Flere ulve i Jylland giver anledning til spørgsmål om ulve under jagt og hvor farligt og sandsynligt et sammenstød mellen ulv og jagthund egentlig er
Jagthund og ulv: Hvor farligt og sandsynligt er et sammenstød
Af Redaktionen
Flere ulve i Jylland giver anledning til spørgsmål blandt hundeførende jægere. Men på en dansk selskabsjagt er forholdene ganske anderledes end under de lange hundedrev, som kendes fra Sverige og Norge. Opmærksomheden bør især gælde hunden, der søger langt væk
“Bildøre smækker ved mødestedet. Jægerne taler sammen, posterne fordeles, og hundeførerne bevæger sig mod den første såt. Snart lyder stemmer gennem bevoksningen, mens hundene søger efter fasaner foran deres førere”.
Sådan begynder mange danske efterårsjagter. Det er også den situation, spørgsmålet om jagthunde og ulve bør vurderes ud fra. En hund, der arbejder tæt på mennesker under en selskabsjagt, befinder sig under andre forhold end en hund, der på egen hånd følger vildt langt gennem skoven.
Myndighederne vurderer derfor risikoen for ulveangreb på jagthunde som meget lille. Der er grund til at kende rådene, men også til at holde proportionerne på plads.
Hvalperekord gør spørgsmålet aktuelt
Den Nationale Ulveovervågning meldte i september om mindst 61 hvalpe fordelt på 11 danske ulverevirer i 2026. Året før blev der registreret 45 hvalpe i syv kuld. Opgørelsen er foreløbig, og alle de registrerede ynglerevirer ligger i Jylland. Flere ulve gør emnet relevant for flere jægere. Men hvalpetallet dokumenterer ikke i sig selv, at flere hunde bliver angrebet.
Da Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV, den 22. september præsenterede en fælles vejledning med Danmarks Jægerforbund og Dansk Kennel Klub, oplyste styrelsen, at ingen hunde endnu var blevet angrebet af ulv under jagt i Danmark. Det er en dateret oplysning om hunde under jagt, ikke en påstand om, at hunde aldrig kan komme i konflikt med ulve. Udviklingen kan følges i Netnaturs sektion om ulv.
Dansk fuglejagt er et andet udgangspunkt
Erfaringer med hunde fra f.eks. Sverige og Norge, der arbejder selvstændigt langt fra deres fører, bør ikke uden videre overføres til en dansk jagt. Her arbejder de fleste hunde typisk i kontakt med føreren og rejser vildtet indenfor eller tæt på skudhold.
Stående hunde kan afsøge et større område, men også deres arbejde bygger på samarbejdet med jægeren og jagten foregår typisk i åbent og overskueligt terræn. Apporterende hunde sendes efter nedlagt vildt og vender tilbage.
Der er forskelle mellem racer, terræner og jagtformer. Det afgørende er derfor ikke alene hundens type, men hvor den faktisk arbejder i forhold til mennesker. Den fælles folder fremhæver netop, at hundene ved de fleste danske jagtformer kun kortvarigt er ude af syne. Den større risiko knyttes til hunde, der færdes alene længere fra jægeren, eksempelvis under driv- og støverjagt.
Mennesker i såten giver ulven anledning til at trække væk
Ulve undgår normalt kontakt med mennesker. På en selskabsjagt er der både bevægelse, stemmer og aktivitet, mens poster og hundeførere kommer på plads. Det giver ulve mulighed for at registrere mennesker og trække sig, før hundene kommer tæt på. Det er en rimelig forventning ud fra deres almindelige adfærd, men ingen garanti for, at hele såten er tom for ulve, når jagten begynder.
En observation af en ulv tæt på bebyggelse fortæller heller ikke i sig selv, hvordan dyret vil reagere på et jagtselskab i terrænet. Afstand, situation og det enkelte dyrs adfærd har betydning. Myndighedernes råd om at være synlig og hørbar passer derfor godt til den måde, mange danske selskabsjagter allerede foregår på.
Opmærksomheden gælder især hunden, der forsvinder
Den relevante undtagelse kan opstå, når en hund forlader området. Den jager f.eks. hare eller råvildt på flugt, følger efter og fortsætter ud af såten. Pludselig er hunden langt fra føreren og fra jagtselskabets lyde og stemmer. Den kan nå en anden del af terrænet, hvor eventuelle ulve ikke har reageret på jagten. Her ligner situationen mere den, myndighedernes advarsel især handler om: En hund møder ulv på egen hånd.
Ulve kan opfatte hunde som artsfæller og reagere med både nysgerrighed og aggression. Derfor er det først og fremmest kontakten til hunden og dens tilbøjelighed til at forfølge vildt, der fortjener opmærksomhed. Med andre ord endnu en opfordring til at jægerne har en effektiv stopfløjte. Hensynet til naboens jagtrevir og risikonen for at miste hunden i trafikken kender enhver jæger allerede.
God hundeføring er også den vigtigste forberedelse
For den almindelige jæger begynder forberedelsen med velkendt hundearbejde: kontakt, lydighed og et indarbejdet tilbagekald.
En hund, som gentagne gange forfølger råvildt langt ud af såten, giver anledning til at ændre træning og anvendelse, uanset om der er ulve i området. Ulvens tilstedeværelse føjer endnu en grund til at tage problemet alvorligt. GPS kan være nyttig, hvis hunden forsvinder, men halsbåndet holder ikke hunden tæt på føreren og forhindrer ikke en konfrontation. Det er et hjælpemiddel til overblik.
Inden jagten er det fornuftigt at spørge værten om aktuelle ulveobservationer. Derfra må planlægningen tage udgangspunkt i konkrete oplysninger, terrænet og de deltagende hunde. Læs også Netnaturs oversigt over jagthundens dressur.
En enkel aftale ved parolen
På jagter i ulveområder kan jagtlederen kort gennemgå, hvad selskabet gør ved en observation. Alle skal vide, hvordan de giver besked, og hvordan hundeførerne orienteres. Bliver selskabet opmærksomt på en ulv i såten, anbefaler vejledningen, at hundene kaldes ind og tages i snor. Situationen vurderes derefter, inden jagten fortsætter.
Opsøger en ulv hunden, er rådet at kalde hunden til sig, koble den og trække sig roligt tilbage, mens man taler højt. Fortsætter ulven med at nærme sig, kan man gøre sig stor, råbe og bevæge armene. Man skal ikke løbe væk eller lade hunden forfølge ulven. Den samlede vejledning findes i omtalt flere steder på netnaturs sektion om ulv.
Meld det, der faktisk er sket
En ulveobservation kan indberettes til Ulveatlas. Ved ulve, der opsøger mennesker eller tilsyneladende har mistet deres skyhed, opfordrer SGAV til kontakt på ulv@sgav.dk, gerne med billeder eller video. Notér sted, tidspunkt og hændelsesforløb. Skeln mellem at have set en ulv, at have set den nærme sig hunden og at have oplevet et angreb. Det er forskellige hændelser, som ikke bør blandes sammen.
For den almindelige danske jæger er der således ikke grundlag for at betragte et ulvemøde som en sandsynlig del af jagtdagen. Risikoen vurderes som meget lille. Den praktiske opgave er at holde kontakten til hunden og vide, hvad selskabet gør, hvis det usædvanlige alligevel sker.
Et revir er ikke en lille afgrænset farezone
Et ulverevir er et område, hvor en enlig ulv, et par eller et kobbel har fast tilhold. Det betyder ikke, at ulvene opholder sig i alle dele af området samtidig. De bevæger sig rundt i området, og et revirkort viser derfor ikke deres aktuelle position. Omvendt kan strejfende ulve optræde uden for kendte revirer. Kortet giver baggrundsviden, mens aktuelle observationer kan bidrage til vurderingen af den enkelte jagtdag.
