Ny kogebog om vildsvin
Det er helt vildt – Vildsvin
af Christian Ramsgaard & Erik Schwærter, A5 Forlag
I den tredje kogebog i serien ’DET HELT VILDT’ går vi i kødet på vildsvinet. Alle opskrifter i denne kogebog handler kun om vildsvin og om de mange tilberedningsmuligheder, når vildsvinet kommer i køkkenet.
Sådan lyder det fra forlaget bag den nye bog, der måske rammer et hul i det store marked for kogebøger, da vildsvin er en betydningfuld vildtart for mange danske jægere og andre, der sætter på pris på vildtkød.
Hvert år rejser et meget stor antal danske jægere på vildsvinejagt i udlandet – og her er navnlig Sverige et populært jagtland, da bestanden i det sydlige sverige er ganske tæt.
Den nye bog fra A5 Forlag indeholder grundige beskrivelser af håndteringen af vildsvinet – fra nedlæggelsen af dyret, hvor vildsvinet skal brækkes og parteres, og til de mange forskellige muligheder for tilberedning af kødet lige fra hverdagsretter til vildtmiddage.