Den vietnamesiske mus-hjort – også kendt som sølvrygget chevrotain – blev anset for at være uddød indtil den blev genopdaget
Den vietnamesiske mus-hjort
Af Redaktionen
Den vietnamesiske mus-hjort – også kendt som sølvrygget chevrotain – blev anset for at være uddød i næsten 30 år, indtil den blev genopdaget i 2019
Genopdagelsen skete, da den kaninstore hjorteart blev fanget af et vildtkameraer i Vietnams kystskove.
I følge tilgængelige kilder hævdes det at være den første pattedyrart nogensinde som er blevet genfundet – når først den var skrevet på listen over de “25 mest eftersøgte forsvundne arter”.
Mus-hjorten vejer under 5 kilo og med sin tætte pels og den karakteristiske sølvsfarvede ryg har den fået navnet: “Sølvrygget cherotain”.
Det er ikke første gang de asiatiske regnskove overrasker videnskaben. Den danske forfatter og eventyrer Freddy Wulff har i den forbindelse spillet en afgørende rolle. Via sine ekspeditioner har han være med til at rette lys mod nye pattedyrarter, som videnskaben ikke anede eksisterede …
Den gråryggede mus-hjort (vietnamesiske mus-hjort)
adskiller sig fra de andre mus-hjorte på flere markante måder:
-
Farvemønster: Den gråryggede mus-hjort har en karakteristisk dobbeltfarvet pels, hvor forparten af kroppen er rødbrun, mens bagparten er grålig. Denne tydelige kontrast og den sølvfarvede stribe langs ryggen ses ikke hos andre mus-hjorte, som typisk har mere ensartet farve.
-
Pelsens struktur: Pelsen på den gråryggede mus-hjort er tæt og grov, især på ryggen, og har hvide hårspidser, hvilket adskiller den fra den mindre mus-hjort, som har en mere ensartet og finere pels.
-
Markeringer på halsen: Den gråryggede mus-hjort har hvide og mørkerøde markeringer på halsen, hvilket ikke ses hos de andre arter.
-
Fravær af flankemarkeringer: I modsætning til den mindre mus-hjort har den gråryggede mus-hjort ikke de mørke markeringer langs siderne og midten af bugen.



