Christian Clausen, formand for Guldborgsund Jægerråd, der er HB-kandidat i Kreds 6 i Jægerforbundet, indstilles af fem jægerråd
Tekst og portrætfoto: Henning Kørvel
Her er fem jægerråds kandidat til HB
Christian Clausen, formand for Guldborgsund Jægerråd, der er HB-kandidat i Kreds 6 i Jægerforbundet, indstilles af fem jægerråd.
Christian Clausen, formand for Gulbborgsund Jægerråd og 74 år, opstiller til HB-posten i Kreds 6, der bliver ledig efter Stig Egede Hansen, Sorø. Fem ud af otte jægerråd, nemlig Slagelse, Lolland, Guldborgsund, Næstved og Vordingborg støtter hans kandidatur. Han har tidligere siddet i HB.
– Jeg var indtil 2011 i HB, hvor jeg som formand for Vand- og Naturudvalget, var ansvarlig for at opbygge DJ’s Natura 2000-strategi. Det handlede først og fremmest om at sikre jagten i EF-Fuglebeskyttelsesområderne. Jagten blev beskyldt for at være en væsentlig forstyrrelse af trækfuglenes raste- og fourageringsmuligheder, men med både saglige og politiske argumenter kulminerede det vellykkede arbejde med DCE’s videnskabelige rapport, der fastslog, at jagtlig forstyrrelse ikke havde påviselig negativ effekt på bestandene, som passerer gennem Danmark, siger Christian Clausen.
Derefter var han projektleder for et dansktysk EU-projekt om agerhønseforvaltning, hvis resultat dannede grundlag for DJ’s markvildtarbejde.
Siden 2012 har han været Kreds 6’s repræsentant i Trækjagtudvalget.
I de sidste otte år har han været formand for Jægerrådet i Guldborgsund Kommune, og siden 2008 har han også medlem af kommunens grønne råd.
– I øjeblikket styrer jeg et projekt om lokal forvaltning af overvintrende gæs, som adresserer problemerne med de store mængder bramgæs, som i disse år fouragerer på landmændenes vinterafgrøder. Projektet foregår i et spændende samarbejde med Århus Universitet. Så jeg stiller op med en god mængde erfaring med praktisk og politisk vildtforvaltning, som er min hovedinteresse, ligesom jeg kan bidrage til at få vildtkød til at blive en naturlig del af danskernes kostvaner, og ikke mindst er jeg på baggrund af mine år med kommunal naturforvaltning meget optaget af at medvirke til, at DJ’s strukturrevision får den effekt, at jægernes indflydelse påd en kommunale naturforvaltning sikres og udvikles, sådan at jægerrådene bliver en væsentlig faktor i alle landets kommuner, siger Christian Jensen, der har gået på jagt siden 1963.
Han er gift på 43. år og har tre børn og fem børnebørn. Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 143)