Vildtforvaltningsloven handler ikke kun om jagttider og jagtret, men også om etik, sikkerhed, hunde, jagtvåben, fodring og færdsel med skydevåben etc.
Vildtforvaltningsloven: Så detaljeret reguleres selve jagtudøvelsen
Af Redaktionen
Kapitel 4 i vildtforvaltningsloven viser, at dansk jagtlovgivning ikke kun handler om jagttider og jagtret. Her reguleres selve måden jagten udøves på – fra etik og sikkerhed til brug af hunde, våben, fodring og færdsel med skydevåben i naturen.
For mange jægere er regler om våben, jagttider og jagttegn velkendte. Men kapitel 4 i vildtforvaltningsloven viser, at lovgivningen går langt videre end det.
Her beskrives blandt andet, hvordan jagt må udøves, hvilke hensyn der skal tages til både mennesker og vildt, hvilke hjælpemidler der er tilladt, og hvilke krav der stilles til jægerens adfærd i naturen.
Kapitlet er samtidig et tydeligt udtryk for, at dansk jagtlovgivning bygger på både sikkerhedsmæssige og etiske principper.
Vildtet må ikke udsættes for unødige lidelser
Lovens første bestemmelse i kapitlet fastslår et helt centralt princip: Ingen må jage på en måde, der udsætter vildtet for unødige lidelser.
Samtidig må jagt ikke skabe fare for mennesker, husdyr eller ejendom, og haglnedfald må ikke ramme andre personers bolig, have eller gårdsplads.
Dermed placerer loven ansvaret direkte hos jægeren – både i forhold til sikkerhed og dyrevelfærd.
Kapitlet fastslår også, at personer under 18 år kun må gå på jagt sammen med en voksen over 18 år, som også har gyldigt jagttegn.
Reglen understreger, at jagt i Danmark ikke alene handler om formel tilladelse, men også om erfaring, ansvar og sikkerhed.
Kun skydevåben må anvendes
Lovgivningen fastslår desuden, at nedlæggelse eller ombringelse af vildt kun må ske med skydevåben ligesom levende lokkedyr heller ikke må anvendes.
Ministeriet får desuden mulighed for løbende at regulere typer af våben, ammunition, hjælpemidler og lokkemidler. Dermed kan reglerne ændres i takt med udviklingen inden for jagtudstyr og jagtformer.
Krav om apporterende hund
Et særligt dansk element i reglerne er kravet om apporterende hund ved jagt med haglvåben på visse typer vildt.
Formålet er først og fremmest at sikre, at anskudt eller nedlagt vildt kan findes hurtigt og effektivt, så risikoen for unødige lidelser reduceres.
Bestemmelsen viser samtidig, hvor stor vægt lovgivningen lægger på etik og ansvarlig jagtudøvelse.
Motorkøretøjer og fartøjer er begrænset
Kapitlet regulerer også brugen af motordrevne køretøjer og fartøjer under jagt. Jagt fra motordrevet køretøj eller luftfartøj er forbudt, og på søer og ferske vande må jagt heller ikke finde sted fra motordrevet fartøj.
Reglerne skal blandt andet forhindre jagtformer, hvor teknologiske hjælpemidler giver urimelige fordele eller skaber sikkerhedsproblemer.
På afgrænsede områder af fiskeriterritoriet er det stadig tilladt af jage f.eks. edderfugle fra motordrevet fartøj, der er begrænset i hastighed …
Fodring med jagt for øje er forbudt
Et andet centralt punkt er reglerne om udfodring af vildt.
Ifølge loven må vildt ikke fodres med det formål at lette jagten, og dyr må heller ikke beskydes tæt ved en foderplads.
Samtidig kan myndighederne regulere både typer af foder, placering af foderpladser og indretningen af dem.
Reglerne afspejler ønsket om, at jagt ikke skal udvikle sig til kunstigt skabte situationer, hvor vildtet mister sin naturlige adfærd.
Regler om hegn og passage for vildt
Kapitel 4 rummer også bestemmelser om hegn i naturen. Hegn, som tillader passage af vildt, skal som udgangspunkt være indrettet, så dyrene kan passere begge veje. Dog findes der undtagelser ved blandt andet veje, jernbaner og udsætningspladser.
Dermed bliver også landskabets indretning en del af vildtforvaltningen.
Loven slår samtidig fast, at uvedkommende ikke må færdes med skydevåben eller fangstredskaber på andres jagtgrund uden for åbne veje og stier.
Naturbeskyttelseslovens regler om offentlig adgang giver altså ikke automatisk ret til at medbringe våben i naturen.
Jagtberettigede kan foretage anholdelse
Et af de mere opsigtsvækkende punkter i kapitlet er bestemmelsen om, at den jagtberettigede kan tilbageholde personer, der ulovligt jager på arealet, og føre dem til politiet.
Samtidig kan våben, jagtredskaber og nedlagt vildt fratages den anholdte og afleveres til politiet.
Bestemmelsen viser, hvor alvorligt ulovlig jagt betragtes i lovgivningen.
Kapitel 4 i korte træk
Kapitlet regulerer blandt andet:
• Etisk og sikker jagtudøvelse
• Unge jægeres deltagelse i jagt
• Våben og ammunition
• Brug af hunde under jagt
• Forbud mod visse jagtformer
• Fodring af vildt
• Platforme og kunstige skjul
• Hegn og passage for vildt
• Færdsel med våben på andres arealer
• Ulovlig jagt og anholdelse
Kapitel 4 Jagtrettens udøvelse
§ 22. Ingen må jage på en måde, der
- udsætter vildtet for unødige lidelser,
- skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet eller
- medfører haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.
Stk. 2. Personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, må kun udøve jagt i følge med en person over 18 år, der også har gyldigt jagttegn.
§ 23. Nedlæggelse eller ombringelse af vildt må kun finde sted med skydevåben.
Stk. 2. Rovfugle og ugler må ikke anvendes til jagt.
Stk. 3. Jagt må ikke finde sted ved anvendelse af levende lokkedyr.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition der må anvendes, om salg af visse typer ammunition og om, at visse typer ammunition ikke må medtages på jagt.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om jagt med visse arter af rovfugle.
Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om anvendelse af hjælpemidler, lokkemidler og lignende til jagt, herunder forbud mod at anvende visse midler.
§ 24. Ved jagt med glatløbet haglgevær på ikkeklovbærende vildt på og fra landarealer og i rør- og sivbevoksninger skal egnet apporterende hund medbringes.
§ 25. Jagt må ikke finde sted fra motordrevet køretøj og luftfartøj.
§ 26. Jagt fra motordrevet fartøj må ikke finde sted på søer og andre ferske vande.
§ 27. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om jagtformer, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte områder.
§ 28. Udfodring af vildt med jagt for øje må ikke finde sted. Vildt må ikke beskydes på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed af foderplads.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fodring, herunder om, hvilke typer foder der kan anvendes, om indretning af foderpladser og om placering af foder.
§ 29. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om jagt fra platforme og andre kunstige skjul, herunder regler om forbud mod at medtage jagtvåben på platforme og i andre kunstige skjul.
§ 30. Hegn, der tillader passage af vildt, skal indrettes således, at vildtets mulighed for passage er ens fra begge sider af hegnet.
Stk. 2. Undtaget fra reglen i stk. 1 er
- hegn, der er etableret i forbindelse med udsætningspladser for vildt,
- hegn, der har til formål at hindre vildtets adgang til skovkulturer, og
- hegn langs veje og jernbaner.
§ 31. Uvedkommende må ikke færdes med skydevåben eller fangstredskaber på en anden persons jagtgrund uden for de veje og stier, der er åbne for almindelig færdsel. I skove er færdsel med skydevåben eller fangstredskaber dog kun tilladt på de offentlige veje, der fører gennem skoven.
Stk. 2. Reglerne i naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til naturen giver ikke adgang til at medbringe skydevåben eller fangstredskaber.
§ 32. Den jagtberettigede er beføjet til selv eller ved sine folk at anholde enhver, der overtræder § 13, og føre den pågældende til politiet. Samme beføjelse tilkommer brugeren af arealet, selv om denne ikke har jagtret. Brugeren skal underrette den jagtberettigede om den skete anholdelse.
Stk. 2. Den anholdte kan fratages skydevåben og andre jagtredskaber samt skudt eller fanget vildt, som den pågældende er i besiddelse af ved anholdelsen. De nævnte genstande skal straks afleveres til politiet, der foranlediger, at der træffes afgørelse om eventuel beslaglæggelse.
