– Ulvene skal forstås baglæns, men forvaltes forlæns. Det skriver Jack Hansen, som her ser nærmere på begrebet ulveloft
Den nu højaktuelle referenceværdi og hvad er et ulveloft?
Af Jack Hansen
Ulvene skal forstås baglæns, men forvaltes forlæns. Med andre ord: Vi bør bruge de nuværende ca. 77 ulve som et virkelighedstjek for de maksimale 210, som forskerne vurderer, der biologisk er plads til i den jyske natur.
Den politiske udvikling i vores ulveforvaltning lægger op til, ja nærmest kræver, nye tal på bordet. Det bliver også nødvendigt at inddrage den såkaldte sociale acceptkapacitet – og særligt bliver referenceværdier og et såkaldt ulveloft højaktuelle.
Vi må starte med at se på vores oprindelige vurderinger (måltal) og vores status her i 2026 – og derefter se på de nye politiske tiltag der lufter oplæg til forberedelser på mulig regulering af vores ulvebestand.
Tilbageblikket
I dag har Danmark rundet en milepæl – vi har passeret det nedre scenarie (77), som er udgangspunktet i DCE’s opdaterede populationsmodeller 2023, og bevæger os mod det øvre biologiske loft på 210 ulve i den forventede vinter/forårsbestand. Det betyder i praksis, at i maj måned – lige efter hvalpefødslerne, men før den naturlige, høje hvalpedødelighed – vil de 210 ulve teoretisk kunne svare til et stykke over 330-390 ulve kortvarigt i det jyske landskab lige efter 1. maj kalenderåret efter.
Før var måltallet:
Allerede i marts 2013 (kort efter fundet af Thy-ulven i efteråret 2012) udgav DCE et internt notat. Her lød den allerførste prognose, at Jylland biologisk og habitatmæssigt havde kapacitet til 80 ulve organiseret i 10 familiegrupper (kobler), og når man lagde strejfeulve oveni, var den samlede biologiske kapacitet på knap 100 ulve. – Man regnede altså med at ca. 20 % af den samlede bestand var strejfeulve og indvandrere.
Disse knap 100 ulve blev vurderet ud fra, at det samlede egnede areal i Jylland, svarede til cirka 10 ulveterritorier. Antal km2 ulveegnet areal var ikke direkte defineret. – Dette var altså den oprindelige vurdering af ”biologisk habitatmæssig kapacitet” i Jylland i 2013.
Nu gælder måltallet:
I september 2023 fremkom så det store notat fra DCE, som officielt opjusterede vurderingen af den biologiske kapacitet til de nuværende 77–210 ulve i vinter/forårsbestanden (december til april, dvs. reelt helt frem til 30. april). Der blev nu regnet med at Jylland havde plads til 11-30 ulvefamilier/kobler, og at de 77-210 indeholder strejfeulve og indvandrere. – Hér regnede man med ca. 9.000 km2 i samlet egnet ulveareal i Jylland, som skal fraregnes de forsvindende små arealer som friholdes af de indtil nu min. 862 km ulvesikkert hegn, som staten har givet tilsagn om. Vi har 10.000 landbrug med dyrehold, hvor 150-200 fra 2017 til 2025 har fået ulvesikre hegn. Vi har 4.500-5.000 fåre- og gedebesætninger, som afgræsser omkring 150-200 km2 landareal.
Lige siden tallene 77-210 for en mulig ulvebestand fremkom, har det set ud som om, at alle fokuserer på tallet 210, måske fordi alle så bundgrænsen på 77 hurtigt opnået.
Årsagen til denne markante opjustering i 2023 af forventningerne til bestandsstørrelsen skal nok ses i lyset af, at forskerne så på Tysklands udvikling i bestandstætheder og vurderede: at da vi grænser op til Tyskland, og fordi man ikke må hindre ulves udbredelse – så vil bestandstætheden i de egnede jyske habitater kunne nærme sig Tysklands. – Det er dette måltal: 77-210 som nu må sættes i fokus, og ses mod et reelt politisk ulveloft.
Man overgik i 2025 til en statistisk og populationsbiologisk metode i ulveovervågningen, da hidtidige individbaseret DNA-sporing alene blev økonomisk og praktisk uoverkommeligt og logistisk tungt som primær metode, når bestanden vokser. Man valgte derfor at supplere med den internationale standard (antal kobler × 7), som også anvendes i udlandet. – Således bliver landene sammenlignelige, og denne metode skal fortsætte.
Status per efteråret 2026:
Officielt er der i overvågningssæsonen 2026/2027 registreret 11 fungerende kobler/ulvefamilier i det jyske landskab. Da den internationale model beregner populationsstørrelsen ud fra disse 11 kobler, lander det officielle estimat på 77 ulve (11 × 7). Dette estimerede tal på 77 ulve for overvågningssæsonen 2026/2027, som blev offentliggjort 24 sept. 2026, gælder specifikt for 30. april 2027. – Dette betyder:
De 77 er ikke, som mange måske tror, et øjebliksbillede af nuværende antal ulve, men en standardiseret forudsigelse af, hvor mange ulve der forventes at være tilbage i bestanden ved overvågningsårets absolutte bund den 30. april 2027. – Når vi i en ulveopgørelse læser at vi har f.eks. 77 ulve, har vi altså i virkeligheden periodisk mange flere ulve gående rundt (fysisk mindst 110 ulveinkl. hvalpe på toppen af året) – dette er der rigtig gode, men lange forvaltningsmæssige og biologiske forklaringer på, som ikke medtages hér.
For at kunne forvalte forlæns, er man nødt til at se baglæns, samtidigt med at kigge ud ad prognosen for fremtiden:
Hvordan ser udviklingen ud i vores ulvebestand? – Er ulvebestanden eksploderet? – Er bestanden ved at flade ud? – Hvornår når vi 210 ulve? Dette besvarer Figur 1 herunder:
Grafen i Figur 1, opdelt i historiske data og fremtidsscenarier, viser:
Blåt kurveforløb (2012–2026): Viser den faktiske, dokumenterede bestandsudvikling baseret på de reelle observationstal (blå prikker) fra den nationale ulveovervågning. Bestanden har i 2026 nået et estimeret niveau på 77 individer, som gælder hen til ultimo april 2027.
Vandret, stiplede nedre linje: Markerer det nuværende niveau for overvågningsåret 2026 (77 ulve) for visuelt at forankre, hvor på vækstkurven bestanden befinder sig i dag.
Rødt, stiplet kurveforløb: (Fremtidsscenarie): Repræsenterer DCE’s overordnede teoretiske model frem mod en maksimal biologisk bæreevne på 210 ulve [DCE2023]. Dette scenarie forudsætter en fuld udnyttelse af de jyske levesteder, hvilket uundgåeligt vil medføre en eskalering af de sociokulturelle konflikter i kulturlandskabet.
Centrale observationer fra vækstmodellen:
- Takket være en konstant indvandring fra Tyskland følger den faktiske bestandsudvikling (de blå prikker) den teoretiske logistiske vækstkurve ret tæt, på trods af en historisk høj dødelighed blandt de jyske ulve.
- Bestanden oplever lige nu den accelererende fase, som minder om ægte eksponentiel vækst – men det er netop kun en fase.
- Vi befinder os i 2026 på det absolut stejleste stykke af vækstkurven (accelerationsfasen), og intet tyder på, at ulvebestanden vil flade ud af sig selv de næste 4 år, hvis de nuværende betingelser fortsætter.
- At vi tangerer vækstkurven så præcist i år (med 77 ulve), skyldes primært de forholdsvis store hvalpekuld kombineret med den kontinuerlige indvandring fra Tyskland.
- Ifølge den viste teoretiske logistiske S-kurve når vi 210 ulve i ca. 2035, forudsat en dødelighed på ca. 31 %. Men grundet de jyske ulves unormalt høje historiske dødelighed (46–50 %), samt usikkerheden om den fremtidige indvandring, og om de store hvalpekuld fortsætter – kan man ikke med sikkerhed vide, om bestanden vil fortsætte stigningen i et jævnt forløb (følge den viste teoretiske røde stiplede vækstkurve), eller om den vil knække før tid. – Som det ses, mener man at bestanden accelererer til ca. 2030.
Med den nuværende høje dødelighed, Jyllands landskabskarakter samt de uundgåelige konflikter, som en bestandstæthed på 210 ulve vil medføre, er det højst sandsynligt, at vi aldrig reelt opnår 210 ulve i Jylland. Naturens egne mekanismer og den begrænsede plads vil bremse forløbet på sigt, men dette kommer ikke til at foregå uden eskalering i konflikter hele vejen mod 210 ulve. – Under 5 % af jyske fåre-gedehold har ulvesikre hegn, hvilket ikke matcher, at vores ulvefase nærmer sig fortætningsfasen (om 4-6 år).
Efter alt at dømme ser det ud til, at vi ikke har den sociale eller politiske tålmodighed til at afvente et naturligt bremset forløb i ulveantallet – en aktiv regulering og forvaltning af ulveantallet under de nye Bilag V-rammer bliver givetvis aktuelt forinden.
”Ulveloftet” er blevet akut aktuelt: Ulveloft vs. referenceværdi:
Hvorfor den jyske virkelighed kræver nye, eller opdaterede tal på bordet.
Et ulveloft er en politisk maksimumgrænse, som ikke er juridisk gældende – men som skal besluttes på Christiansborg ud fra den sociale acceptkapacitet, altså hvor mange ulve det danske samfund vil acceptere. Det vil gennem årene være en foranderlig størrelse, der fastlægger en politisk eller en forvaltningsmæssig ramme for, hvor mange ulve vi kan have ud fra menneskelige hensyn (såsom landbrug, jagtinteresser, tryghed og øvrige dyrearter).
Ingen kan sagligt anfægte det legitime behov for at inddrage dette i beslutningerne, og ifølge Artikel 2 stk. 3, kombineret med at ulven er flyttet til Bilag V (beskyttet), åbnes for at tage hensyn til samfundsmæssige, økonomiske, kulturelle, regionale og lokale særpræg i forvaltningen af Bilag V-arter – så længe den biologiske minimumsgrænse er sikret.
Et ulveloft er ikke noget, man bare kan vedtage i blinde. Ministeren for natur og dyrevelfærd skal have biologien og referenceværdien videnskabeligt påvist og på plads, før han kan lægge sig fast på et politisk ulveloft, og han bør støttes i dette af en sociokulturel rapport. – Før det videnskabelige grundlag og interne overvejelser omkring ulveloft foreligger, kan han nemlig ikke indrapportere grundlagetfor et dansk kvotesystem (kvotejagt) til EU.
Nogle vil med rette påpege, at et urokkeligt, fastlåst loft strider mod EU-retten. Men under de nye Bilag V-rammer skal et ”ulveloft” ikke forstås som et permanent max-antal. Det skal forstås som en politiskintern, dynamisk og biologisk funderet tærskel. Det er dét videnskabelige punkt, hvor den sociokulturelle acceptkapacitet aktiverer Habitatdirektivets Artikel 14. Herfra kan så en del af den overskydende bestand reguleres gennem en kontrolleret forvaltning, så forsigtighedsprincippet bliver overholdt.
Det handler ikke om at omgå EU-retten med et ulovligt, fastlåst loft. Det handler om at etablere et politisk dynamisk og fagligt funderet ulveloft, der respekterer biologien og juraen, men som også sætter det jyske kulturlandskab og den menneskelige tryghed i fokus.
Referenceværdier:
I den praktiske forvaltning skelnes der mellem den Gunstige referenceværdi (FRV) og den Biologiske referenceværdi (FRP). – Se Figur 2, der forklarer begreberne.
Den biologiske referenceværdi (FRP):
DCE (eller andre) leverer det faglige grundlag for denne biologiske referenceværdi. DCE’s tidligere teoretiske biologiske referenceværdi (FRP) lød på 40-100 ulve baseret på en antaget dødelighed på ca. 35 %. Dette spænd kan dog have været sat for lavt fra starten, hvis den reelle dødelighed nærmere lå, eller måske stadig ligger på 46-50 %. De kommende individbaserede opgørelser vil sandsynligvis ændre disse antal, hvis de dokumenterer en anden dødelighed i virkeligheden – og netop dette er et af de springende punkter. – Ærgerligt er, hvis de nyindførte regler for akut skydning af ulve, hæver dødeligheden.
Den Gunstige referenceværdi (FRV):
Når det faglige grundlag fra DCE eller andre ligger klar, udarbejder Vildtforvaltningsrådet en forvaltningsplan og rådgiver ministeren. Det er herefter Ministeren for natur og dyrevelfærd og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der officielt fastsætter og indberetter den endelige Gunstige referenceværdi (FRV) til EU. – I statusrapporterne vil EU sammenligne det faktiske antal ulve i Jylland med vores fastsatte FRV for at vurdere, om bestanden har en gunstig bevaringsstatus, og om Danmark lever op til sine internationale forpligtelser.
EU´s kontrol med regulering:
EU bruger også referenceværdien som en kontant kontrollås mod overforvaltning. Hvis Danmark ønsker at aktivere Artikel 14 og indføre kvotejagt, kigger EU direkte på vores FRV. Viser regnestykket, at bestanden efter jagten risikerer at falde til under referenceværdien, vil dette klare brud på direktivet uundgåeligt indlede en formel traktatkrænkelsessag.
Hvis Danmark f.eks. ønsker en afskydning af 10 ulve ud fra en aktuel bestand på 77 ulve (som vist i Figur 1), og den gunstige referenceværdi (FRV) er politisk og videnskabeligt sat til f.eks. 80 ulve, lander bestanden efter jagten på 67. Da 67 er under minimumsgrænsen på 80, gives EU grundlag for at ved EU-domstolen få stoppet reguleringen, indtil sagsafklaring.
Tiden er nu inde til:
At forvaltningen og politikerne internt inddrager og definerer et ulveloft.
Og at forvaltningen officielt nedjusterer det øvre maksimum på 210 ulve – eller at det påvises sandsynligt, hvordan den jyske natur skulle kunne præstere det absolutte, teoretiske maksimale scenarie på 210 ulve i vinterbestanden under samtidig bevarelse af et rimeligt konfliktfrit forhold mellem mennesker og store rovdyr. – Ud fra mine simple analyser af dette, er det øvre max.: 104-130 ulve, og vi når aldrig 210 ulve uden store konflikter – se https://netnatur.dk/jack-hansen-foreslar-ulveloft-og-vej-til-kvotejagt.
Udtryk og termer
Mange udtryk og termer blander sig i dette, og for at få nogle af de vigtigste på plads, ses Figur 2:
Figur 2. – Centrale begreber i ulveforvaltningen er gode at have forklaringer på et samlet sted, da man let kommer til at blande dem sammen, eller overser vigtige nuancer.
Hvad er kvotejagt – og hvordan opnår vi denne, efter de nye regler?
Vi forstår godt ordet kvotejagt, men når det gælder et stort toprovdyr under etablering, og som vi ikke har haft i 213 år, får ordet et noget andet indhold. Her handler det ikke om kød til fryseren, men derimod om konflikter som skal løses, samtidigt med bevarelse af en dyreart. – ”Referenceværdien (FRV)” (se Figur 2) bliver den officielle juridiske nøgle til kvotejagt/licensjagt, mens ulveloftet bliver den ikke juridiske interne politiske nøgle.
Men selvom vores ulvebestand kommer til at befinde sig over ”referenceværdien (FRV)” (som er den officielle, gunstige målsætning for den samlede bestand, der fastsættes markant over artens absolutte biologiske overlevelsesminimum (FRP)) – overvåger EU skarpt at vi overholder EU-retten.
Mange af de tidligere meget strenge EU-krav er bortfaldet med flytning fra Bilag IV til Bilag V, som hos os i praksis blev implementeret 1. sept. 2026, men forudsætningen for kvotejagt er fortsat, at Danmark skal levere nagelfast, videnskabelig dokumentation for:
- Bæredygtighed: At bestanden kan tåle regulering i form af licens- og kvotejagt – både før, under og efter en eventuel jagt. – Skal akut regulering stoppe, når regulering starter?
- Stabilitet: At bestanden er stabil og holdbar over en årrække.
- Modstandskraft: At bestanden kan modstå sygdomsudbrud og tilfældige uheld (hændelig almindelig og forventelig biologisk risiko).
- Lokalt overskud: At den påtænkte jagtkvote (bortskydning af et vist antal ulve om året) udelukkende tages af en del af vores eget lokale overskud – og ikke baserer sig på indvandring.
Og denne tunge bevisbyrde, som kræver valide tal på bordet, kan vi ikke løfte, uden:
- Et individbaseret overvågningssystem (som nu igangsættes, nok 5 år frem).
- De videnskabelige referenceværdier (FRV, FRP og MVP). (Nu DCE´s opgave).
- En videnskabeligt underbygget sociokulturel vurdering. (Universiteter m.fl.).
- Et internt dynamisk politisk ”ulveloft”. (Vildtforvaltningsrådet og politikerne).
Derudover står vi med et markant problem: at dødeligheden i vores ulvebestand historisk har været 46-50 % i forhold til normal dødelighed hos ulve i udlandet på ca. 31-36 % – da dette bestemt ikke klinger godt i EU, i forhold til at opnå kvotejagt/licensjagt.
Hvorfor mangler vi en videnskabelig sociokulturel vurdering:
Fordi den biologiske bæreevne ikke kan stå alene.
Selvom det biologiske datagrundlag er på vej, mangler vi stadig én afgørende brik for at få vores interne ulveloft og forvaltningsplanen på plads: En videnskabeligt underbygget, sociokulturel vurdering, som vægtes efter berettigelse og nødvendighed. – Politikerne har det fulde ansvar for forvaltningen, men de kan ikke arbejde i blinde på dette område. Når vi allerede med en vinterbestand på 77 ulve oplever store konflikter og befinder os på en accelererende kurs mod de teoretiske 210, er det på høje tid, at rådgivningen om den sociokulturelle acceptkapacitet inddrages langt mere aktivt og officielt.
Habitatdirektivets rammer for Bilag V-arter åbner specifikt op for, at en medlemsstat kan regulere en bestand ud fra sociale, kulturelle og økonomiske konflikter. Skiftet til Bilag V betyder nemlig, at Artikel 14 giver os fleksibilitet til at foretage en nødvendig helhedsvurdering. Vi har nu den juridiske ret til at inddrage samfundsmæssige hensyn, når vi tilrettelægger vores forvaltningskvoter – naturligvis under den ufravigelige forudsætning, at ulvens biologiske minimumsgrænse (FRP) fortsat er sikret.
Nye politiske vinde blæser i den rigtige retning:
Ny individbaseret ulveovervågning skal bane vejen for fremtidig regulering.
Den 6. og 7. oktober 2026 kom det frem, at regeringen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø officielt har sendt ulveovervågningen i udbud for at overgå til en individbaseret overvågning.
Det er en markant optrapning, hvor budgettet hæves, netop med det formål at kortlægge hver enkelt ulv på DNA-niveau. Samtidig lagde regeringens nye lovprogram (offentliggjort 6. oktober 2026) op til ændringer i jagtloven, som skal gøre kvotejagt på ulve muligt i fremtiden.
Set i lyset af den kraftige udvikling i den jyske ulvebestand er planerne om en individbaseret optælling over de næste 5 år reelt på høje tid, også selv om dette koster penge, da vi skal dokumentere ”stabil bestandssituation” over for EU. – Det kan ikke være gratis, at sikre tryghed i befolkningen og samtidigt sikre en ulvebestand, som vi ikke kan frasige os.
Forskerne har tidligere manet til forsigtighed og tålmodighed:
Ulveforskerne har dog med rette mindet os om, at der rent biologisk og juridisk kan være lang vej endnu, før de første jagttegn til ulv kan udstedes. Det er ikke et enkelt, eller to store ”hvalpeår” der i sig selv åbner adgang til regulering. – Danmark skal fortsat indberette til EU efter den standardiserede “antal kobler × 7”-model, men de nye, præcise data fra det individbaserede system vil fortsat blive vedlagt som afgørende teknisk dokumentation.
Den planlagte, individbaserede ulveovervågning skal derfor i høj grad betragtes som et internt, helt nødvendigt strategisk greb for at gøre et ønske om at bringe en kontrolleret kvotejagt tættere på virkeligheden. – Individbaseret ulveovervågning er dog ikke i sig selv nok, da dette skal støttes af både en videnskabeligt påvist gunstig referenceværdi (FRV) og en videnskabeligt funderet sociokulturel vurdering, som vægtes af politikere.
Samlet konklusion:
Politikerne handler fortsat ansvarligt i forhold til vores ulvestatus.
Et dynamisk ”ulveloft” er den eneste måde at fastlægge en tærskelværdi, der tager hensyn til den virkelige ulvesituation i Jylland – som helt klart ikke kan sammenlignes direkte med Tyskland eller Brandenburg. Danmark er det nordligste stop med en snæver korridor mod syd. Vi kan ikke sammenlignes med lande der har store øde vildmarker, som absorberer mange ulve og danner hensigtsmæssige stødpuder mellem mennesket, dyrehold og ulve.
Også set mod vores nabolande som Holland, Belgien og Nordtyskland, er Danmark i en unik og anderledes position. Disse lande har samme type flade landskab som Jylland, og de har for længst overhalet os i antal ulve. F.eks. Holland, en smule større end Danmark, har ca. 130 ulve, og dér er ulvene i fortætningsfasen. Holland adskiller sig markant fra resten af Vesteuropa ved, at de har oplevet flere direkte og fysiske konfrontationer mellem såkaldte “problemulve” og mennesker. Under 5 % af vores får er indhegnede, i Holland: ca. 10 %.
Til forskel er Danmarks ulve fortsat i etableringsfasen – hastigt på vej til fortætningsfasen, og hvad vil der ske i denne? – Accepterer vi Hollandske eller Italienske tilstande?
Derfor er opgaven nu at få den videnskabelige dokumentation på plads. Den endelige gunstige referenceværdi (FRV) skal findes. Baggrundsrapporten til EU-kommissionen skal afspejle den reelle jyske virkelighed i antal ulve, hvilket muliggøres af den planlagte, mere individbaserede opgørelse og af DCE’s efterfølgende opdateringer af det biologiske. Hørende naturligt og nødvendigt med i forløbet er en videnskabeligt baseret sociokulturel vurdering.
Et stort arbejde foreligger med at omsætte nye tal og værdier til en helt ny forvaltningsplan, forhandle det politiske ulveloft på plads i Vildtforvaltningsrådet og indrette de konkrete jagtregler. – De nyindførte regler for akut skydning af ulve, må ikke hæve dødeligheden.
Kort sagt: Vi må indse at ulven er kommet for at blive. – Vi skal ufravigeligt kunne dokumentere over for EU, at den jyske ulvebestand befinder sig i en fortsat stabil, ”gunstig bevaringsstatus” – både før, under og efter en eventuel regulering. – Dette kan tage noget tid, kræve penge og en hel del arbejde – men dette kan være givet godt ud. – Ulveloftet er en nødvendig politisk del af dette.
