Et beredskab skal virke i praksis – ikke blot stå som et symbol

Skal vildsvinehegnet fjernes?

Kommentar af redaktionen

“Vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse blev rejst med et alvorligt formål: at mindske risikoen for afrikansk svinepest i Danmark. Det formål bør ingen gøre grin med. Et dansk udbrud kan få voldsomme følger for svineproduktion, arbejdspladser og eksport, og derfor skal Danmark naturligvis have et stærkt og troværdigt beredskab”.

Men netop fordi formålet er alvorligt, må vi også turde spørge, om det konkrete virkemiddel virker – og om prisen for naturen står mål med gevinsten.

Efter syv år er det rimeligt at kræve et klart og fagligt svar på, om hegnet faktisk har stoppet vildsvin, og om der overhovedet er et relevant vandringstryk i området. Kan det ikke dokumenteres, er det svært at se andet end et behov for en grundig evaluering.

Hegnet blev anlagt som én del i beskyttelsen mod afrikansk svinepest. Det er vigtigt at holde fast i, at sygdommen er reel og alvorlig. Danmark bruger flere værktøjer: hegn, overvågning, indsats mod strejfende vildsvin, information til rejsende og jægere samt krav til transport og biosikkerhed.

Det er også et væsentligt perspektiv, fordi smitte ikke alene følger vildsvinenes spor i landskabet. Kødvarer, jagtudstyr, sko, køretøjer og anden menneskelig aktivitet kan være relevante smitteveje. Derfor bør et hegn aldrig få lov til at blive en undskyldning for at nedprioritere de indsatser, der retter sig mod menneskeskabt smittespredning.

Et grænsehegn kan i princippet have værdi som en ekstra barriere. Men en ekstra barriere bør kunne forsvares med aktuelle data: Hvor er de tyske vildsvin? Hvor ofte forsøger de reelt at passere? Hvor mange passager har hegnet hindret? Og hvor stor er den samlede risikoreduktion sammenlignet med andre tiltag?

Når vildtet betaler prisen

Kritikken handler ikke kun om, hvorvidt hegnet stopper vildsvin. Den handler også om de dyr, hegnet faktisk møder. Kronvildt, dåvildt og råvildt bevæger sig ikke efter administrative grænser. De følger sæson, føde, ro, brunst og gamle vandringsruter. Når et langt hegn lægges gennem landskabet, kan det ændre disse bevægelser. Det er ikke et argument imod alle hegn i enhver situation, men det er en konsekvens, der skal tages alvorligt.

Beretninger om hjortevildt, der sidder fast, kommer til skade eller ændrer rute, bør derfor ikke afvises som enkeltsager. De bør registreres systematisk, offentliggøres og indgå i en åben vurdering af, om hegnet fortsat er proportionelt. Der er en væsentlig forskel på at acceptere en midlertidig ulempe under en akut krise og at gøre en barriere til fast inventar i naturen. Efter syv år er det rimeligt at kræve mere end gode intentioner.

Fjorden og de åbne passager

Et af de mest konkrete spørgsmål er hegnets geografiske rækkevidde. Det går ikke hele vejen rundt om Danmark, og det lukker naturligvis heller ikke alle tænkelige adgangsveje. Vildsvin, der er registreret i Danmark, er tidligere blevet kædet sammen med indvandring via området ved Flensborg Fjord – altså en passage, som et landbaseret hegn ikke i sig selv løser.

Det betyder ikke, at hegnet nødvendigvis er uden enhver betydning. Men det betyder, at den samlede løsning skal ses som et system. Et hegn, åbne overgangssteder, kystnære passager, overvågning, hurtig regulering og menneskelig adfærd hænger sammen. Hvis systemet har et tydeligt hul, skal politikerne forklare, hvorfor netop den dyre og naturpåvirkende del fortsat skal veje så tungt.

Fjern det ikke på mavefornemmelse – men beslut på data

Spørgsmålet bør derfor ikke være: Er man for eller imod vildsvinehegnet? Det rigtige spørgsmål er: Hvilken beskyttelse får Danmark reelt for pengene, og hvilke konsekvenser accepterer vi for naturen?

Der bør gennemføres en uvildig, offentlig evaluering med klare svar på mindst fem punkter:

1. Hvor mange dokumenterede vildsvinepassager er hegnet reelt blevet udsat for?
2. Hvor mange passager er forhindret, og hvordan er det målt?
3. Hvilke kendte skader og barriereeffekter har hegnet haft for hjortevildt og andre arter?
4. Hvordan har risikoen fra Flensborg Fjord, grænseovergange og menneskelig smitte udviklet sig?
5. Ville samme ressourcer give større beskyttelse, hvis de blev brugt på overvågning, biosikkerhed, hurtig respons og målrettet information?

Hvis evalueringen viser en målbar beskyttende effekt, skal man tage den viden alvorligt. Hvis den derimod bekræfter, at den praktiske effekt er tæt på nul, mens naturkonsekvenserne er tydelige, bør hegnet fjernes – eller i det mindste afvikles og erstattes af løsninger, der rammer den faktiske risiko bedre.

Det er ikke at være ligeglad med svinepest. Tværtimod. Et beredskab bliver stærkere af kritik, når kritikken tvinger os til at bruge kræfterne dér, hvor de gør mest gavn.

Afrikansk svinepest i Danmark

Afrikansk svinepest smitter svin og vildsvin, men ikke mennesker. Et udbrud i Danmark kan udløse omfattende restriktioner, stop for flytning af dyr og alvorlige eksportmæssige konsekvenser. Danmark har ingen fritlevende bestand af vildsvin, men strejfende eller undslupne dyr kan forekomme. Det gør forebyggelse nødvendig – men også præcist målrettet.