Norbert Ravnsbæk genopstiller som medlem af Jægerforbundets hovedbestyrrelse og her kan du møde ham i kort præsentationsvideo
Af Redaktionen
Norbert Ravnsbæk ønsker at forsætte som Kreds 2, Midt- & Vestjyllands jægerrepræsentant i de næste fire år i hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund.
Det kan man læse på Facebook-siden “Norbert F.V. Ravnsbæk, Kandidat i Kreds 2, Midt- & Vestjylland til HB i DJ”
Her kan man også læse, at han er 55 år, født og opvokset i Vemb, tæt på Nissum Fjord, og at han i dag bor i Holstebro.
Norbert Ravnsbæk har været en tydelig stemme i flere debatter om jagtens fremtid og har ikke altid fulgt strømmen i forhold til forbundets øverste ledelse.
Norbert Ravnsbæk har drevet forskellige virksomheder siden 1992, og har stor erfaring med kommunikation samt organisations- og ledelsesudvikling.
” Jeg er valgt i repræsentantskabet for Hedeselskabet, siddet som næstformand for en brancheforening og i bestyrelse under Dansk Industri. Yderligere sidder jeg i forskellige virksomheds- og foreningsbestyrelser, både som formand og bestyrelsesmedlem.”
Det forklarer Norbert Ravnsbæk, der har taget en bestyrelsesuddannelse ved Aarhus BSS, Aarhus University for at udbygge kompetencerne på bestyrelsesområdet.
Han fik jagttegn som 16-årig og har gået på jagt lige siden, og på Facebooksiden oplyses det at han har drevet næsten alle former for jagt.
I de senere år har mange danske jægere dog især forbundet Norbert Ravnsbæk med debatten om forvaltning af hjortevildt, hvor han har argumenteret for, at man skal fastholde principperne i den endnu eksisterende danske forvaltningsmodel. Et synspunkt, der efter meget at dømme har medført en del modvind i forhold til store dele af den øvrige bestyrrelse i DJ.
Fra 1989-1997 var han formand for Møborg Jagtforening og fra 1992-1996 kredsbestyrelsesmedlem i kreds 7, hvorefter han blev regionsformand i region 3. Herefter blev han valgt ind i hovedbestyrelsen i 2004 og frem til 2012, hvor han valgte at stoppe.
” Min holdninger har altid været, at man ikke skal sidde mere end 2-3 perioder ad gangen i hovedbestyrelsen, så det sikres, at der kan bidrages, mens man sidder på posten.”
I Danmarks Jægerforbund har han været medlem af økonomiudvalget, forretningsudvalget, formand for hjortevildtudvalget og medlem af Vildtforvaltningsrådets hjortevildtgruppe samt Organisations-, Struktur- og Kommunikationsudvalget. Han har desuden har haft sæde i bestyrelsen for Jægernes Naturfond. I dag er han formand for Jæger- & Samfundsudvalget, medlem af Schweissudvalget og sidder i bestyrelsen for Vildt Gastronomi.
Norbert Ravnsbæk oplyser, at han føler sig godt klædt på, til at forsætte som Kreds 2, Midt- & Vestjyllands jægerrepræsentant i de næste fire år i hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund.
Herunder kan du se Norbert Ravnsbæk præsentere sig selv i en kort video.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 150)