Ved du at der er flere sundhedsmæssige positive bivirkninger ved at fiske. Læs med og bliv klogere.
En hobby med flere fordele – sponsoret indhold
Af Fiskegrej.dk
Er du på udkig efter noget afslappende, men også meningsfuldt at tage dig til i din fritid? Så kan vi anbefale dig at give dig i kast med lystfiskeri. Ikke nok med at du kommer ud i den friske luft og får bevæget dig mere end hvis du sidder hele dagen på sofaen – der er også flere sundhedsmæssige positive bivirkninger ved at fiske. Læs med og bliv klogere.
At opholde sig udendørs er godt for krop og sind
Det er ikke raketvidenskab, at det gavner mennesket at opholde sig udendørs. Det er børnelærdom, at frisk luft er godt for os. Men hvorfor er det bedre at være i det fri, frem for at sidde indenfor med en tablet eller en god bog? Når vi er udendørs, får vi som nævnt frisk luft i rigelige mængder. Er du ude på en solskinsdag, får du også en god portion d-vitamin, som vi danskere er i kronisk underskud af.
Det styrker dit immunforsvar og gør dig mere modstandsdygtig over for sæsonprægede sygdomme som forkølelser og influenza. At lave aktiviteter som fiskeri udendørs, giver også mental ro og kan hjælpe dig med at få beroliget nervesystemet. At opholde sig ude i den fri natur, kan hjælpe på søvnen, der bliver tungere og mere sammenhængende, så du er mere udhvilet dagen efter.
Kroppen reagerer også positivt på det rolige tempo, en fisketur oftest foregår i. Du kan sænke skuldrene og slippe alt andet for et øjeblik. Det kan have gavnlig effekt på din koncentration, og humør kan blive væsentligt forbedret ved at tilbringe et par timer ved din lokale put and take-sø eller langs havnekanten, skulle du bo tæt på sådan en.

En fisketur kan give mere en bid på krogen
Ejer du ikke en fiskestang, så skynd dig at få fat i en. Lystfiskeri er en af de aktiviteter, der kan skabe ro og fred, da det naturligt læner sig op af mindfulness. Du skal vitterligt ikke foretage dig andet end at holde øje med stangen, når du først har kastet den ud, og er du af sted alene, kan det give dig tid til ro og eftertænksomhed.
Er I flere af sted sammen, kan det også afføde lidt andre samtaler, end dem man normalt har over kaffen på arbejdet eller foran skærmen, når man ser en fodboldkamp sammen. Fordi tempoet er naturligt roligt og man ikke skal være for højlydte, så man ender med at skræmme fiskene væk, er der en naturlig og næsten højtidelig ro blandt deltagerne.
Tag ud og fisk og bliv glad
Du behøver ikke lave lejr, der hvor du fisker. Efter sigende er to timers ophold i naturen om ugen nok – men du må selvfølgelig tage på alle de fisketure, du har lyst til. Det er sundt for sjælen med et afbræk fra hverdagens trummerum og daglige gøremål. Så få fat i en fiskestang og kom af sted – både krop og sind vil takke dig.
Få fisketips fra nogle af de allerbedste
Er du helt ny som lystfisker, kan du få personlig rådgivning. Et af de steder, som har en lang tradition for at hjælpe danske lystfiskere, er Fiskegrej.dk. Det er en forretning, der har udstyret danske lystfiskere med både grej og tips til fiskeri i mere end 50 år. Her får du en god snak og dermed en god start på din nye hobby – og det er også grunden til, at stadig frekventeres af mange entusiaster, der har holdt ved hobbyen i årtier.








