Den svenske regering vil udfase minkavl og formålet skal blandt andet ses som konsekvens af dyreaktivisme og en håndsrækning til naturen
Sverige lukker med for minkavl
Af Redaktionen
På sin hjemmeside skriver den svenske regering, at den vil udfase minkavl i landet …
Forslaget bunder i at man dermed vil forhindre dyreaktivister i at lukke farm-mink ud i naturen, hvor de udgør en trussel mod især jordrugende fugle i skov og mark samt i skærgården, hvor vilde mink har bidt sig fast til skade for den hjemmehørende fauna …
Den svenske minkavler kan ikke i omfang sammenlignes med den nu nedlukkede danske avl af pelsdyr.
Derfor er der også “kun” afsat 180 millioner SEK til de virksomheder, der i 2024 og 2025 frivilligt vælger at udfase deres produktion af mink.
Til Sveriges radio Blekinge siger adm. direktør for interesseorganisationen Svensk mink, Jörgen Martinsson, at han finder regeringens løsning gennemtænkt og fornuftig.
– Jeg ville blive overrasket, hvis ikke alle tager imod tilbuddet, siger Jörgen Martinsson.

En fordel ved den svenske regeringens initiativ er, at dyrerettighedsaktivister eller terrorister ikke længere kan udsætte tusindvis af mink i naturen, hvor de er til stor skade for dyrelivet.
Med adgang til økonomisk støtte vil minkavlerne være i stand til at afvikle deres drift på en planlagt og overskuelig måde.
Men et frivilligt forbud mod minkavler er ikke det eneste den svenske regering har i støbeskeen.
Sammenfaldende med forbuddet udarbejdes der et regulativ, påbegyndes et arbejde, der skal revidere dyrevelfærdslovgivningen.
Forslaget er udarbejdet af regeringen og Sverigedemokraterne, og ud over den frivillige udfasning, er det også måle at undersøge om en ændring af dyrevelfærdsloven, kan føre til forbud mod pelsdyravl i Sverige.







