kg salmon 125 cm”

Godt nyt fra Brasiliens regnskov

Færre af Amazonas træer fældes i motorsavsmassakre. Det skriver Verdens bedste nyheder …

– I 2023 faldt afskovningen i Amazonas med 50 procent, sammenlignet med året før.

I følge Verdens bedste nyheder skyldes en del af udviklingen Brasiliens præsident Lula, der har siddet på posten i et år og som har iværksat ny stategi for landets enorme skovområder …

Nyt medlem af Danamarks Jægerforbunds hovedbestyrrelse

Jens Venø, mangeårigt medlem af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrrelse, har valgt at trække sig fra posten.

Hans post i forbundets ledelse overtages af Jørn Pedersen, formand for Viuf Jagtforening og tidligere borgmester i Kolding.

Jørn Pedersen er valgt som HB-medlem for Syd- og Sønderjylland.

Er grisen en miljøgris

DR sætter fokus på produktion af grisekød. Ikke kun i forhold til klima, men også set i forhold til natur og dyrevelfærd

Laveste afskydning siden 70’erne

Elgjagten i Dalarna har slået nye bundrekorder. Når antallet af nedlagte elge i jagtsæsonen opsummeres, kan Jægerforbundet Dalarna med bekymring konstatere, at det er den laveste afskydning siden 1970’erne.

Det skriver Svensk Jagt, der oplyser, at der er nedlagt 3515 elge i amtet i jagtsæsonen 2023/2024

Hanne Kringstad påpeger, at det lave antal nedlagte elge til trods alligevel kan være skudt for mange. Årsagen til det er, at der i mange år er blevet skudt for mange elge i forhold til, hvad der efterlades som vinterbestand. Dette har været et bevidst mål for at reducere elgbestanden.

Reducering af elgbestanden er blevet anset som måde at mindske bidskader på i skovene. Elge spiser nye skud fra gavntræ, når de ikke kan få adgang til vegetation gemt under snee

Panda i fremgang

Siden 1980 er bestanden af pandaer i Kina næsten fordoblet.

Det skriver Verdens Bedste Nyheder, der dog henviser til kritikere, der mener, at der er for stort fokus på at redde nuttede dyr.

Fisk skal sikres velfærdsrettigheder

SF, Enhedslisten og Alternativet presser på for, at fisk i danske dambrug skal sikres velfærdsrettigheder som en del af den kommende dyrevelfærdsaftale. Dyrenes Beskyttelse støtter forslaget, der kan lukke et kæmpe hul i beskyttelsen af dyr i Danmark

Klogere landbrug

Et klogere landbrug, der bekæmper ukrudt, skadedyr og sygdomme ved at integrere moderne midler som AI-overvågning, robotteknologi og den nyeste bioteknologi med sunde og modstandsdygtige økosystemer.

Det skriver Københavns Universitet i udsendt pressemeddelelse …

Det nye forskningssamarbejde hedder One Crop Health og har Københavns Universitet som udgangspunkt.

Universitet skal de næste 6 år arbejde med at udvikle fremtidens mere bæredygtige planteavl.

Bestand af vildsvin falder

Statistik bekræfter: Bestanden af vildsvin fortsætter med at falde.

Det skriver Svensk Jakt, som henviser til indrapporteringer fra jægere o

” Antallet af trikinprøver udført ved landets laboratorier fortsætter med at falde og er nu under 100.000.”

Dermed ser det ud til vildsvinenes himmelflugt er bremset.

I årene op til 2020 steg antallet af trikintester udført ved landets autoriserede laboratorier jævnt, til over 160.000. Derefter blev trenden brudt.

I løbet af 2023 blev der udført 98.365 trikinprøver på vildsvin. Et fald fra 113.803 året før.

Ikke meget godt for grisene

Dyrenes Beskyttelse kommenterer en bred politisk aftale for dyrene, som har til hensigt at sikre bedre dyrevelfærd.

“Aftalen er derfor kun startskuddet til en fremtid med reel respekt for det gode dyreliv, især i landbruget” skriver foreningen som især ser nærmere på følgende tre forhold:

Ikke meget godt for grisene
Der er syv initiativer for grisene, men ambitionerne er for små, og usikkerheden om effekten er stor. Der mangler anerkendelse af, at de mange millioner grise i landbruget har brug for bedre forhold. Det gælder især for pattegrisene og søerne.

Fokus på sund avl af kæledyr
Der er godt nyt for kæledyr. Aftalen sætter gang i arbejdet med regulering af avlen af kæledyr for at forebygge genetiske sygdomme og særpræg, der giver anledning til velfærds- og sundhedsproblemer. Det kan især hjælpe fladsnudede hunde og katte.

Forsat bekymring for kattene
Katte er tit ofre i dyreværnssager, dumpes og fylder for meget på dyreinternaterne. Politikerne afsætter to millioner kroner årligt til at styrke dyreværnsorganisationernes kattearbejde i de kommende år. Men vi mener kun, at et krav om mærkning og registrering af katte kan gøre noget ved kattekaosset.

Tørvemoser lagrer dobbelt så meget CO2

I følge Københavns Univercitet lagrer tørvemoser dobbelt så meget CO2 som alle verdens skove tilsammen.

I nyt forskningscenter på Københavns Universitet skal verdens vådområder kortlægges.

Dermed sikres vigtig viden om arealernes klimaregnskab.

– Global Wetland Center skal lære os at gemme kulstof fra planter og træer i moser og andre vådområder, lyder i udsendelse fra universitetet.

Skov og landbrug i Uganda

Den danske organisation Verdens Skove driver et projekt med skovlandbrug for 1500 bønder. Her planter de træer imellem deres afgrøder på markerne. Og det er de ikke alene om: Hundreder af millioner nye træer skyder lige nu op på tværs af det afrikanske kontinent.

Det skriver Verdens Bedste Nyheder

Læs mere her:

Det er både godt for klimaet, skovene og bøndernes økonomi.

Strøm til Afrika

Små solceller gør det muligt for millioner af afrikanere at få strøm til mobil og belysning – f.eks. til læselampen.

I Afrika mangler 600 millioner mennesker nemlig stadig adgang til elektricitet

Det skriver Verdens Bedste Nyheder, der beretter, at der også er positivt nyt i forhold til håndtering af udtjente solceller, som DTU har set nærmere på.

I område med store mængder sne, skal hund nu føres i bånd

Råvildtet lider i store mængder sne.

Det mener norsk kommune, der nu indfører krav om at hunde skal føres i bånd.

Årsagen begrundes med at råvildtet lider i områder med store mængder løsne i området tæt på den svenske grænse ved byen Årjäng.

Kommunen ønsker ikke, at vildtet udsættes for unødig stress, og indfører derfor reglen om at holde hunden koblet, som gælder for alle hunde, undtagen for eksempel tjenestehunde og hyrdehunde.

– Den, der ser en løs hund i området, opfordres til at sætte den i snor og tage den til hundeejeren eller politiet. Den, der overtræder den nye regel, kan straffes med bøde. Det skriver Svensk Jakt.

Kravet om båndpligt vil blive ophævet, hvis sne-situationen ændrer sig væsentligt i området inden den 1. april.

Droner kortlægge ålegræs

DTU Aqua-forskere har over fire år undersøgt, hvordan man kan udvikle den bedste teknologi til at holde øje med havets skove, ålegræsset. I den forbindelse er navnligt droneoverflyvninger blevet testet, og droner viser sig at kunne levere præcision og stort overblik over f.eks. Natura 2000-områder

Det konkluderer slutrapporten.

Ålegræs er en helt afgørende del af det kystnære havmiljø – det er havets skov, der udgør levesteder for fisk og smådyr og stabiliserer havbunden.

Spørgeundersøgelse om landbrugeres holdning til naturtiltag

I 2023 blev der af Landbrugsstyrelsen gennemført en spørgeskemaundersøgelse om landbrugeres syn på de nye ét-årige arealtilskud (bio-ordninger).

Mere end 1.000 landbrugere, som besvarede undersøgelsen.

LÆS mere om ÅLEGRÆS

Undersøgelsen viste bl.a. følgende:

Mellem 93 pct. og 95 pct. af landbrugere mener, at det er vigtigt at tage hensyn til natur og miljø på deres bedrift. For biodiversitet og klima er tallene mellem 81 pct. og 85 pct.
2. Ca. 65 pct. af de landbrugere, der har søgt bio-ordninger i 2023, søger igen i 2024 – mellem syv og 21 pct. siger, at de endda vil øge arealet.
3. Op mod hver femte vil søge en ny bio-ordning i 2024, mens ca. halvdelen stadigvæk er i tvivl.
4. Kendskabet til bio-ordninger er generelt lavt – men mange vil gerne have mere information.

Dyr græsser måske for hårdt og det går ud over biodiversiteten

Nye beregninger tyder på, at græssende dyr på kalkrige overdrev spiser lidt for mange af de følsomme planter.

Det skriver DCE i udsendt presse …

Afgræsning ved hjælp af indhegnede husdyr er en af måderne at pleje overdrev på, men nye tal fra Aarhus Universitet tyder altså på, at dyrene græsser for hårdt – og det går ud over biodiversiteten.

Død ulv fundet i vejside

I Sverige er der fundet en død ulv i Habo kommune nord for Jönköping. Det oplyser Svensk Jakt.

Læs mere om Sverige:
netnatur.dk/SVERIGE

Sverige har kontrolleret ulvejagt, hvor der skydes det antal ulve, som myndighederne har besluttet i henhold til et mål formuleret for bestanden.

Det oplyses, at det ikke er klarlagt om ulven er dræbt i trafikken, eller om den er død af andre årsager.

Læs også:

Død ulv fundet i Danmark

Hund dræbt af ørn

I Sverige er en hund dræbt af ørn …

Det oplyser Jaktjournalen.

” Hvad der skulle være en kort jagttur inden skumringen sluttede med, at Janne og Britta Stormares tæve Tufva blev dræbt af en kongeørn.”

Ørnen evnede ikke at flyve bort med den terrier-store tæve og jægeren kunne derfor bære sin døde jagtkammerat hjem.

Jaktjounalen skriver desuden, at sorgen over den dræbte jagtkammerat er tung.

En af verdens mest sjældne fugle på talrigt besøg i Danmark

Eremitibissen burde befinde sig syd for Alperne eller i Spanien. Men noget har trukket nogle af verdens mest sjældne fugle til den sydvestlige del af Danmark i stedet.

Det skriver TV2, der henviser til Storkene.dk, hvor det i pressemeddelelse oplyses, at hele 23 af de sjældne fugle lige nu befinder sig i Danmark.

Det er første gang den cirka 1,2 kilo tunge Eremitibis er registreret i Danmark.

I dag er der cirka 1000 eremitibisser tilbage, og 95 procent af den oprindelige bestand lever i det sydlige Marokko.

– Grunden til, at man ved, hvor fuglene stammer fra, er at et antal af fuglene er forsynet med en gps-sender, og signalet fra dem viser den præcise rute, ibisserne er trukket, og hvorfra de stammer. Det oplyser TV2

Elgbestand i krise kan starte kædereaktion

Hvad er det egentlig, der sker med den svenske elgbestand, lyder spørgsmålet fra WWF, der frygter, at den faldende bestand blandt mange andre negative konsekvenser også vil føre til flere konflikter mellem mennesker og ulv

Elgen er en vigtig del af de svenske skove. Elgen er bl.a. med til at sprede forskellige plantearter i skoven.

Det forklarer WWF Sverige, der stiller spørgsmålet: Hvad er det egentlig, der sker den svenske elg.

Organisationens bevaringsekspert og jæger Benny Gäfvert …

Den svenske elgbestand er fødegrundlaget for den svenske ulvebestand, som reguleres i forhold til et bestandsmål …

– Elgene er også med til at give de planter, som elgene ikke spiser, mere plads. Det skaber en mosaik af forskellige planter og dyr, der giver skoven større biologisk mangfoldighed.

– Elgen er også et vigtigt bytte for de større rovdyr som ulv og bjørn. Hvis antallet af elge skulle falde for kraftigt, ville vi formentlig se flere konflikter mellem mennesker og rovdyr og flere rovdyrangreb på husdyr som får

Det mener Benny Gäfvert der peger på, at intensiv skovdrift har reduceret skovens biologiske mangfoldighed, hvilket har gjort det sværere for elgene at finde føde. Det betyder at elgen i stignede grad foragerer på opdyrket skov i stedet.

LÆS også:

Hvor er Danmarks eneste fritlevende elg?

I følge WWF bør skovbruget tilpasses mere til livet i skoven og ikke kun fokusere på at producere træ til skovindustrien.

Skoven skal have lov til at være et livligt sted og et velfungerende økosystem med rig biologisk mangfoldighed, og det er elgen en vigtig del af.

Hvis skoven skulle drives anderledes med større variation i vegetationen, ville der være mere føde til elgene og så ville græsningsskader på dyrket skov formentlig også falde.

I følge WWF er det også vigtigt at genoprette flere vådområder og vandløb i skovene. De fører til øget biologisk mangfoldighed, giver kølighed og bidrager til mere nærende mad til elgen.

CWD-inficeret elg skudt under jagt

En elgko, der blev skudt under jagt i Norsk Tröndelag, har vist sig at være inficeret med Chronic Wasting Disease, CWD.

Det oplyser det norske Veterinærinstituttet i en pressemeddelelse.

Fødevarestyrelsen opfordrer borgerne til at være opmærksomme, når de opholder sig i skove og marker og til at anmelde døde eller syge dyr.

Rekord tun

Den blåfinnede tun er vendt tilbage til vore farvande og mærkningsprojektet har tilmed mærket den største tun i projektet.

Det oplyser DTU

Den nye rekord-tun blev vurderet til hele ca. 380 kg.

I alt blev der under årets tunmærkning fanget og mærket 175 tun. Det er lidt under målet på 200 mærkede fisk.

-Det var i modsætning til sidste år generelt vanskelige vejrforhold på Skagerrak, som selvfølgelig påvirker, hvor mange tun der kan fanges og mærkes. lyder det fra DTU.

En mærket tun fra 2023 overstiger den hidtidige danske lystfiskerrekord på 372 kg, sat i 1950 af Knud Kyvsgaard i Øresund.

De mærkede tun var fra 217-291 cm. De fleste af tunene vil således rage godt op på førstesalen, hvis man rejser dem op. Alle de største fisk blev fanget i Øresund, og den største fanget på en dansk båd var på 290 cm.

Det er ikke muligt at veje tunen, men et kig i den mest nøjagtige længde-/vægt-tabel siger 380 kg. Hertil kommer at tunene i Øresund generelt er meget fede, og tunen på 290 cm var hele 202 cm i omkreds.

Selvom den ikke vil kunne godkendes som officiel rekord, er det derfor overvejende sandsynligt, at fisken overstiger den hidtidige danske lystfiskerrekord på 372 kg, sat i 1950 af Knud Kyvsgaard, netop i Øresund omkring hvor der fiskes i dag.

Ulvejagt

Spændende indsigt i ulvens jagtstrategi optaget på vildtkamera – set på Instagram.

Kun de færreste har oplevet ulvens jagt efter kronvildt, som står øverst på ulvens menuliste. En stribe jagtscener – eller indblik i samme – er dog udgivet på Instagram.

Se også:

Filmfotograf dokumenterer sider af enlig ulvs jagtstrategi

De korte klip kan være med til at fortælle, hvordan samspillet er mellem ulv og kronvildt og kan evt. suppleres med mere profesionelle optagelser af ulv contra kronvildt for de mere interesserede.

500.000 hjemløse katte

Katten er det næstmest populære kæledyr i Danmark. Alligevel er 500.000 danske katte hjemløse.

Sådan lyder det i skrivelse fra Agria Dyreforsikring, der samme med Dyreværnet agter at gøre noget ved de mange herreløse katte.

Danmarks Statistik har estimeret, at der i 2021 levede godt 700.000 katte som familiedyr i Danmark.

Herreløse katte opdeles ofte i to grupper: De socialiserede og de ikke-socialiserede.

Derfor er alle danske katteejere inviteret med til det digitale velgørenhedsarrangement, Agria Kattegåtur, i weekenden den 28-29. oktober, hvor såvel katte som deres ejere er med til at samle penge ind til fordel for Dyreværnets arbejde med hjemløse katte.

LÆS også:

Antal herreløse katte i Danmark

Dobbelt så mange hajer og rokker i Danmark

Hvis antallet af hajer og rokker fanget som bifangst svarer til udviklingen er der dobbelt så mange hajer og rokker i Danmark som tidligere.

Det viser forskningsprojekt gennemført af DTU

” Der findes omkring 18 haj- og rokke-arter i Danmark” lyder det fra DTU, der har kortlagt arterne og dermed undersøgt, hvor arterne findes i de danske farvande. Desuden påpeger man ud fra bifangsterne af arterne er mere end fordoblet over de seneste ti år.

FAKTA om bifangst af rokker og hajer

Rokker. De danske landinger af rokker er tredoblet fra 67 tons i 2013 til omkring 200 tons/år i de seneste år.
Stigningen menes at skyldes en fremgang i bestandsstørrelsen som følge af et fald i den samlede fiskeriindsats.
Omkring 90% af landingerne bliver fanget i fiskeri med bundtrawl, hovedsageligt i den dybere del af Skagerrak og den nordlige Nordsø.
Hvidrokke udgør ca. halvdelen af landingerne. Enkelte arter som dværgskade og tærbe skal genudsættes, hvis de fanges i EU-farvand.
Hajer. Landingerne af hajer har svinget mellem 20 og 50 tons/år de sidste ti år. Pighaj udgør ca. 90 % af de årlige landinger, og blev hovedsageligt fanget i norsk farvand. Landingerne af pighaj er steget fra og med 2023, da det igen er blevet tilladt at lande pighaj fra EU-farvand. Det Internationale Havforskningsråd, ICES, vurderer, at bestanden nu igen er så stor, at den kan tåle et fiskeri.

Skal staten tvangsopkøbe op til 600.000 ha landbrugsjord?

Det har været en skrækkelig sommer for store dele af de indre danske farvande. Udledning af kvælstof fra især landbruget sammenholdt med varmt vejr og ugunstig strømforhold har lagt store dele af hav- og fjordbunden øde.

Der er stort set ikke til at opdrive fladfisk og undervandsoptagelser har sendt chokbølger gennem folk, medier og politikere.

Som et af modsvarene til udledningen skal der udtages lavbundsjord. Politikere taler om 100.ooo ha. Men det er slet ikke nok, lyder det fra Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naurfredningsforening.(DN)

I DR’s Debatten snakker hun om udtag på i alt 400.000-600.000 ha.

DN præsidenten har ikke længere tillid til frivillige aftaler. Og argumenterer for offentlig tvangsopkøb for at sikre det nødvendige udtag.

Ekspropriation betegner det ejerskifte, der finder sted når offentlige myndigheder overtager privat ejendom. Myndighederne kan være staten, regionerne, kommunerne eller helt specifikke offentlige institutioner såsom skoler eksempelvis. I særlige tilfælde kan det være private firmaer, der foretager ekspropriation på vegne af myndighederne. Som regel forhandles der en frivillig opkøbsaftale med ejeren. Hvis kan der ikke findes en fælles aftale og findes overtagelsen vigtig for almenvellet, kan ejerskiftet også ske pr. dekret, mod ejerens vilje.

Lyt til udsendelse. DR. Debatten

DN´s synpunkt vedr. statens tvangsopkøb af dansk landbrugsjord starter ved starter ved 32.12

Hunde på jobbet reducerer stress

En undersøgelse blandt skandinaviske hundeejere viser, at det har en positiv indvirkning både på humøret, på det sociale miljø og på stressniveauet, hvis medarbejderne har mulighed for at tage hund med på job

Det skriver Agria Dyreforsikring i udsendt pressemeddelelse

Firmaet henviser til ny skandinavisk undersøgelse blandt 1.200 hundeejere der viser, at hunde på jobbet har en positiv virkning på humøret og det sociale miljø – både for hundeejerne og deres kolleger.

Blandt de adspurgte danske hundeejere angiver mere end halvdelen, at de bliver gladere, når de har hunden med på job. Tilsvarende føler 20 procent sig mindre stressede. Desuden giver hunden anledning til mere kollegialt samvær og hyggelige gåture, frisk luft og motion i frokostpausen.

43 procent angiver, at deres kolleger synes, at hunden er med til at skabe en god stemning på arbejdspladsen. 40 procent angiver, at kollegerne klapper og leger med hunden.

– Selv om der er hund i ca. hvert femte danske hjem, er det ikke ensbetydende med, at alle kollegerne vil juble ved tanken om nye firbenede kolleger; det er ikke alle, der sætter pris på hunde, nogle er decideret bange for hunde, og nogle er allergiske. Derfor er det vigtigt, at alle i virksomheden accepterer det, hvis der skal indføres en ”hund på job-ordning”, og det er vigtigt at vise hensyn og finde løsninger, der ikke går ud over allergikere og kolleger, der er bange for eller ikke kan lide hunde lyder det fra forsikringsselskabet.

Indsamling vil stoppe for bundtrawl

Bundtrawl har længe været i søgelyset, når der diskuteres klima og bæredygtig benyttelse af indre farvande så vel som verdenshavene etc.

Hvordan bundtrawl virker og hvordan det kan påvirke havbunden, kan ses video fra Greenpeace herunder.

Også Danmarks Naturfredningsforening finde det afgnedne at inddrage bundtrawl i debatten om udslip af CO2

I nyhedsbrev udsendt 1. oktober skrives der:

“Havet er et vigtigt værn mod klimaforandringer, fordi det optager CO2 og lagrer det i havbunden. Men fiskeri med bundslæbende redskaber svækker havets evne til at hjælpe klimaet. Vi kæmper for, at bundtrawl skal forbydes i beskyttede havområder.”

Penge for at skyde svin

Norge tillader ikke vildsvin, da man anser arten som “fremmed art”. Det oplyser maskinbladet.dk

Et hegn mod Sverige, hvor bestanden er anslået til cirka 300.000, anses næppe som en mulighed.

Norge tillader, at der skydes vildsvin hele året, men ikke nok med det.

De norske jægere betales nu med 1.000 kroner pr. handyr, og 2.500 norske kroner pr. hundyr. Det svarertil er henholdsvis 650 og 1620 danske kroner. Dertil tilbydes gratis undersøgelse for trikiner i dyrene.

Det diskuteres p.t. om beløbsgrænsen for at skyde vildsvin bør hæves …

Sneleopard på fremmarch

Bhutan har øget sin bestand af sneleopard med næsten 40% og landet har i sit bevaringsarbejde dermed nået en milepæl.

I oversigten herunder fra 2016 kan man se, at Kina huser vendes største bestand af det ikoniske pattedyr, der er tilpasset et liv i sne og kulde i verdens højeste bjergkæder

I alt er 134 sneleoparder bekræftet i Bhutan. Det er en stigning på 39,5 % fra landets første undersøgelse i 2016, hvor 96 sneleoparder blev estimeret.

Bhutans anden nationale undersøgelse dækkede mere end 9.000 km2 sneleopard-habitat på tværs af landets nordlige alpine landskab, hvor der er opsat 310 kamerafælder.

Den findes nu en tæthed på 1,34 sneleoparder pr. 100 km ²

Som konsekvens af den stigende bestand bliver sneleoparder også registreret flere nye steder.

Kilde: Wikipedia

Farten forurener næppe

Der kan være flere gode grunde til at køre med let fod på motorvejen, men ønsket om spare CO2 bør næppe være en af dem.

Vejdirektoratet har beregnet, at CO2-besparelsen ved at sænke den maksimale hastighed til 100 km/t har meget lille effekt.

Ifølge Ingeniøren vil det koste 11.300 kr. pr. sparet ton CO2, hvis man nedsætter hastigheden til 100 km/t på alle danske motorveje.

Det hævdes at være “langt mere end andre tiltag”.

Plastikaffald fanges i floderne

Kæmpe plastikfanger til opsamling af plastikaffald i Stillehavet løser ikke problemet alene og fokus rettes i stigende grad mod at fange plastik i floder før det ender i havet.

“I store, rolige floder har det vist sig at være ret effektivt at fange skrald med plastikfangermaskiner, der bliver udsat i flodløbet.”

En stor del af det plastik, der flyder rundt i verdenshavene, findes på havbunden og mange frygter at det nedbrudte såkaldte mikroplast vil indgå i fødekæden

Det skriver Verdens Bedste Nyheder der forklarer at maskinerne ligner både, der er fortøjet til bredden med en lang ’arm’, der flyder på overfladen af vandet.

I floder med kraftig strøm håber organisationen Ocean Cleanup, at en ny dobbelt barriere vil vise sig effektiv.

Bedst er det dog i følge samme kilde at forhindre, at skraldet overhovedet ender i floden og dermed i havene …

Kejserpingvin i store udfordringer

“Et katastrofalt” tab af kejserpingviners unger er påpeget ved ved en række ynglepladser i det vestlige Antarktis.

Det hævdes i nyt britisk studie, der henviser til ynglesæsonen 2022, hvor havisen forsvandt under de store fugle.

Forskerne bag studiet påpeger, at 100 procent af ungerne druknede eller frøs ihjel på fire af de fem steder, som blev undersøgt ved Bellingshausen Havet.

– Dette er den første store ynglekatastrofe for kejserpingviner på tværs af adskillige kolonier på grund af tab af is i havene, siger forskeren Peter Fretwell fra den britiske overvågningsorganisation British Antarctic Survey.

Angrebet af bjørn

To svenske jægere er indlagt efter angreb af bjørn. Det skriver DR

“I forbindelse med angrebet blev bjørnen skudt og dræbt.”

Ifølge kilden er der i Sverige givet tilladelse til nedlægelse af 649 bjørne.

Muntjacs er her endnu

Den asiatiske muntjac spøger stadig i den danske natur. Det fremgår af bl.a. TV2 Fyn, som beretter om en observation af den lille hjort i sydfynsk have.

Læs også:

Naturstyrelsen: Bortskyd danske Muntjacs

TV2 Fyn gav ikke hjorten den store fremtid i området, da den må skydes året rundt, da den optræder på Miljøstyrelsens dødsliste over uønskede arter.

Muntjac er over de seneste år observeret flere gange i den danske natur, men nogen egenlig bestand er der næppe tale om. Snarre undslupne dyr … Dyrene må jages hele året

Læs også:

Muntjac: Er de her endnu?

Profetien holdt stik og i maj faldt hjorten ifølge DJ’s hjemmeside på en grusvej ved Hårby på Sydfyn … Den er indleveret til Naturstyrelsen mhp undersøgelse …

LÆS også:

Muntjac og jagt: 10 ting du bør vide

DNA-støvsuger

Forskere fra Københavns Universitet har bygget en DNA-støvsuger, der kan suge dyrs DNA fra luften. Det skriver DR.dk

I et forsøg på blot tre dage fandt man frem til DNA-spor fra over 60 dyrearter i en skov på Sjælland.

Forskningen er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology Resources.

Færre svin

Antallet af danske svin er faldet med mere end en million i forhold til antal svin på samme tidspunkt sidste år.

Det skriver DR.dk, som skriver at antallet af svin d. 1. juli er opgjort til 11 millioner, mens tallet lå på næsten 12,2 millioner et år tilbage.

Det svarer til et fald på næsten ti procent.

Stigende priser på foder og energi nævnes hovedårsagerne til faldet i bestanden. Desuden nævnes faldet i antal søer fra cirka en million til næsten 900.000 som en forklaring på den reducerede bestand.

Kølig klimebetragtning

DTU-klimaforsker bringer kølige betragtninger ind i den danske klimadebat. En debat, der bl.a. berører spørgsmål om hotline for børn, der lider af klima angst

KLIK og lyt

Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958) skriver om naturvidenskab, især om klima, geofysik og rummet. I følge weekendavisen er han cand.scient, ph.d. og har bl.a. modtaget Det naturvidenskabelige Fakultets formidlingspris på Københavns Universitet. I 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat efter en afstemning på videnskab.dk.

Ulv reddet på målstregen

Det lykkedes foreningen Jaktkritikerna at stoppe reguleringsjagten på en ulv, der for en uge siden dræbte en kvie i en fold i Hasselfors, og som har været i foldene flere gange derefter for at jagte kvierne

Det skriver Svensk jakt

Godt nyt for jægere i New Zealand

New Zealand Tahr Foundatio (NZTF) hilser ny natur- og jagtpolitik fra det nationale parti velkommen.

– Det er første gang nogensinde vi har en minister, der er for jagt og fiskeri. Det vil sikre, at der rettes tilstrækkelig opmærksomhed mod de problemer, der berører millioner af newzealændere, lyder det i udsendt skrivelse.

Den introducerede Tahr har været under voldsom politisk pres, da bestanden påvirker den oprindelige flora. Jægerne har dog via store aktioner argumentet for, at der er plads til både Tahr og sjældne og sårbare planter i de områder, hvor “Kongen af de sydlige alper” lever.

NZTF oplyser de støtter selektionsjagt, der fører til gamle tyre til afskydning, men at de også bakker op om kød-jægere, der er parat til at drive jagt, der retter sig mod hundyr for dermed at forhindre negative påvirkninger fra alt for store bestande.

Målet er ifølge NZTF, at jagt i New Zealand skal være for alle – ikke kun for dem, som har råd til at betale.

Spurveugler yngler i Danmar for første gang

Sandsynligvis kommer de midtjyske spurveugler fra Tysklands nordligste bestand i Slesvig-Holsten. Det oplyser Benny Kristensen fra Favcebookgruppen Danske Ugler til DOF

Spurveuglen er på størrelse med en stær og hele seks unger har yngleparret i plantagen mellem Silkeborg og Herning fået på vingerne.

Sociale mediers forbrug af CO2

Ifølge Global Web Index bruger vi i gennemsnit 2 timer og 24 minutter på sociale netværk pr. dag.

Det skulle være cirka 2 minutter mere end i 2019.

Det giver en udledning af 165,6 gram CO₂ om dagen per person.

Ifølge Greenspector svarer det til 1,4 kilometers kørsel i en personbil. Fordelt ud over et år giver det en CO₂-udledning på 60 kilo eller det der svarer til 535 kilometer kørsel i en personbil.

Der er dog meget forskel på hvor meget CO2 der udledes alt afhængig af hvilken platfom, der måles på. Tic-Toc er i følge kilden den platform, der forbruger mest CO2

Følg gæssene

På DCE’s hjemmeside opdateres løbende resultater af mærkede grågæs fra det østlige Danmark.

Dermed kan man følge med i hvor fuglene trækker hen, hvor de overvintrer og om de kommer tilbage til samme yngleområde i 2023.

Alle gæssene med GPS-mærkning er voksne hunner og alle på nær én blev mærket på Agersø i Storebælt. Den sidste blev mærket ved Skjoldenæsholm Engsø på Midtsjælland.

Læs mere her

Kunstigt kød

Der kan være mange årsager til at spise kød, og sikkert også mange motiver for ikke at gøre det, når man anskuer det ud fra religiøse og helbredsmæssige årsager. Set ud fra et klimamæssigt perspektiv, er der dog ikke vundet noget ved at skifte kød fra kvæg og kylling etc. ud med kød som er produceret i et laboratorie.

I følge en artikel i National Geografic juli 2023 er klimaaftrykket fra kunstigt kød faktisk mange gange større end traditionelt produceret kød.

Samme tilgang har danske ING.dk, der i en artikel fra maj 2023 skriver at “Kunstigt kød forurener op til 25 gange mere end almindeligt kød”

Hvordan producenterne af kunstig kød vil lukke dette hul i CO2 regnskabet, må tiden vise. Det er trods alt en forholdsvis ny produktionsform. Men p.t. skal man altså ikke skifte kød fra pruttende køer ud med kød fra laboratorier, hvis formål er at række klimaet en hjælpende hånd eller mund …

Saltvand eller ferskvand?

Stor betydning for klimaet, når lavbundsjorde skal oversvømmes til vådområder

-Lad være med oversvømme lavbundsjordene med ferskvand” Sådan lyder det fra SDU-forskere. Deres studier viser, at ferskvandssøer udleder meget mere metangas end saltvandslaguner og fugtige moser.

Danmarks planer om at tage 100.000 hektar lavbundede jorde ud af drift inden 2030 og omdanne dem til vådområder, betyder at der er lagt op til store CO2-besparelser på klimabudgettet, fordi den iltfrie jordbund i vådområder udleder mindre af denne drivhusgas end iltholdige, dyrkede jorde.

Vi kan dog risikere, at nye vådområder slipper flere drivhusgasser ud, end de sparer os for. Det siger professor i økologi Erik Kristensen fra Syddansk Universitet.

Problemet opstår specifikt, når der kommer til at stå ferskvand i det nye vådområde. Hvis man nøjes med at holde området fugtigt i form af for eksempel en mose, falder udslippet af metan markant.

Hylder Black Mambas

The Black Mambas, verdens første kvindelige anti-krybskytteenhed hyldes af Aalborg Zoo.

LÆS også:

Aalborg Zoo støtter bekæmpelsen af krybskytteri

Black Mambas arbejder i Balule Naturreservat, hvor de arbejder for at beskytte dyrelivet.

-I det forgangne år har de bevogtet reservatet så effektivt, at hverken elefanter eller næsehorn har måtte lade livet i perioden.

Det skriver Aalborg Zoo, der under African Wildlife Night vil tilbyde særlige aktiviteter og behind the scenes oplevelser med Zoos personale.

De ansatte i Zoos arbejder gratis denne aften, og alle billetindtægter på aftenen går ubeskåret til Black Mambas.

Dramatisk udvikling i det svenske vildsvineudbytte

Den svenske bestand af vildsvin er bare steget og steget målt over de seneste år. I sæsonen 2021 toppede det med ikke færre end 160.000 nedlagte vildsvin.

Men nu er toppen åbenbart nået …

Den hastigt voksende bestand af vildsvin i Sverige har i høj grad været til glæde for danske jægere, der deltager i jagten og bekæmpelsen af de mange vildsvin.

I jagtåret 2021/2022 blev der “kun” nedlagt 119.972 vildsvin. Det oplyser Svensk Jakt, der skriver at afskydningen er faldet i 15 ud af 16 amter.

I alt er udbyttet faldet med 40.920 dyr målt i forhold til det foregående jagtår.

I sæsonen 2012/13 blev der i Sverige skudt lidt over 100.000 vildsvin …

Udsigt til pukkellaks

I 2021 blev der fanget omkring 150.000 pukkellaks i Norge. Sæsonen 2023 kan der måske fanges endnu flere…

Pukkelaks forbindes ofte med Nordamerika, men i de seneste år er der fanget flere pukkellaks i Danmark

I ulige år fanges der pukkellaks, da den dominerende stamme af pukkellaks i norden er laks, der trækker ind for at gyde i ulige årstal. Også i Danmark er danske lystfiskere begyndt at fange pukkellaks. Det oplyser DTU.

På den baggrund forventes mange pukkellaks og måske endda flere end nogensinde.

Ikke mindst i Norge forventes, der mange “Pink Salmon, der i havet er sølvblank, men under gydevandringen tager form af en laks uden ligheder med andre i samme stamme.

Fangsten af pukkellaks i norske elve var i 2021 større end fangsten af vildlaks og denne stigende tendens har været under udvikling siden 2017. I 2021 blev der i Norge fanget omkring 150.000 pukkellaks.

“I Danmark har mængden af pukkellaks på ingen måde været på et niveau, som man oplever i Norge, men hvis blot en mindre andel af disse pukkellaks vandrer til Danmark, vil det være muligt at observere forekomst og fangst af pukkellaks i danske vandløb og farvande i 2023.”

Det skriver DTU.

Heden er truet

Rapport fra Aarhus Universitet påpeger at de danske hedearealer er truet

Nogle af de mest karakteristiske landskaber i Midt- og Vestjylland risikerer helt at forsvinde. Det fremgår af rapport fra DCE Læs rapport: Rapport fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet

Rapporten peger på den høje kvælstofudledninger og anser ammoniak fra landbruget som en af de helt store syndere. Det har fået interesseorganisationer til at kræve ændringer for for landbruget.

Gode nyheder for råvildtet på Fyn

En ny faunapassage står nu færdig på den vestlige strækning af den fynske motorvej ved Ejby. Det skriver mediet Verdens Bedste Nyheder.

75.000 bilister kører dagligt på motorvejsstrækningen ved Ejby, men med den nye passage er det nu muligt for dyrene at komme over vejen. I følge kilden til denne nyhed menes den nye passage at modvirke indavl.

Eghjort er tilbage i Dyrehaven

Billeeksperter fra Zoologisk Have København har fundet og registreret fritlevende eghjorte i Jægersborg Dyrehave. i 2013 blev der udsat eghjorte (Lucanus cervus) i Dyrehaven.

I 2013 gjorde eghjorten comeback i den danske natur, da 112 voksne eghjorte og 180 eghjorte-larver blev udsat på fem lokaliteter i Dyrehaven

Nyt fuglebeskyttelsesområde til sortand

Vigtige overvintringsområder for havfugle beskyttes med en ny udpegning vest for Blåvandshuk.

Det fremgår af et udkast til en bekendtgørelse fra Miljøministeriet, der fastlægger afgrænsning og regler for det nye fuglebeskyttelsesområde, Østlige Tyskebugt, der markant udvider en eksisterende udpegning.

Bekendtgørelsen er i offentlig høring til 3. august

”Omkring to hundrede tusinde sortænder, svarende til en femtedel af alle Europas sortænder, overvintrer hver vinter i Danmark. Deres overlevelse er afhængig af områder, hvor de kan dykke ned og hente muslinger og snegle op fra bunden. Det nye fuglebeskyttelsesområde er et sådant område og et eksempel på, at vores havområder har international betydning for flere havfuglearter,” siger biolog Michael Borch Grell fra Miljøstyrelsen.

Bæveren breder sig på Sjælland

For første gang er der set spor af bævere på Sjælland uden for Arresø-området, hvor de oprindeligt blev udsat.

*En lodsejer i Odsherred blev forbløffet, da hun en dag pludselig opdagede en bæver på sin grund i nærheden af Højby. Foto: Naturstyrelsen.*

I 2009-2011 blev udsat i alt 23 bævere i området omkring Arresø i håb om, at de ville sprede sig, yngle og etablere en livskraftig sjællandsk bestand, og det har de tilsyneladende endelig gjort.

”Nu ser vi, at bæverne begynder at opføre sig, som det var meningen, de skulle, og det har vi længe ventet på,” konstaterer vildtkonsulent Niels Worm fra Naturstyrelsen.

Han har sammen med to medarbejdere fra Odsherred Kommune besøgt lodsejeren og kan bekræfte, at det faktisk er bævere, der har været på spil ved Højby.

”Udsætningen har været vigtig, fordi bæveren er en økologisk nøgleart. Det betyder, at dens levevis skaber levesteder for en lang række andre organismer til gavn for den hårdt trængte biodiversitet,” siger fuldmægtig Ejgil E. Andersen fra Miljøstyrelsen, som har det overordnede ansvar for forvaltningen af bæver i Danmark.

De nye levesteder opstår ved, at bævernes dæmninger skaber små oversvømmelse, og deres aktiviteter efterlader dødt ved i naturen og vedligeholder lysåbne arealer. På den måde er de med til at forbedre den økologiske tilstand i et område.

En tung middagslur?

19.000 ukendte havbjerge fundet med satellit

Oceanografer har netop kortlagt godt 19.000 undersøiske bjerge på havbunden. Det er sket ved hjælp af radarsatellitdata.

– Den nye kortlægning kan bruges til udvidet minedrift på havbunden, overvågning af dybereliggende havstrømme og et varslingsværktøj for undersøiske fartøjer. Det skriver Inginøren.dk