Det Dyreetiske Råd rådgiver Fødevareministeren, men modsat Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver Miljøministeren, er de fleste medlemmer udvalgt “uafhængigt af interesseorganisationer”
Det Dyreetiske Råd
Af Redaktionen
Det Dyreetiske Råd fungerer i lighed med Vildtforvaltningsrådet, som rådgivere for ansvarlige ministerier indenfor hver deres område.
Det Dyreetiske Råd rådgiver ministeren indenfor fødevarer, hvor Vildtforvaltningsrådets retter sig mod den ansvarlige indenfor jagt og vildtforvaltning, hvilket vil sige ministeren, som er ansvarlig for miljøområdet.
Men i modsætning til Vildtforvaltningsrådet, hvor de ni medlemmer er udvalgt af interesseorganisationerne, er halvdelen af de 12 medlemmer i Det Dyreetiske Råd udvalgt helt modsat. De er udvalgt uafhængig af interesseorganisationerne.
Læs også om Vildtforvaltningsrådet
Det er Fødevareministren, som udvælger de personer, som skal arbejde sammen med den halvdel, som udpeges af interesseorganisationerne.
På hjemmesiden lyder det:
“Ved sammensætningen af Rådet skal ministeren så vidt muligt sikre, at der blandt Rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for, at Rådet kan løse sine opgaver.”
Rådet indstiller ofte vurderinger på baggrund af henvendelser fra ministeren, men kan også på eget initiativ indstille løsningsforslag til konkret emner.
F.eks. har man i rådet udtalt sig om dyrevelfærd ved brug af græssende dyr i forbindelse med rewilding af den danske natur.
På hjemmesiden detdyreetiskeråd.dk kan man læse, at rådet er nedsat i medfør af dyrevelfærdslovens § 38 og at rådet typisk udtaler sig om overordnede og principielle betragtninger.
Rådet udarbejder desuden høringssvar til lovforslag og andre lovmæssige initiativer og varetager informations- og debatskabende aktiviteter.
Desuden nævnes at:
“Det Dyreetiske Råd går ikke ind i enkeltsager, laver ikke sagsbehandling og varetager ikke opgaver som klageinstans. Rådet har endvidere ikke mulighed for at yde økonomisk støtte.”
Rådets medlemmer får ikke løn for at sidde i Rådet. De medlemmer, der er udpeget uafhængigt af interesseorganisationerne, får dog et honorar som symbolsk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved mødedeltagelse samt dækning af transportudgifterne.
Fødevareministeriet stiller desuden sekretariatsbistand til rådighed. Øvrige driftsudgifter dækker fx udgifter til afholdelse af møder, udarbejdelse af udtalelser samt afholdelse af offentlige aktiviteter.
Medlemmerne og deres egen blog
Medlemmerne af det rådet har på hjemmesiden oprettet en blog for rådets medlemmer. Indlæggene, der skrives her, er udtryk for de pågældende medlemmers egne holdninger.
Læs også:
Fasanjagt i modvind?
Bengt Holst (formand)
Bengt Holst er udpeget uafhængigt af interesseorganisationer. Bengt har været medlem af Det Dyreetiske Råd siden 1998 og har været formand for Rådet siden 2012.
Jes Aagaard er udpeget uafhængigt af interesseorganisationer. Jes har været medlem siden 2013.
Lene Munksgaard er udpeget uafhængigt af interesseorganisationer. Lene har været medlem siden 2016.
Michael Nielsen er udpeget efter udtalelse fra landbrugsorganisationer. Michael har været medlem siden 2016.
Paolo Drostby er udpeget uafhængigt af interesseorganisationer. Paolo har været medlem af siden 2014.
Per Jensen er udpeget efter udtalelse fra Forbrugerrådet. Per har været medlem af siden 2019.
Pernille Hansen er udpeget uafhængigt af interesseorganisationer. Pernille har været medlem siden 2019.
Pernille Fraas Johnsen
Pernille Fraas Johnsen er udpeget efter udtalelse fra dyreværnsorganisationer. Pernille har været medlem siden 2016.
Peter Mollerup
Peter Mollerup er udpeget efter udtalelse fra dyreværnsorganisationer. Peter har været medlem siden 2001.
Sebastian Klein er udpeget uafhængigt af interesseorganisationer. Sebastian har været medlem siden 2013.
Thomas Søbirk Petersen er udpeget uafhængigt af interesseorganisationer. Thomas har været medlem siden 2013.
Yke W. Kloppenburg-Oosterwoud
Yke W. Kloppenburg-Oosterwoud er udpeget efter udtalelse fra landbrugsorganisationer. Yke har været medlem siden 2016.