-Dåbsattesten er blevet lidt gul i kanten, lyder det fra Ib Frederiksen, som har valgt at sætte sin naturperle på 22 ha med dåvildt, råvildt og strejfende kronvildt til salg
Af Landbogruppen
– Hvorfor vil du sælge ejendommen?, lyder det første spørgsmål til Ib Frederiksen, da vi ser på de flotte optagelser af ejendommen ved Vinderup sat til salg af Landbogruppen via bl.a. Netnaturs tilknyttede marked.
Skov og mark og en masse levende hegn og dertil en placering ikke langt fra Hjerl hede. Det ligner ikke en ejendom, som man flytter fra.
– Dåbsattesten er blevet lidt gul i kanten. Og der er forklaringen. Ellers vil jeg ikke af med den, fortæller Ib Frederiksen, som har arbejdet som statsautoriseret revisor indtil han solgte sin andel af firmaet og gik på pension.
Ejendommen vurderer han især henvender sig til naturintereserede. Og naturligvis til jægere og jagtinternerede. Men også til dem, der holder af hest og ridning, er ejendommen velegnet og ikke mindst velplaceret, understreger han.
– Der bor en del hestefolk i området og vi har en lang række afmærkede vandre- og ridestier samt gode mountainbikesruter ikke langt herfra.
Trafikken fra på ruterne ser ikke ud til at gerere råvildtet på ejendommen.
– Dyrene går lige uden for hækken og det er jo det, som det hele drejer sig om, hævder Ib Frederiksen, der selv er jæger. Han oplyser, at han i sæsonen som regel skyder en buk eller to og dertil et par efterårsdyr på ejendommen.
Herunder uddrag fra Landbrugsgruppens salgsopstilling:
BLAKSHØJVEJ 8, 7830 VINDERUP
“Blakshøjvej er en skøn natur-, heste – og jagtejendom på i alt ca. 22 ha.
Der medfølger dyrkbart landbrugsjord på ca. 13 ha, resten er kuperet terræn som omfatter skov, mose, søer m.v. Der er mulighed for tilkøb af fredskov på i alt ca. 20 ha.
Læs mere på Landbogruppen
Ejendommen er en liebhaverejendom, som er flot og rustikt indrettet med bl.a. synlige bjælker og gennemrestaureret med gode materialer. Der er masser af plads, idet stuehuset er på i alt 288 m² i et plan samt opvarmet udestue på 33 m².
Til ejendommen hører lade på ca. 172 m² og i forbindelse hermed et fyrrum, isoleret opbevaringsrum samt værksted. Laden har tidligere været anvendt til hestestald, og der kan nemt reetableres hestebokse igen. Herudover er der i forbindelse med carporten et udhus på ca. 66 m². Der er altid mulighed for sol og læ, da der er flere terrasser på ejendommen og som det kan ses af oversigtskortet er jorden sammenhængende.









