Svenske Jakt viser, hvor de største vildsvin blev nedlagt i 2025. Årets største Keiler kom f.eks. fra Jönköpings län, men særligt et område er storleverandør af store vildsvin
Her skydes de største vildsvin i Sverige
Af Redaktionen
Sverige er for længst blevet et af de mest interessante vildsvinelande i Norden. Det bekræftes af nye tal fra Svenska Jägareförbundet, som i 2025 opmålte 129 medaljegivende vildsvinetrofæer.
Ifølge Svensk Jakt opnåede 16 af de indmålte vildsvinebetar guld, mens 31 blev vurderet til sølv og 82 til bronze.
Den største Keiler, der blev indmålt i 2025, kom fra Jönköpings län.
Flest medaljebetar i Stockholms län
Selv om årets største Keiler blev registreret i Jönköpings län, var det Stockholms län, der havde flest medaljegivende vildsvinebetar på listen.
I alt var 15 svenske län repræsenteret i opgørelsen. Dermed viser tallene, at de store svenske vildsvin ikke kun knytter sig til ét bestemt område, men findes spredt over en betydelig del af landet.
Listen dækker dog kun vildsvin, der både er nedlagt i Sverige og efterfølgende opmålt af Svenska Jägareförbundet i 2025. Den fortæller derfor ikke, hvor alle store vildsvin er skudt, men hvor de officielt registrerede medaljetrofæer kommer fra.
Keiler er jagtsprogets orne
I jagtsammenhæng bruges det tyske ord Keiler ofte om en voksen han af vildsvin. Ordet betyder orne og anvendes især om de ældre dyr, der kan udvikle de store betar, som gør dem interessante i trofæmæssig sammenhæng.
Det er netop tænder, der er i centrum ved trofæopmåling af vildsvin. Ikke dyrets vægt.
Store tænder hænger som regel sammen med alder, men også slid, fødegrundlag og den enkelte ornes udvikling spiller ind.
Gamle orner lever skjult
De største Keilere er sjældent de letteste vildsvin at komme i kontakt med. Ældre orner lever ofte mere forsigtigt end yngre dyr og kan være udpræget nataktive.
Derfor har jagt på store vildsvin en særlig status blandt mange jægere. Det handler ikke kun om størrelsen på trofæet, men også om jagten på et erfarent og sky dyr.
Når et svensk län markerer sig med mange store vildsvin, siger det derfor noget om mere end blot antallet af vildsvin. Det kan også pege på områder, hvor nogle orner får mulighed for at blive gamle nok til at udvikle stærke trofæer.
Sverige har fået en stærk vildsvinejagt
Vildsvinet fylder i dag meget i svensk jagt. Arten giver kød, spændende jagt og mulighed for regulering, men den skaber også konflikter, især hvor vildsvin gør skade på landbrugsafgrøder.
For mange svenske jægere er vildsvinet derfor både et nyttigt reguleringsvildt og et eftertragtet jagtobjekt.
Svenska Jägareförbundets trofædatabase rummer nu samlet 185 guldbetar fra vildsvin.
Derfor er Keileren noget særligt for jægerne
En Keiler er en voksen han af vildsvin. Betegnelsen stammer fra tysk jagtsprog og bruges især om ældre orner, der har opnået den alder og udvikling, hvor beterne kan blive store og markante.
Hos vildsvin vokser hjørnetænderne gennem en stor del af dyrets liv. De nederste betar slides mod de øverste, og netop samspillet mellem vækst og slid er med til at forme trofæet. Derfor er to Keilere sjældent helt ens, selv når de kommer fra samme område.
En stor Keiler er ikke nødvendigvis det tungeste vildsvin på reviret. Trofæværdien ligger først og fremmest i beternes længde, styrke og helhedsindtryk. Alder er vigtig, men en orne skal også have haft de rette betingelser for at udvikle sig.
Gamle orner kan leve mere alene og skjult end de øvrige vildsvin. De ses ofte sjældnere på foderpladser og kan være svære at aflæse i et revir, fordi de bevæger sig forsigtigt og ofte i mørke timer.
Derfor bliver en medaljegivende Keiler ofte betragtet som mere end et trofæ. Den repræsenterer også tålmodighed, lokalkendskab og en jagtform, hvor jægeren sjældent får mange chancer.
I den svenske opgørelse fra 2025 blev 129 vildsvinebetar vurderet til medalje. 16 opnåede guld, 31 sølv og 82 bronze. Den største kom fra Jönköpings län, mens Stockholms län havde flest medaljegivende betar.
