I USA er man parat til at genintroducere et af kontinentets top-rovdyr i unionens regeringsstat
Tekst: Henning Kørvel
Hvis US Fish & Wildlife Service og National Park Service får deres vilje, så vil grizzlybjørne blive genintroduceret i staten Washington. Planen er at udsætte tre-syv bjørne hvert år i 5-10 år, indtil bestanden er oppe på 25 bjørne. Bjørnene får status som ”ikke væsentlig eksperimentel bestand, og vil således kunne reguleres i tilfælde af angreb på ejendom og mennesker i omgivelserne til North Cascade National Park (cirka 505.000 hektar), hvor bjørnene vil blive udsat.
Hvis US Fish & Wildlife Service og National Park Service får deres vilje, så vil grizzlybjørne ifølge Conservation Frontline blive genindført i North Cascades National Park i staten Washington. Staten ejer cirka 505.000 hektar af denne nationalpark.
Bjørnene vil blive betegnet som en ”ikke væsentlig eksperimentel bestand”, hvilket giver vildtforvaltere og ejere af jorder, der støder op til nationalparken, større fleksibilitet.
Ud af tre mulige scenarier betragtes en ikke væsentlig eksperimentel bestand denne som den bedste løsning.
De to andre scenarier går på dels på ikke at genindføre grizzlies, og dels at genindføre grizzlies og klassificere dem som truede.
Genintroduktionen af grizzlybjørne i staten Washington indebærer udsætning af tre-syv stk. årligt i 5-10 år, indtil bestanden består af 25 bjørne.
Når dette mål er nået, kan der efterfølgende udsættes flere bjørne efter behov for at hjælpe til med at opfylde genopretningsmålene.
Når en indledende bestand på 25 grizzlybjørne er nået, ventes det endelige genopretningsmål på i alt
200 grizzlybjørne at blive nået i løbet af de følgende 60-100 år.
Betegnelsen ”ikke væsentlig eksperimentel bestand” kendes også som 10j-reglen i den del af loven om truede arter, der også blev anvendt til genindførelse af grå ulve i Colorado.
Det betyder kort sagt, at de kommende genintroducerede grizzlybjørne ikke får fuld beskyttelse, men derimod vil kunne reguleres i tilfælde af husdyrprædation og angreb på mennesker.
Desuden sikrer denne status, at genopretning af grizzlybestanden i området ikke begrænser anden realanvendelse og ressourceudviklingsaktiviteter eller kompromitterer den offentlige sikkerhed.
Statslige dyrelivsagenturer har tendens til at være pro over for 10j-reglen i reintroduktion af rovdyr, fordi det giver dem flere muligheder for at sikre, at samfund i genopretningsområder vil kunne sameksistere med de nye rovdyr så godt som muligt.
Beboerne i North Cascade-genopretningszonen, hvoraf nogle allerede føler, at de er blevet ignoreret, skal være i højeste alarmberedskab, når de arbejder eller leger udendørs, men 10j-reglen er også designet til at mindske stressen, der vil opstå i tilfælde af, at de får brug for at beskytte sig selv og deres ejendom ved mødet med grizzlybjørne.
”Ved at vælge et handlingsiniativ, der inkluderer 10j-reglen, har de føderale agenturer sat scenen for betydelig ledelsesfleksibilitet, når implementeringen finder sted”, siger programdirektør i Washington Department af Fish & Wildlife Service, Eric Gardner.
Fakta om grizzlybjørn
Grizzlybjørn (Ursus arctos horribilis) er en underart af brunbjørn (Ursus arctos), men hvor
brunbjørne er kystbjørne, er grizzly indlandsbjørne.
Grizzlybjørne kendes fra brunbjørne på puklen på ryggen imellem skulderbladene. Puklen er
muskelmasse, der giver bjørnen store kræfter.
Grizzlybjørne vejer 180-410 kg, men store hanbjørne kan nå op på cirka 650 kg.
I Asien findes den mindre sorte grizzlybjørn (Ursus arctos lasiotus).
Også Mexico har haft en underart (Ursus arctos nelsoni), der menes at være uddød 1982-1986.
Det sidste eksemplar af mexicansk grizzlybjørn blev skudt i 1975.
LÆS mere på netnatur.dk/RIFFELJAGT
 |
 |
|
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhpæld
