Det får meget store konsekvenser for alle former for jagt og friluftsliv, at der nu er konstateret afrikansk svinepest (ASF) i Sverige for første gang
ASF i Sverige gør meget ondt på jægere og andre naturbrugere
Af Redaktionen, opdateret 10. sep.
De svenske myndigheder var allerede dagen efter afrikansk svinepest (ASF) blev offentlig kendt klar med en plan, der skal dæmme op for smitten med den meget smitsomme og dødelige svinpest …
Den svenske Landbrugsstyrelse har besluttet at etablere en såkaldt smitte-zone, der strækker sig over Fagersta kommune samt tilstødende kommuner. Det oplyser en række svenske medier, der følger udviklingen time for time.
LÆS også:
Afrikansk svinepest – hvad er det?
Tiltaget betyder, at der nu gælder strenge restriktioner i området. Ophold i skoven er som udgangspunkt fuldstændig forbudt.
LÆS mere på netnatur.dk/VILDSVIN
Det udpegede smitte-område strækker sig over ikke mindre end 1.000 kvadratkilometer eller 100.000 hektar skov og åbne områder …
Til sammenligning er Samsø 114 km2 og Amager cirka 96 km2
Den svenske landbrugsstyrelse vil oprette et operativt kommandocenter i området, og vil herfra være med til at sikre, at forbuddene overholdes og man dermed mindsker risikoen for spredning uden for den inficerede zone.
Se også Netnatur.dk/SVERIGE
Oplysninger fra lokale jægere viser at vildsvinebestanden hovedsageligt findes nordøst og sydvest for Fagersta bygd. Men det udlagte smitteområde er alligevel mange gange større.
Information fremfor hegn
Afspærringerne vil ikke bestå af hegn, men skal vedligeholdes af folk, der respekterer de grænser, som myndighederne har udpeget. Desuden vil man via informationer ved bl.a. skiltning blive iværksat, mens smittebekæmpelsen foregår.
Myndighederne i Sverige forventer, at bekæmpelsen vil tage måneder og henviser til erfaringer fra andre lande herunder Belgien og Tjekkiet. Her gik der et år mellem det første og det sidste døde vildsvin blev fundet.
De svenske jægere vil via deres erfaring og indsigt i vildsvinenes adfærd i området spille en afgørende rolle i en succesfuld kampagne mod SVA, lyder det i flere udtalelser …
Værdien af jagt i de berørte områder er de næste mange måneder lig nul. Det konstater bl.a. Svensk Jakt, der fungerer som medie for det svenske jægerforbund.
LÆS OGSÅ: