Anskydninger, fuglenes flugtafstand, regulering og jægernes plads i naturen kan få betydning for, hvordan dansk jagt vurderes i fremtiden. Nu samles grønne organisationer for rette luppen mod især de jagtens etiske principper
Af Redaktionen
Kan en vildtbestand tåle jagt? Det har længe været et centralt spørgsmål, når jagttider skal fastsættes. Men selv et klart ja er ikke nødvendigvis nok til at afslutte diskussionen. Jagten bliver også vurderet på, hvordan den påvirker det enkelte dyr, andre menneskers naturoplevelser og samfundets behov for at regulere vildt.
Den bredere debat bliver synlig lørdag den 26. september, hvor DOF Østjylland og grønne foreninger i Aarhus afholder temadagen Jagt- og vildtforvaltning – trænger der til et eftersyn?
Ifølge arrangørernes program spænder oplæggene fra jagtens bæredygtighed og regulering til ræv, problemulve, jagtloven og Danmarks Naturfredningsforenings syn på samarbejdet i Vildtforvaltningsrådet.
Programmet viser, hvilke spørgsmål arrangørerne ønsker diskuteret. Det fortæller endnu ikke, hvilke konklusioner oplægsholderne når frem til. DOF BirdLife
1. Hvornår er jagt bæredygtig?
En stabil eller voksende bestand kan tale for, at en art tåler et jagtligt udbytte. Men hvor meget skal andre hensyn veje? Hvis jagten påvirker dyrenes adfærd eller menneskers mulighed for at opleve dem, kan man så fortsat kalde den bæredygtig?
Det spørgsmål ligger allerede i den principaftale om jagttider, som Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening udarbejdede, og som Vildtforvaltningsrådet senere tiltrådte. Aftalen ser blandt andet på forveksling med fredede arter, anskydninger og ændringer i vildtets adfærd.
Netnatur har tidligere undersøgt, om de brede principper kan føre til begrænsninger af jagt, selv hvor bestanden tåler den. Det afgørende er, hvordan hensynene skal afvejes i konkrete sager. Netnatur
2. Hvad skal der til for at nedbringe anskydninger?
Anskydninger er en reel dyrevelfærdsmæssig belastning, som jagten må tage ansvar for. Diskussionen bør derfor handle om dokumentation og virksomme forbedringer: Hvor opstår problemerne, hvordan måles de, og hvilke ændringer i jagtens udøvelse kan mindske dem?
Spørgsmålet er blevet aktualiseret af Hans Meltofte, formand for DOF BirdLifes Naturpolitiske Udvalg. I en kronik har han kritiseret anskydninger og fuglejagtens betydning for fuglenes skyhed.
DOF præsenterer hans kritik som synspunkter fra kronikken, ikke som en konklusion vedtaget af alle temadagens deltagere.
3. Hvor sky må jagten gøre fuglene?
Jagt kan få fugle til at holde større afstand til mennesker. Det kan have betydning for den, der gerne vil se rastende gæs tæt på, og for den jæger, som ved, at fuglene reagerer forskelligt fra sted til sted. Derfor kræver spørgsmålet mere end et valg mellem fri jagt og fuld fred.
I Netnaturs tidligere artikel om gåsejagt og regulering blev det fremhævet, at fuglenes adfærd også afhænger af årstid, lokalitet og lokalt jagttryk. Reservater, jagtfrie områder og måden, jagten fordeles på, er mulige dele af en løsning. Men hvis større flugtafstand i sig selv bliver grundlag for at begrænse jagten, bør organisationerne forklare, hvor grænsen går, og hvordan virkningen skal måles og om f.eks. gæs da skal indfanges og gasses som i Holland. Netnatur
4. Hvad betyder kravene for skumringsjagten?
For mange jægere er morgen- og aftentrækket en central del af andejagten. Det svage lys gør samtidig sikker artsbestemmelse særlig vigtig. Der skal ikke skydes, hvis jægeren er i tvivl om fuglen. Men er den regel tilstrækkelig, eller bør risikoen for at forveksle jagtbare og fredede arter også føre til ændrede jagttider?
Netnatur har tidligere rejst spørgsmålet om andejagtens fremtid på baggrund af principaftalens krav om at undgå væsentlig forvekslingsrisiko. Før der drages konklusioner om skumringsjagten som helhed, er der brug for viden om den faktiske risiko under forskellige jagtforhold og om, hvilke målrettede tiltag der kan gøre en forskel. Netnatur
5. Hvornår skal vildtet jages, og hvornår skal det reguleres?
Temadagens program tager også fat på ræv og såkaldte problemulve. Her er spørgsmålene anderledes end ved jagt på eksempelvis ænder: Hvad er formålet med indgrebet, hvem træffer beslutningen, og hvilken virkning kan man forvente? De samme krav om klarhed bør gælde, når jagt fremhæves som et redskab til at håndtere voksende bestande.
Det gør jagtens samfundsmæssige rolle til en del af eftersynet. Hvis almindelig jagt begrænses, men behovet for at regulere bestemte dyr består, må det forklares, hvad der skal ske i stedet. Omvendt bør en henvisning til regulering heller ikke stå alene som begrundelse for enhver jagtform. Begge dele kræver konkrete mål og dokumentation.
Svarene bør komme før konklusionerne
Temadagen er en anledning til at stille de samme præcise spørgsmål til Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, DOF BirdLife og Dansk Pattedyrforening. Hvor mener de, at grænsen går for anskydninger, forstyrrelse og forvekslingsrisiko? Hvilke ændringer ønsker de faktisk i jagten, og hvilket grundlag bygger ønskerne på?
Først når organisationerne svarer konkret, kan jægere og andre naturbrugere se, hvor uenigheden ligger. Det er også dér, et eftersyn af dansk jagt kan føre til mere end endnu en debat om principper.
Temadagen i Aarhus
Temadagen finder sted lørdag den 26. september 2026 kl. 13.00–17.50 på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Deltagelse i foredragene er gratis, men kræver tilmelding senest torsdag den 24. september kl. 18.00. Programmet omfatter blandt andet jagtens bæredygtighed, jagt og regulering, Dansk Pattedyrforenings syn på ræv og problemulve samt DN’s syn på jagtloven og Vildtforvaltningsrådet.
