En genetisk undersøgelse finder ingen tegn på, at dansk sikavildt krydser sig med kronvildt. Nu opfordres natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen (S) til at opgive dødsdommen over den invasive sika
Ny rapport udfordrer dødsdom over dansk sikavildt
Af Redaktioen
Tiden kan være ved at rinde ud for Danmarks omkring 2.100 stykker sikavildt. Efter at EU har placeret arten på listen over invasive arter, er udgangspunktet, at bestanden skal udryddes.
Men en ny dansk undersøgelse sår tvivl om et af de væsentligste argumenter bag beslutningen: frygten for, at sikavildt krydser sig med kronvildt og gradvist ændrer den danske kronvildtbestands genetik.
Ingen hybrider fundet
Seniorforsker Niels Tommerup fra Københavns Universitet har undersøgt blodprøver fra 56 stykker sikavildt og 22 stykker kronvildt fra forskellige dele af Danmark.
Kromosomanalysen viste ingen tegn på, at de undersøgte dyr var hybrider. Ifølge forskeren kan krydsninger ikke udelukkes fuldstændigt, men hvis de forekommer i Danmark, sker det tilsyneladende meget sjældent.
Undersøgelsen blev iværksat af dyrlæge Astrid Ingstrup, som sammen med dyrlæge Flemming Thune-Stephensen har indsamlet prøver med hjælp fra omkring 100 frivillige jægere, skovejere og medarbejdere i dyrehaver.
Konklusionen er ifølge Astrid Ingstrup, at hybridisering mellem sikavildt og kronvildt ikke udgør et dokumenteret problem i Danmark.
Erfaringer fra Skotland og Irland
Bekymringen bygger især på erfaringer fra Skotland og Irland. Her har sikavildt og kronvildt krydset sig, og gener fra sikavildt har bredt sig i dele af bestandene af kronvildt.
Seniorrådgiver Morten Elmeros fra Aarhus Universitet mener derfor fortsat, at Danmark bør følge et forsigtighedsprincip. Hybridisering er en proces, som ikke kan rulles tilbage, når generne først har bredt sig i bestanden.
Han ser derfor ikke den nye undersøgelse som et argument for at bevare sikavildtet. Tværtimod mener han, at en fortsat genetisk ren bestand af kronvildt gør det muligt at fjerne risikoen, inden et problem opstår.
Peger på forskel i størrelse
Astrid Ingstrup fremhæver, at forholdene i Danmark ikke nødvendigvis kan sammenlignes direkte med forholdene på De Britiske Øer.
Dansk sikavildt er betydeligt mindre end kronvildtet, og størrelsesforskellen kan ifølge hende gøre parring vanskelig. Hun mener desuden, at sikavildtet gennem mere end 100 år er blevet en del af den danske natur- og jagthistorie.
Sikavildtet blev indført til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet og udsat som jagtvildt. Den største fritlevende bestand findes i det østlige Jylland nord for Aarhus, men arten forekommer også andre steder i landet og i flere dyrehaver.
Skovbruget ønsker ny vurdering
Dansk Skovforening har finansieret laboratoriearbejdet og opfordrer nu ministeren til at se på sagen igen.
Foreningens direktør, Anders Frandsen, mener, at en total bortskydning vil være et uforholdsmæssigt indgreb, når undersøgelsen ikke viser tegn på hybridisering. Han foreslår i stedet overvågning og mere målrettet forvaltning, hvis der senere opdages krydsninger mellem sikavildt og kronvildt.
Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen står dermed med to modsatrettede hensyn: På den ene side EU’s beslutning og ønsket om at beskytte kronvildtets genetiske integritet. På den anden side en ny dansk undersøgelse, som ikke finder det problem, der skal forebygges.
I Jægersborg Dyrehave er omkring halvdelen af sikavildtet allerede skudt. De resterende dyr risikerer at følge efter, mens private skovejere og dyrehaver indtil videre har forholdt sig afventende.
Sikavildtet i Danmark
Sikavildtet stammer oprindeligt fra Østasien og blev indført til Danmark som jagtvildt i begyndelsen af 1900-tallet. Den danske bestand anslås til omkring 2.100 dyr.
Sikavildt er mindre end kronvildt og kendes blandt andet på den mørke vinterdragt, det lyse spejl og hjortens karakteristiske fløjtende brunstkald. Sikavildt kan krydse sig med kronvildt, men den nye danske undersøgelse fandt ingen hybrider blandt de analyserede dyr.
