Ifølge SE og HØR er DJ-formand Claus Lind Christensen allerede dagen efter tragedie i Norge klar til at drøfte de danske regler for køb af buejagtudstyr
Af Redaktionen
Tragedien i den norske by Kongsberg onsdag d.13. oktober bør sætte gang i overvejelserne blandt jægerne.
Det mener formanden for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen, som dagen efter angrebet vælger at udtale sig til SE og HØR om tragedien, hvor fem personer blev dræbt med bue og pil af en 37 årig mand med dansk statsborgerskab.
( Se ny melding fra Norsk Politi 18. oktober 2021)
På den baggrund finder Jægerforbundets formand det nærliggende at se nærmere på de danske regler for køb af bue og udstyr til samme.
I følge SE og HØRS citering af DJ-formanden er en bue nemlig mindst lige så effektiv som en jagtriffel. Og lige så præcis.
Claus Lind Christensen gør det klart, at der er mange ting i den tragiske sag, der endnu fremstår uklart. Alligevel er DJ-formanden dog allerede torsdag d. 14. oktober – dagen efter tragedien – klar til at se nærmere på reglerne
Til SE og HØR siger han:
“Uanset svarene er vi (Danmarks Jægerforbund red.) klar til at tage en dialog med blandt andet Justitsministeriet om behovet for at kigge nærmere på området”.
Jægerforbundets formand har uden held stået i spidsen for en overtagelse af Foreningen af Danske Buejægere (FADB) som skulle ske via en såkaldt fusion mellem buejagtforeningen og Danmarks Jægerforbund.
Buejægerne valgte dog efter afstemning under en generalforsamling at forblive som en selvstænding forening med fokus på buejagtens vilkår i Danmark.
Læs også:
BUEJÆGERNE TAKKER NEJ TIL FUSION MED JÆGERFORBUNDET
DJ formanden står ikke alene med sine synspunkter og retsordfører for De Konservative, Britt Bager har bedt justitsministeren se nærmere på reglerne for brug af bue.
Ifølge SE og HØR er hun dog ikke sikker på, at det er behov for våbentilladelse til bue eller harpun.