For anden gang inden for en kort periode er der observeret en ulv på Limfjordsøen Mors …
Af Redaktionen
Denne gang foregik observationen ved industriområdet Foodparken – lige i udkanten af Nykøbing Mors, hvor en kvinde kom kørende i sin bil ved middagstid.
– Der er ingen tvivl, det var en ulv, siger en kvinde, der ønsker at forblive anonym, til nordjyske.dk og fortsætter:
– Jeg holdt stille i bilen og fulgte den med blikket i to-tre minutter, inden den var væk igen. Den var stor og mørk i pelsen, og jeg kunne tydeligt se på dens hoved, at det ikke var en hund.






