Skåne dominerer fortsat de svenske opmålinger af kronhjorte, men årets største fritlevende guldhjort kom fra en helt anden del af Sverige. Nye tal viser samtidig store forskelle mellem trofæer fra fri vildtbane og hjorte i hegn
Kronhjort: Her nedlægge de største guldhjorte i Sverige
Sveriges største kronhjorte – 27 trofæer fik guld
Af Redaktionen
“Svenska Jägareförbundet fik i 2025 opmålt 144 kronhjortetrofæer, der alle kvalificerede sig til en medalje. Af disse opnåede 27 guld, 46 sølv og 71 bronze”.
Tallene, som er offentliggjort af det svenske jagtmagasin Svensk Jakt den 11. oktober 2026, viser, at Skåne endnu en gang markerer sig som et af Sveriges vigtigste områder for store kronhjorte.Men den største fritlevende kronhjort blandt årets opmålte trofæer blev nedlagt langt mod nord, i Hudiksvall i Gävleborgs län.
Guldhjort fra Hudiksvall overrasker
Det var en bemærkelsesværdig hjort, der blev nedlagt ved Hudiksvall i 2025.Geviret blev opmålt til 222,63 CIC-point og blev dermed årets største registrerede trofæ fra en fritlevende kronhjort i Sverige. Resultatet var samtidig historisk for Gävleborgs län, hvor der ikke tidligere var registreret en kronhjort med guldmedalje hos Svenska Jägareförbundet.
Med sine 222,63 point placerede hjorten sig desuden som nummer 11 på forbundets samlede historiske liste over nedlagte, fritlevende kronhjorte frem til udgangen af 2025. Guldhjorten fra Hudiksvall viser, at meget store trofæer ikke udelukkende findes i de områder, der traditionelt forbindes med Sveriges stærkeste kronvildtbestande.
Skåne dominerer opmålingerne
Skåne er fortsat det svenske område, hvor der registreres flest kronhjortetrofæer i medaljeklasse.Af de 144 medaljetrofæer, som Svenska Jägareförbundet opmålte i 2025, kom 25 fra Skåne.Hele 16 af disse opnåede guldmedalje.
Det er særligt bemærkelsesværdigt, fordi Skåne dermed tegnede sig for 16 af de 17 guldmedaljer, der blev tildelt fritlevende kronhjorte. Kun guldhjorten fra Hudiksvall brød dette billede.Sveriges sydligste landsdel har gennem mange år været kendt for store kronhjorte. Flere revirer har lange traditioner for hjortevildtforvaltning, hvor bestandens sammensætning og afskydning spiller en central rolle.
Men store trofæer fortæller ikke nødvendigvis hele historien om en bestand. Gevirstørrelsen påvirkes blandt andet af alder, arv, ernæring og de lokale levevilkår.
Ti guldmedaljer kom fra hjorte i hegn
En væsentlig detalje i den svenske statistik er forskellen mellem fritlevende kronhjorte og kronhjorte i hegn.Af de 27 guldmedaljer i 2025 kom ti fra hjorte, der havde levet i hegn. De resterende 17 var fra fritlevende hjorte.Det er en forskel, som har betydning, når trofæernes størrelse bruges til at sammenligne jagtområder og bestande.
Hjorte i hegn kan leve under forhold, hvor fodring, bestandstæthed og alderssammensætning i højere grad kan styres. Det kan skabe andre betingelser for gevirudviklingen end på fri vildtbane. Den svenske statistik omfatter begge kategorier, men Svenska Jägareförbundet skelner mellem dem i sine opgørelser.
Den svenske rekord er stadig fra 2015
Årets største fritlevende kronhjort var imponerende, men den nåede ikke den svenske rekord.Den tilhører fortsat en kronhjort, som jægeren Håkan Edvardsson nedlagde i 2015 i Karlshamn kommune i Blekinge.Hjorten blev nedlagt under en mindre trykjagt i Halasjöbygdens område for elg- og kronvildtforvaltning.
Geviret blev oprindeligt opmålt til 244,60 CIC-point, men en efterfølgende kontrolmåling forhøjede resultatet til 247,12 point.Dermed er hjorten fortsat nummer ét på Svenska Jägareförbundets historiske trofæliste.Til sammenligning blev der i 2025 nedlagt en hjort i hegn i Karlshamn, hvis trofæ opnåede 240,14 point.
Det resultat placerer sig også blandt de største, som forbundet nogensinde har registreret. Den historiske liste omfatter både fritlevende hjorte og hjorte fra hegn samt i visse tilfælde selvdøde dyr. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på kategorierne, når rekorder sammenlignes.
Store danske kronhjorte
Også i Danmark har interessen for store kronhjortetrofæer været betydelig gennem mange år. På Netnaturs Top-10 samles oplysninger om nogle af de største trofæer nedlagt af danske jægere.Her indgår både danske og udenlandske trofæer, ligesom der findes oversigter for forskellige arter og jagtsæsoner.
Et eksempel er kæmpehjorten fra Lild Klitplantage i Thy, som blev nedlagt i 2015 og opmålt til 216 CIC-point.Hjorten blev nedlagt i en fritlevende bestand uden fodring, og den blev efterfølgende genstand for diskussion om aldersbestemmelse og udviklingen af meget store gevirer.
Sammenligningen med Sverige er interessant, fordi både danske og svenske jægere diskuterer, hvordan flere kronhjorte kan opnå en høj alder. Spørgsmålet handler ikke alene om store trofæer, men også om en naturlig aldersfordeling og tilstedeværelsen af voksne hjorte i bestanden.
Trofæstørrelse er ikke det samme som antal sprosser
Når en kronhjort får tildelt en medalje, sker det på baggrund af en opmåling, hvor flere egenskaber ved geviret indgår.Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem antallet af sprosser og trofæets endelige pointtal.
Et kraftigt gevir med forholdsvis få sprosser kan opnå et højere resultat end et gevir med flere, men svagere udviklede sprosser. Blandt de forhold, der indgår i CIC-systemets vurdering af kronhjortegevirer, er stængernes længde, gevirets vægt, udlæg og omkredse samt forskellige karakteristika ved gevirets udformning.
Systemet har en lang europæisk historie. Den første formel til opmåling af kronhjortegevirer blev udviklet i 1925 af den ungarske jagtjournalist Herbert Nadler og senere videreudviklet i internationalt regi. De svenske medaljegrænser er desuden forskellige, afhængigt af hvilken type kronhjort der er tale om.Det betyder, at to hjorte med samme CIC-pointtal ikke nødvendigvis opnår samme medalje i Sverige.
Hvad fortæller de svenske tal?
Svenska Jägareförbundets seneste opgørelse giver et interessant indblik i, hvor landets største registrerede kronhjorte kommer fra.Men tallene skal læses med et væsentligt forbehold.De 144 medaljetrofæer repræsenterer alene trofæer, som blev indleveret til opmåling hos forbundet i 2025. De er ikke et samlet billede af alle kronhjorte, der blev nedlagt i Sverige.
Der kan være nedlagt meget store hjorte, som aldrig er blevet indleveret til officiel opmåling.Desuden kan interessen for at få et trofæ opmålt variere mellem landsdelene.Statistikken kan derfor ikke bruges som et direkte mål for den gennemsnitlige gevirkvalitet i de svenske bestande.
Til gengæld dokumenterer den, at Sverige fortsat producerer en række usædvanligt store kronhjortetrofæer – og at meget store fritlevende hjorte også kan findes uden for de traditionelle trofæområder. Den samlede opgørelse hos Svensk Jakt viser de ti største trofæer, der blev opmålt i 2025.På Svenska Jägareförbundets trofælister kan man desuden se historiske resultater fordelt på de svenske län.
Sverige har forskellige medaljegrænser for kronhjorte
Sverige anvender ikke de samme medaljegrænser for alle kronhjorte. Svenska Jägareförbundet skelner mellem den svenske kronhjort og indført centraleuropæisk kronvildt. For svensk kronhjort begynder bronzemedaljen ved 160 CIC-point, sølv ved 170 point og guld ved 180 point.
For indført centraleuropæisk kronvildt er grænserne højere. Her kræves 170 point til bronze, 190 point til sølv og 210 point til guld. Forskellen hænger sammen med de forskellige typer kronvildt og deres trofémæssige forudsætninger.
Ved udgangen af 2025 omfattede Svenska Jägareförbundets samlede database 1.837 opmålte kronhjortetrofæer, hvoraf 311 havde opnået guldmedalje. Trofæer fra 19 svenske län var repræsenteret. Den historiske oversigt viser, at trofæopmåling også kan være en kilde til viden om udviklingen i kronvildtbestandene, selv om registreringerne ikke er fuldstændige. Læs mere om svenske medaljegrænser og CIC-opmåling hos Svenska Jägareförbundet.
