Fundet af coronavirus i hjortevildt rejser spekulationer om hvorvidt man skal vaccinere hjortevildtet eller forsøge at finde en anden løsning
AF Redaktionen
Der er fundet coronavirus i amerikansk hjortevildt. Det oplyser New York Times, der henviser til et amerikansk studie, som har påvist covid-19 smitte i 94 af de 283 undersøgte Whitetails
De undersøgte dyr er dels fritlevende og dels dyr i holdt i fangeskab …
Fundet af smitten har især rejst to spørgsmå:
Skal man udvikle en Covid-19 vaccine til hjortevildt? Eller skal der satses på en såkaldt booster-vaccine til mennesker, der kan beskytte mod eventuelle mutationer opstået hos hjortevildtet.
I Danmark virker de nye fund af covid 19 i hjortevildt særlig aktuelle, da frygten for mutering i minkbestande var årsag til, at landets nuværende regering besluttede at aflive millioner af mink og i praksis nedlægge hele den danske produktion af pelsdyr.
Hvordan de smittede hjorte har fået overført virus fra mennesker er endnu uklart og det bemærkes, at der er tale om et såkaldt preprint-studie udgivet inden det er blevet peer reviewed.
Det mangler med andre ord endnu en kritisk gennemgang af uafhængige forskere og derfor skal undersøgelsen læses med forbehold.
Whitetails – der på dansk bærer navnet hvidhalet hjort – er den mest udbredte hjortevildtart i Nordamerika og alene i USA er bestanden estimeret til knap 40 millioner.