– Mine gins er lavet ud fra dogmet ”Less is more”, lyder det fra Ulrik Mose Schade, der står bag opstart og drift af det prisbelønnede Tranum Mølle Destilleri
Af Netnatur annonce 16. april 2020
– Der har i en periode været en tendens til, at gin skal indeholde en lang række botanicals. Men jeg har valgt at gå den anden vej. Min gin er er baseret på få ingredienser og på ideen om at mine gins skal smage af gin.
Det siger Ulrik Mose Schade, der er initiativtager til Tranum Mølle Destilleri, der udover gins også producerer snaps.
– Jeg er ikke bange for, at de ting jeg producerer også smager af noget. Det gælder hvad enten jeg laver mad, står ved grillen eller jeg producerer og udvikler gins.
Det forklarer den nordjyske iværksætter, som har en fortid som ingeniør og udvikler af software. To ting der umiddelbart ligger langt fra en tilværelse som destillatør og så alligevel.
– Jeg har nok en ret pragmatisk tilgang til det jeg arbejder med. Virker det, fortsætter sig ud af det spor. Og virker det ikke, skrifter jeg retning. Jeg forsøger ikke af få noget, der ikke virker fra starten til at virke.
– Sådan var det da jeg arbejdede som ingeniør og sådan er det også, når jeg arbejder med udvikling af en ny gin.
– Mine gins er f.eks. produceret ud fra dogmet ”Less is more”. Med dette mener jeg, at man ikke bruger store mængde ingredienser, når en ny gin skal udvikles.
” Jeg har ladet mig inspirere lidt af den måde det italienske køkken fungerer: En god pasta, lidt klaret smør og lidt revet trøffel og vupti har du en ret der smager så englene synger”
Det skriver Ulrik Mose Schade på hjemmesiden Tranum Mølle Destilleri
– Når jeg laver en ny gin tænker jeg meget på, hvad oplevelsen skal være. Hvad er det for en stemning ginnen skal udtrykke.
– Disse tanker leder mig typisk hen på de grundlæggende botanicals, forklarer den nordjyske iværksætter, som udover gin også producerer øl og desuden har etableret sin egen vinmark. Ligeledes har han taget første skridt i retning af egentlig whisky-produktion. Både produktion af vin og whisky ligger dog et par år eller tre år ude i fremtiden.
– Vi forsøger at komme ud i hele landet, men har dog ikke ambitioner om en stor, landsdækkende produktion. Vores fokus er rettet mod nærmiljøet og de mange turister, der hvert år besøger vores egn, lyder fra Ulrik Mose Schade, som dog alligevel har gjort sig bemærket med hans gin på det internationale marked.
Tranum Mølle Destilleri har deltaget i Berlin International Spirits Competion 2019 med deres gin-serie, og resultatet blev to guldmedaljer for hhv. Schades LD Trinity og Schades LD Spicy
Schades LD Botanic opnåede sølv og under konkurrencen blev det nordjyske destilleri desuden kåret til “Denmark Gin Distillery of the Year”.
Men det stoppede ikke her.
Samme år vandt havblå Scuttlebutt desuden guldmedalje i Hong Kong i Asia Intl. Spirits Competition, som er den eneste internationale konkurrence af sin slags, hvor der er indkøberne, som står for præmieringerne.
” Mine gins er alle kendetegnet ved at have masser af smag. Af samme grund er der mange, der drikker dem rene. Men når lysten melder sig til en hyggestund med Gin & Tonic, er vores gins uforlignelige. Men hvilken tonic skal man vælge? Jeg prøver her at give lidt hjælp:
Vælger du Trinity eller Scuttlebutt
…er begge tænkt og lavet som traditionelle gins, dvs. tydelige smag af enebær og skarpheden fra god spiritus. Fordelen ved disse gins, er at alle tonics i princippet vil kunne anvendes, idet ginnen er smagsneutral, udover hvad man forventer af en traditionel dry gin. Går man efter en klassisk G&T, anbefaler jeg en indian tonic, som vi har i forskellige typer.
Vælger du Botanic eller Spicy
…er begge ”moderne” gins lavet med botanicals, der giver smagsnoter udover enebær. Her anbefaler jeg en indian tonic, gerne i en light udgave. Tonicen giver her sødme og bitterhed. Det er selvfølgelig muligt at bruge mere komplekse og smagstunge tonics. Her skal man prøve sig lidt frem; men vær forberedt på ”interessante” smagskombinationer. Jeg kan f.eks. godt lide en tonic med lidt blomsterpræg sammen med Botanic, f.eks. Mediterranian fra Fever Tree.”
Kilde: Ulrik Mose Schade, Tranum Mølle Destilleri