Bæver

Bæveren uddøde i Danmark for mere end 2.500 år siden, men i 1999 blev arten genindført. I første omgang blev 18 dyr indfanget ved Elben i Tyskland og udsat i Flynder Å-systemet ved Klosterheden

Af Naturstyrelsen

Bæveren klarer sig generelt godt i Danmark, og bestanden vokser fra år til år. Ved NOVANA-overvågningen i 2020-2021 blev bestanden vurderet at være på mellem 270 og 315 individer fordelt på 30-35 yngleterritorier i den kontinentale zone (Vestjylland). Bestanden på Sjælland indgår p.t. ikke i NOVANA overvågningen. Bæverne fra både Klosterheden og Arresø har formået at sprede sig via vandløb og åer til andre områder, og bæveren anses i dag som en integreret del af den danske natur i Vestjylland. Den er omfattet af habitatdirektivets beskyttelse som bilag IV-art, og har endnu ikke opnået gunstig bevaringsstatus i Danmark.

En økologisk nøgleart

Bæveren er en økologisk nøgleart. Det betyder, at dens levevis skaber levesteder for en lang række andre organismer. Bævernes tilknytning til ferskvand, og dens aktivitet i og omkring vandet, med efterfølgende oversvømmelser, tilførsel af dødt ved og vedligehold af lysåbne arealer, er med til at forbedre den økologiske tilstand i området, da der skabes en række nicher, som andre dyr og planter kan udnytte.

I 2009 og 2010 blev yderligere 14 dyr udsat ved Arresø i Nordsjælland.

Dæmningerne kan tilbageholde næringsstoffer og suspenderet materiale og under særligt våde perioder, vil en opstemning af vandet opstrøms, medvirke til klimasikring af nedstrømsarealer. Bæveren hjælper desuden med at holde ådale lysåbne da den begrænser tilgroning med f.eks. pil.

Bæver kan skabe konflikter

Bæverens aktiviteter kan dog også udfordre de omkringliggende lodsejere, særligt når bæverdæmninger giver oversvømmelser af landbrugsarealer eller der fældes træer i skove, frugtplantager og haver. Lystfiskere og kommuner gør et stort arbejde for at forbedre forholdene i vandløbene for bl.a. ørred og laks, og det kan skabe konflikter, hvor der opstår tvivl om gydefisk og smolt kan passere bæverens dæmninger.

I opstuvningszonen bag bæverdæmningen vil vandet være mere stillestående, hvilket vil øge sedimentation, temperatur og pH. Ændringerne vil kunne forøge prædationen på fiskeyngel og smolt, eller medføre tilsanding af gydepladser og forringelse af levevilkårene for særligt iltkrævende arter. På den anden side giver bæverens aktiviteter flere skjulesteder til fisk og flere insekter og byttedyr for fisk i og omkring vandløbene.

Da bæveren er en bilag IV-art, er der en række kriterier, som skal være opfyldt, før man foretager afværgeforanstaltninger i tilfælde af konflikt eller af hensyn til andre beskyttede arter og naturtyper.

”Forvaltningsplan for bæver” beskriver de muligheder, som myndigheder og lodsejere har for at håndtere udfordringer med bæver.