Den 18. juni fremlagde rovdyrsforsker Petter Wabakken fra Høgskolen i Hedemark de nyeste tal for ulvenes udvikling igennem de sidste år
Af Redaktionen
Tallene viser, at antallet af ulve i Norge og Sverige er steget kraftigt.
Den fælles norsk/svenske bestand består i dag af omkring 400 individer. Omkring 30 af disse betegnes som “hel-norske”, da de kun opholder sig i Norge.
I grænseområdet mellem Norge og Sverige lever der i omegnen af 50 ulve, mens den rent svenske del af bestanden udgør 320 dyr.
– Ulven har en stor for forplantningsevne, og den forstår at udnytte den, når den har gode forhold og rigeligt med føde i form af elg, fortæller Petter Wabakken til NRK Hedemark.






