Et essay om den politiske ansvarsløshed, der førte til ødelæggelsen af havet omkring Danmark
Pressemeddelse af Signe Holten, Frydenlund
“Fedtemøgets” fader har sagt undskyld, men er det nok, når livet i havet er kvalt?
Ny bog retter et veldokumenteret og skarpt anklageskrift mod det politiske svigt af Danmarks havmiljø.
”Havde vi en tradition i Danmark for at kåre de værste miljøpolitikere fra det seneste årti eller deromkring, så ville den tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen komme ind på en suveræn førsteplads.”
Sådan konkluderer forfatter Kjeld Hansen efter to års research og fortsætter:
”Uden sammenligning er Løkke Rasmussen miljøets største ødelægger i mands minde. Det var i hans to perioder som Venstre-statsminister, at havet omkring Danmark blev kvalt i fedtemøg. Det har han så undskyldt for, men er det nok?”
Ødelæggelsen af livet i havet omkring Danmark er en af de mest vidtrækkende miljø- skandaler i nyere tid. Det dokumenterer miljøjournalist Kjeld Hansen i sin nye bog Vort moderlige hav: Et essay om den politiske ansvarsløshed, der førte til ødelæggelsen af havet omkring Danmark.
Hvordan det gik til, beskrives i dette essay, der også rejser spørgsmålet: Er det virkelig nok, at toppolitikere bare siger undskyld og derefter fortsætter med at begå nye ugerninger? Bør der ikke sættes en grænse for de magtfuldkomne?
Bogen dokumenterer, hvordan skiftende regeringer gennem 25 år har svækket reguleringen af landbrugets udledninger og udskudt nødvendige miljøtiltag, mens omfattende iltsvind, algeopblomstring og det såkaldte “fedtemøg” bredte sig langs kysterne.
Dødsstødet fik havmiljøet imidlertid under Lars Løkke Rasmussens anden Venstre-regering i 2015, der gav grønt lys for den stærkt kritiserede landbrugspakke. Det var den, der fik landbrugets udledninger af næringsstoffer til at overskride havets smertegrænser.
Med afsæt i aktindsigt, forskningsrapporter og politiske beslutningsforløb beskriver bogen Vort moderlige hav det, forfatteren betegner som en kynisk politisk ansvarsløshed. Bogen rejser et principielt spørgsmål om konsekvens: Er det tilstrækkeligt, at ansvarlige politikere bare siger undskyld, eller bør der drages et tydeligere politisk ansvar?
Udgivelsen falder midt i en fornyet debat om iltsvind, CO2-afgifter og landbrugets fremtidige regulering. Dermed er bogen ikke blot en historisk gennemgang, men et aktuelt indspark i diskussionen om vores grønne troværdighed og om livet i havet omkring Danmark.
Alle implicerede i havets miserable tilstand er oplistet i personregistret bagerst i bogen.
Vort moderlige hav: Et essay om den politiske ansvarsløshed, der førte til ødelæggelsen af havet omkring Danmark Forfatter: Kjeld Hansen Pris: 199,95 kr.
Om forfatteren
Kjeld Hansen er kendt for sin kritiske og dybdeborende miljøjournalistik. Han har flere gange været indstillet til Cavlingprisen og modtog Dansk Forfatterforenings fagbogspris for storværket Det tabte land i 2008. Han er en populær foredragsholder og miljødebattør og driver i dag det økologiske landbrug Druebjerggård på Stevns og redigerer nyhedssitet gylle.dk.
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier som cookies til at lagre og/eller få adgang til oplysninger på din enhed. Hvis du giver samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. din browseradfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder negativt.
Funktionel
Always active
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier som cookies til at lagre og/eller få adgang til oplysninger på din enhed. Hvis du giver samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. din browseradfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder negativt.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistik
Den tekniske lagring eller adgang, som udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, som udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en retskendelse, frivillig videregivelse fra din internetudbyder eller yderligere oplysninger fra en tredjepart kan oplysninger, der lagres eller hentes udelukkende til dette formål, som udgangspunkt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklame, eller for at spore brugeren på et website eller på tværs af flere websites til lignende markedsføringsformål.