Den over 125 år gamle svensk/norske militærpatron 6,5×55 mm har nok nedlagt flere skandinaviske kronhjorte og elge end nogen anden kaliber, men er den nu også altid legal til vildtarter i klasse I?
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
I generationer har 6,5’eren været en meget populær jagtpatron i hele Skandinavien.
Den er rekylsvag, meget præcis og har en glimrende dybdevirkning grundet en høj SD. Desuden har utallige svenske og norske soldater lært den at kende under deres værnepligt og i Danmark har den meget længe været skytteorganisationernes standartpatron.
Endeligt har markedet været oversvømmet med militære overskuds geværer i kaliberen og især diverse Mauserlåse, der kunne bruges til ombygninger.
På retræte
Patronen har dog de senere år været noget i tilbagegang, måske især på grund af det stigende antal jægere, der tager på jagt i udlandet, hvor kaliberen flere steder, både i Europa og Afrika, kan være forbudt på grund af sin militære oprindelse eller for lille kaliber.
“Blandt andet er dens legale anvendelsesmuligheder stærkt begrænset i store dele af det sydlige Afrika og total-forbudt i Namibia!”
I Skandinavien er patronen dog stadig forholdsvis populær, men hvad nok de færreste jægere er opmærksomme på er, at der let kan opstå situationer, hvor den ikke opfylder lovens minimumskrav til E100!
Da meget få patronfabrikater med en 9 grams kugle opnår 2.700 joule på 100 meter anvendes stort set kun 10 grams kugler, der let kan levere de krævede 2.000 joule på 100 meter.
Men de fleste jægere glemmer nok at læse ballistiktabellerne grundigt igennem. F.eks. opgiver Norma, at deres 10,1 gram Alaska kugle har en E100 på 2.319 joule, hvilket uden tvivl nok passer, da Norma ikke er kendt for overdrivelser i modsætning til enkelte andre firmaer. Men man skal lige huske, at de tal er målt i en testpibe på 61 cm og ændringer i pibelængde selvfølgelig påvirker mundingshastigheden og dermed kuglens leverede energi.
Energi og pibelængde
De korte Stutzen rifler har mistet en del af den popularitet de nød tidligere, vel først og fremmest på grund af risikoen for skudspredning hvis dets fuldlængde skæfte kommer i berøring med løbet. Der er uden tvivl en hel del om den snak, især med billige skæfter der har været våde eller generelt i lavpris rifler. Men det er desværre ikke det eneste problem.
Normas ballistiktabeller opgiver som nævnt kun tal opnået i 61 cm testpiber og en ændring i pibelængden ændrer groft set V0 med 2 til 3 m/sek. i op- eller nedadgående retning for hver cm piben forlænges eller afkortes med, hvilket efterfølgende selvfølgelig påvirker den energi kuglen leverer i byttet. Et forsøg i Sverige gav endog hele 37 m/sek. fald i V0 ved afkortning af piben fra 60 til 50 cm.
Altså 3,7 m/sek. pr. afskåret centimeter. Det bør også nævnes, at fabrikkernes ballistikværdier er opnået ved relativt lavt lufttryk og typisk Skandinaviske udendørstemperaturer.
Hornady f.eks. anvender lufttryk på 1.000 hp og 15 grader celsius. Vores 6,5×55 Alaska gav altså under de normale standart værdier en V100 på 2.319 joules i en 61 cm pibe, men affyrer vi nu samme patron i en Stutzen med 50 cm pibe, ryger vores E100 helt ned på 2.070 joules; altså betænkeligt tæt på det legale minimum.
Endnu værre bliver det, hvis vi tager på normal gennemsnits elgjagt i Västerbotten i januar måned med en udendørs temperatur på -17 grader celsius og et behageligt, skyfrit højtryk på 1.030 hp.
Under disse forhold ryger vores E100 helt ned på ulovlige 1.970 joules!
Vi overtræder altså jagtloven med en patron, vi ellers har gået og troet var lovlig.
Så det kan anbefales, at jægerne tager et ekstra kig på deres pibelængde, patronvalg og hvilke vejrforhold, der jages under. Kan den enkelte jæger ikke selv bedømme eller beregne de nødvendige tal, burde ens jagtforretning kunne hjælpe.
