Derfor kan der mangle fasankyllinger

En af de helt store og tilbagevendende debatter i det danske jagtmiljø er spørgsmålet om hvorfor der er så få vilde fasankyllinger i den danske natur. I efteråret er der masser af fasaner. Udsatte vel at mærke. Men hvorfor er der ikke flere, som er i stand til at fostre kyllinger?

En af forklaringerne på det spørgsmål er, at de udsatte fugle har et svagt udviklet forældreanlæg. Altså at opdrættede høner ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at agere hønemor for de unge kyllinger. De skulle mangle den prægning, som naturens egne fugle får via deres mødre.

Dette har man forsøgt løst ved f.eks. at flytte udrugningen fra rugemaskiner til naturlig udrugning i form af dværghøns og fasanhøner.

Hvorvidt dette har givet et markant bedre aftryk i den selvproducerende og “naturlige” bestand, er der givetvis mange erfaringer med  … og tolkninger på.

Torsten Kristiansen er en af dem, der er overgået til mere naturlig opdræt af fasaner. Han har etableret et mindre såkaldt hobbyopdræt baseret på fjerede rugemødre af kød og blod. Det har han gjort sig positive erfaringer med.

Men han har også gjort sig en erfaring, der nok vil overraske en meget stor del af de danske jægere. Han har nemlig erfaret, at adgang til korn kan være den sikre død for de unge kyllinger.

LÆS også: FASANER I FLERE ETAGER

Hvorfor er det store antal udsatte fasaner fasaner, der ses om efteråret, ikke i stand til at fremvise et betydeligt antal fasankyllinger om foråret? Det kan der være flere årsager til, som jægerne kun har meget lidt indflydelse på. Ifølge Torstens erfaringer kan en forklaring dog meget vel skydes jægerne, som via deres fodring måske gør de fritlevende og vilde fasaner en bjørnetjeneste. 

– Det startede med, at vi begyndte at finde døde kyllinger hos de skrukhøns vi anvender som rugehøner. Det undrede os, da vi hidtil har været i stand til at undgå sygdom og derfor stort set har haft opdræt helt uden tab af kyllinger.

Torsten Kristiansen erfarede dog hurtigt, at de første døde kyllinger kun var begyndelsen. Flere livløse kyllinger begyndte at vise sig. Han valgte derfor at obducere de døde fugle og her gjorde han sig en interessant iagttagelse.

– Alle døde kyllinger havde flere korn i kroen …

Denne iagttagelse fik tiøren til at falde for den nordjyske jæger og hobbyopdrætter.

– Få dage før kyllingerne begyndte at dø, smed jeg en lille håndfuld korn indtil hønsene. Tænkte dette kunne supplere hønernes indtag af det startfoder, som vi anvender til kyllingerne, som hønen jo også har adgang til.

Torsten Kristiansen var ukendt med, at korn til kyllingerne kan virke som det rene gift for de helt unge fasaner.

-Korn blokerede for andet foder så det ikke kan komme videre til kråsen. Kyllingerne er ikke i stand til at nedbryde korn, der har en ret hård kerneskal sammenlignet med hvad man ellers finder af frø i naturen. Kyllingerne kan, i modsætning til de voksne fugle, ikke knuse frøskallerne og derfor dør de, siger han.

Han mener, at korn i naturen i øvrigt er ret unaturligt på den tid af året, hvor kyllingerne kommer til verden. På den tid vil alle de korn, der findes på jorden, være under spiring.

– Jeg har i mit netværk af jægere og vildtopdrættere spurgt om de er bekendt med, at korn kan virke som gift for fasankyllinger. Men ingen var kar over, at optag af selv ganske få korn kan udgøre et problem. Kun enkelte professionelle opdrættere, der har erfaring med opdræt ved hjælp af f.eks. dværghøns, gav udtryk for, at de var opmærksomme på den farlige cocktail af korn og kyllinger.

Torsten Kristensen hævder, at den helt store risiko optræder, når jægerne fodrer med korn i naturen i den periode, hvor kyllingerne er helt unge.

– I de første uger er kyllingerne meget afhængige af insekter, men hvis fasanhønen trækker kyllingerne frem mod foderpladserne, hvor hun er vant til at fylde sig, efteraber de jo hønen. Og optager hun korn, samler kyllingerne også korn op. Og så har man altså balladen.

Torsten Kristiansen mener, at jægerne bør være meget opmærksom på dette og ganske enkelt indstille fodringen i den periode, hvor kyllingerne i den danske natur er helt unge.