En landmand i Greifenbrug har skudt en ulv i sin staldbygning, hvor den åbenbart har holdt til gennem længere tid …
Af Redaktionen
Ifølge landmandens eget udsagn troede han, at det var en meget stor ræv eller hund, der gik omkring i en tidligere staldbygning, som han nu bruger som maskinværksted.
Gennem en længere periode har han flere gange mistet både får og lam, selv om han havde forstærket alle sine hegn. Efter netop at have fundet et dræbt lam, gik han en runde på gården, og opdagede konturen af et dyr i bygningen.
Det var først efter at have skudt dyret, at landmanden og hans far, som i mellemtiden var blevet tilkaldt, opdagede at det drejede sig om en ulv.
Politiet har også bekræftet, at det drejer sig om en ulv og er i øvrigt ved at efterforske sagen.
De østrigske landbrugsorganisationer mener, at nedskydningen er foregået helt legalt efter lovgivningen, hvor landmanden har ret til at handle i nødværge for at beskytte sig selv og sine dyr.