En bilist, som langsomt kørte og kiggede efter kronvildt i skumringen, mødte pludseligt en ulv i skovkanten …
Af Redaktionen
Mark Torpegaard Jensen iagttog dyret på omkring 20-25 meters afstand fra sin bil.
Han fortælle til Nordjyske.dk:
– Den var efter min mening for stor til at være en hund. Måden den luskede af sted på mindede meget om den måde, en schæferhund bevæger sig på, og sådan en har jeg og min kæreste selv haft, fortæller han og tilføjer:
– Men selvfølgelig kan jeg jo ikke med 100 procent sikkerhed sige, at det var en ulv, jeg så i skovkanten i skumringen.
Der har ifølge Marks kæreste, Line Grønbæk Nielsen ikke været rapporteret strejfende hunde i området. Hun fortæller videre til Nordjyske.dk:
– Dagen efter gik jeg ind på Naturstyrelsen hjemmeside for at se, hvad der her stod om ulve. På kortet med angivelse af beretninger om observerede ulve de sidste to år kunne jeg se, at der ikke rigtig var set nogen her i Rold Skov-området, siger hun og fortsætter:
– Naturstyrelsens ulveskspert ville gerne have set et foto af den, men desværre havde min kæreste kun en gammel mobiltelefon på sig, der ikke dur til at fotografere. Efter kontakten til Naturstyrelsen har jeg talt med en person, der bor langs Tradsvejen lige i udkanten af Nørlund Skov. Hun har nu lovet mig at holde øje med ulvelignende strejfende dyr i området.